Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nordisk konsensuserklæring om behandling af svær astma

En gruppe lungemedicinere fra norden har i fællesskab udarbejdet en nordisk konsensuserklæring om, hvordan man bør behandle patienter med svær astma.

Konsensuserklæringen er netop publiceret i European Clinical Respiratory Journal med overlæge på lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, Celeste Porsbjerg, som førsteforfatter. 

Selv om det er et mindretal af patienter med astma, der lider af en svær variant af sygdommen, udgør de en væsentlig klinisk udfordring for lægerne, da de har dårlig symptomkontrol, på trods af at de bliver behandlet med både steroider og anden astmamedicin.

Nye biologiske lægemidler kan løse op for denne udfordring hos patienter med svær astma, men udelukkende hos en mindre del af denne patientgruppe, da de nye lægemidler ikke virker på alle typer af svær astma. Ydermere er symptomerne hos patienter med svær astma ofte drevet af komorbiditeter eller problemer med at tage inhalationsmedicinen og gøre det korrekt. Netop derfor er det vigtigt, at alle patienter med mistanke om svær astma gennemgår en systematisk udredning for at skelne mellem ægte svær astma og patienter med astma, der er vanskelig at behandle.

”Hvis man ikke laver denne systematiske udredning, kan man risikere at overbehandle en masse patienter og ende med at give dem en behandling – tilmed en dyr en – som ikke nødvendigvis har nogen effekt på dem,” siger forsker og overlæge på lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, Celeste Porsbjerg.

For at undgå denne overbehandling er en gruppe lungemedicinere fra Det Nordiske Svær Astma Netværk (NSAN) gået sammen for at skabe en nordisk vejledning udi at diagnosticere netop denne type patienter.

”En systematisk udredning er ikke noget, vi har som standard på de fleste lungemedicinske afdelinger i dag. Derfor er det meget varierende, hvordan niveauet af udredning er,” siger Celeste Porsbjerg og understreger, at det er vigtigt, at den systematiske vurdering har et vist niveau, og at patienter - der skal i biologisk behandling – bør screenes ved hjælp af denne, inden de bliver tilbudt den biologiske behandling.

Den nordiske konsensuserklæring om svær astma blev udviklet med det formål at give et overblik og anbefalinger vedrørende diagnose, systematisk vurdering og styring af alvorlig astma. Desuden kommer konsensuserklæringen med anbefalinger til tilrettelæggelse af svær astmaforvaltning inden for primær, sekundær og tertiær pleje. 

Dårlige patienter skal videre til specialisterne

Porsbjerg fremhæver, at denne form for systematisk vurdering bør foregå på højt specialiserede lungeafdelinger og ikke hos den praktiserende læge.

”Til gengæld bør den praktiserende læge være opmærksom, hvis han har patienter i højdosisbehandling, som ikke har set en specialist for nyligt – for så skal de henvises videre i systemet, hvilket desværre ikke altid sker,” påpeger Porsbjerg og fortæller, at en tidligere undersøgelse af det nationale receptregister blandt andet viste, at to tredjedele af de danske astmapatienter i højdosisbehandling, som bliver tilset af deres praktiserende læge, ikke har set en specialist inden for det seneste år.

”Derfor er det et vigtigt budskab til de praktiserende læger, at de bør huske, at den patient, der får høje doser inhalationsmedicin, og som oveni købet får en prednisolonkur sommetider, trænger til at blive tjekket hos specialisten engang imellem,” pointerer Porsbjerg og fortsætter:

”Det er sådan, at denne patientgruppe tager meget medicin heriblandt steroider – også som tabletform. Behandlingen kan få patienterne til at tro, at de har det meget godt, mens virkeligheden er en anden. Vi får ind imellem patienter henvist, der har taget prednisolontabletter i årevis, og som derfor ikke har haft anfald. Til gengæld lider de af knogleskørhed eller af diabetes ellers en af de andre følgesygdomme og de bivirkninger, der opstår efter mange prednisolonkure,” siger overlægen og peger på, at selv om patienter i højdosisbehandling synes, det går meget godt, bør den praktiserende læge stoppe op og vurdere, om det er ved at være tid til et tjek hos specialisten.

”Selv om patienten i sin tid har fået udskrevet sin medicin hos speciallægen, er det vigtigt, at den praktiserende læge holder godt øje med dem. Hvis man som praktiserende læge møder en patient, som får ret meget medicin og alligevel ikke er velkontrolleret, så bør patienten henvises til en specialist. Under alle omstændigheder bør patienter på højdosisbehandling ses mindst en gang, måske to gange om året hos den praktiserende læge - for vi er jo oppe i nogle doser, der kan give alvorlige bivirkninger,” understreger Porsbjerg. 

Hvem skal behandle patienterne hvornår

Når det handler om hvem, de praktiserende læger skal henvise til, har Celeste Porsbjerg ligeledes en klar holdning til selve organisationen.

”Vi anbefaler, at sundhedsvæsenet har få højt specialiserede astmaklinikker, hvor man kan arbejde tværfagligt. Det vil sige, at der også er øre-, næse- halslæger, diætister, fysioterapeuter, psykologer og andet personale til stede på klinikken, således, at andre specialister kan hjælpe, og vi sammen kan arbejde rundt om patienten. For det fordrer en meget multidimensionalt tilgang for at kunne lykkedes med at hjælpe de her patienter,” slutter Porsbjerg.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift