Udåndet NO kan bruges til at risikovurdere ved allergisk astma

Hvad bør man bruge målinger af NO i udåndingsluften til? Er astma og KOL overlap bare én sygdom? Og hvad bør frekvensen af lungefunktionsmålinger være? De spørgsmål kunne man få svar på ved Dansk Lungemedicinsk Selskabs nyligt afholdte årsmøde.

Her ajourførte overlæge ved lungemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, Niels Bjerring, sine kolleger om de nye tiltag i vejledningen fra GINA, det globale initiativ for astma. 

Blandt opdateringerne, overlæge Niels Bjerring pegede på, var specifikationen af udåndet nitrogenoxid, der ikke kan bruges til at stille en astmadiagnose.

”Til gengæld kan man bruge den udåndede NO til at risikovurdere patienter med allergisk astma i forhold til om de er i korrekt behandling, eller om patienten er i risiko for at få en exacerbation,” siger Niel Bjerring og fremhæver, at målingen af nitrogendioxid kan benyttes som et værktøj til at evaluere patientens risiko for forværringer, ligesom målingen kan pege på, hvilke patienter lægen skal være ekstra opmærksom på.

”Og så skal man huske, at det er vigtigt ikke at overfortolke NO-målinger, da der er mange fejlkilder,” pointerer Bjerring.

Astma/KOL overlap syndrom med ny betegnelse

Et andet fokuspunkt Niels Bjerring rundede på DLS’ årsmøde var opdateringen af astma/KOL overlap syndrom, der har fået fjernet ordet syndrom fra betegnelsen, og dermed er blevet omdøbt til astma/KOL overlap.

”Der er kommet nye rekommandationer, som GINA har lavet i samarbejde med GOLD, hvor man er mere konkret og pointerer, at der ikke er tale om én sygdom men et overlap mellem to tilstande, som behandlingsmæssigt stritter lidt i hver sin retning,” ræsonnerer overlægen. Samtidigt understreger han, at patienter med astma/KOL overlap principielt har symptomer fra både astma og KOL.

”Samtidigt adresserer GINA modsætningsforholdet i behandlingen af denne type patienter. For hvor man hos astmapatienter aldrig bruger LABA uden ICS, begynder man behandlingen af KOL-patienter med LABA og/eller LAMA men uden inhalationssteroider,” siger Niels Bjerring om det paradoks, der bliver understreget i GINA 2017 versionen.

Allergen immunterapi

Ydermere bliver det i GINAs internationale vejledning nu anbefalet, at overveje allergen immunterapi til de støvmide allergiske astmapatienter med høfeber, som ikke er stabile på inhalationssteroid behandling.

”Det er den sublinguale immunterapi, der er kommet med i vejledningen, da det er den, man kan ordinere til patienter, som er ustabile på ICS,” forklarer overlægen og peger på, at med sådan en hyposensibilisering kan man sandsynligvis sænke patientens brug af inhalationssteroider og samtidigt mindske risikoen for exacerbationer.

Lungefunktionsmåling og monitorering af astmapatienter

Endvidere specificerede Bjerring, i hvilke situationer og hvor hyppigt lægen bør monitorere astmapatienter med en lungefunktionsmåling, hvilket bør ske i forbindelse med udredningen og så i øvrigt mindst en gang årligt.

”Tidligere havde man en stor tiltro til, at lungefunktionen kunne fortælle noget om, hvor syg en patient var, men lungefunktionen har egentlig en ret dårlig sammenhæng med symptomerne,” siger han.

I 2014 blev lungefunktionen fjernet fra GINA vejledningen i forhold til vurderingen af, hvor god astmakontrollen af patienterne var. Siden har lungefunktionen indgået i den samlede risikovurdering af patienten.

Yderligere information om den internationale astmavejledning fra GINA kan findes på http://ginasthma.org/