Tvillingestudie: Dagligt indtag af frugt og grønt kan mindske risikoen for KOL

Et dagligt indtag af frugt og grønt sænker risikoen for at udvikle KOL betragteligt.

Læge og ph.d. Howraman Meterans har netop afsluttet et ph.d. projekt, som er et associationsstudie, hvor mere end 12.000 personer har besvaret et spørgeskema om henholdsvis deres kost, sundhed, motion, rygevaner mm. Studiet, der bl.a. påviser virkningen ved dagligt indtag af frugt og grønt, udgår fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital.

”På baggrund af svarene fra spørgeskemaerne fandt vi, at dem der aldrig spiste frugt og grønsager havde størst risiko for at ende med en KOL-diagnose i forhold til dem, der spiste sundt på dagligt basis,” forklarer lægen og fremhæver, at indenfor astmaverdenen, indenfor mave/tarmsygdomme og indenfor diabetes anses kost som en del af behandlingen, hvilket var blandt årsagerne til, at Meteran fokuserede på blandt andet kost og KOL i sin ph.d.

”Hvis en patient netop har fået diagnosticeret en ganske mild variant af sukkersyge, forsøger man først med kostomlægninger og livsstilsændringer for at se, om man kan få patienten under sukkersygegrænsen. Det samme gør sig gældende ved forhøjet kolesterol, hvor man lægger ud med at kigge på kost, rygning og på motion,” siger Howraman Meterans og pointerer, at først derefter skal man i henhold til retningslinjerne ty til medicinsk behandling af patienten.

”I min ph.d. var det på samme måde tydeligt at se, at patienterne havde større risiko for at få en KOL diagnose, hvis de aldrig spiste frugt og grønt i forhold til dem, der spiste det på dagligt basis." 

Anti- og proinflammatorisk kost

Ofte lider patienter med KOL samtidigt af diverse livsstilssygdomme såsom forhøjet blodtryk, diabetes mm., hvilket ifølge Howraman Meteran muligvis også kan tilskrives patienternes kost.

”Man ved, at noget kost er proinflammatorisk, mens andet er antiinflammatorisk. Og særligt frugt og grønt har et højt indhold af antioxidanter og modvirker inflammation,” pointerer lægen, der benyttede den gruppe patienter, som ifølge spørgeskemaet spiste frugt og grønt på daglig basis som referencegruppe.

”Ud fra det kunne vi se, at risikoen for at ende med en KOL-diagnose steg omvendt proportionalt i forhold til dem der kun spiste frugt og grønt på ugentligt basis og endnu højere hos dem med månedligt indtag, mens risikoen var allerstørst hos dem, der aldrig spiste frugt og grønt," siger han.

Trods de tydelige resultater, har en spørgeskemaundersøgelse en vis usikkerhed, da man ved, at mange af deltagerne har en tendens til at fremstille sig sundere, end de reelt er. Hvilket var årsag til at resultaterne blev dobbelttjekket ved hjælp af Det Danske Tvillingregister (DTR). 

Dobbelttjek via Det Danske Tvillingregister

Det at resultaterne fra Meterans ph.d. er lavet med afsæt i tvillingepar højner niveauet i studiet betydeligt.

”Hvis det bare havde været et ordinært tværsnitsstudie, havde vores resultater ikke været meget værd. Men idet vi har brugt tvillinger, hvor den ene havde et lavt indtag af frugt og grønt, mens den anden havde et højt indtag, viser vores data netop forskellen mellem dette, da man må antage, at arv- og miljøpåvirkninger er ens hos tvillingerne,” forklarer Meteran og uddyber;

”Spørgsmålet, vi stillede os selv, var, om det var sådan, at tvillingen med det lave indtag af frugt og grønt havde en øget risiko for at få diagnosen KOL i forhold til tvillingen med et højt indtag. Og der genfandt vi vores resultater, for også mellem tvillingerne øgedes risikoen for at få KOL hos individet med det lave indtag af frugt og grønt i forhold til broren/søsteren med det høje indtag.

Det betyder, at vores studie bekræfter det, man allerede har lidt fokus på, nemlig at kost ikke bare skal sættes i parentes, når man behandler patienter med KOL,” siger han og peger på, at med det i mente er der mere, borgere med en KOL-diagnose kan gøre for sig selv ud over at stoppe med at ryge og begynde at dyrke motion.

”Der er noget, patienterne kan gøre for sig selv, når de har fået diagnosticeret KOL, og der er noget, vi læger kan gøre for dem. Og kosten er noget af det, hvor vi kan vejlede dem til at gøre noget godt for sig selv. For det betyder noget, hvor patienterne får deres energi fra - der er forskel på, om de får energien fra et stykke wienerbrød, eller om de får den er fra frugt og grønt,” slutter Howraman Meteran.