Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny virkningsmekanisme mod svær astma vurderet i Medicinrådet

Fasenra med det aktive indholdsstof benralizumab blev vurderet på Medicinrådets møde 24. april.

Præparatet, der er til behandling af patienter med svær eosinofil astma, blev vurderet til ikke at have klinisk merværdi sammenlignet med mepolizuab. Ifølge formand for rådets fagudvalg for svær astma, afdelingslæge, seniorforsker, klinisk lektor, ph.d. Bo Chawes, er dette dog ikke nødvendigvis en negativ vurdering af præparatets fremtid på det danske marked.

Benralizumab behandling gives som injektion hver 8. uge, mens de lignende godkendte præparater gives hver 4. uge. For alle præparater i gruppen er der tale om hospitalsbehandling, det vil sige, at patienten fysisk skal møde op til behandlingen i ambulatoriet. Og dr. med Charlotte Ulrik vurderer, at de færre hospitalsbesøg er en klar fordel for nogle patienter. 

Indikationen for Fasenra er svær eosinofil astma, hvor patienten ikke er velbehandlet med inhalationssteroid og anden forebyggende astmamedicin. Præparatet har ved kliniske forsøg vist, at det reducerer antallet af alvorlige astmaanfald, forbedrer lungefunktionen en anelse og mindsker forbruget af oral steroid hos patienter, der tager disse dagligt.

”Vi har deltaget i og deltager fortsat i kliniske forsøg af præparatet,” fortæller Charlotte Ulrik, overlæge, dr. med. ved lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital og professor i lungesygdomme ved KU. Hun forklarer samtidigt, at det nye ved dette præparat er en anderledes virkningsmekanisme.

”Fasenra adskiller sig fra andre lignende præparater i sin virkningsmekanismen, da præparatet her virker direkte på receptorerne. Man kan sige, at den er ligesom de andre medikamenter til behandling af eosinofil astma, men den er meget hurtig til både i og uden for lungerne at reducere antallet af eosinofile celler,” forklarer professoren og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at Fasenra har klinisk effekt på linje med markedets to øvrige biologiske præparater Nucala og Cinqaero, der ligeledes bruges i behandlingen af patienter med svær eosinofil astma.”

Men hvor patienten skal have en indsprøjtning med Nucala eller Cinqaero hver fjerde uge, er fordelen med Fasenra, at præparatet efter de første tre injektioner blot skal gives hver ottende uge.

”Det er klart, at hvis der er lang transporttid mellem patientens hjem og behandlingsstedet, er det en fordel for patienten, at besøgene på hospitalet er færre,” siger Charlotte Ulrik, der mener, at den centraliserede behandling sandsynligvis vil ændre sig i den nærmere fremtid. 

Tror på fremtidig hjemmebehandling

”Flere af de biologiske lægemidler til behandling af svær astma leveres i små forfyldte sprøjter, derfor kan patienten i princippet - præcis som gigtpatienter i biologisk behandling - have sprøjterne med medicinen liggende hjemme i køleskabet, og dermed selv tage medicinen,” forklarer Charlotte Ulrik og peger samtidigt på, at det i sådanne tilfælde er indifferent, om patienten skal stikke sig selv hver fjerde eller hver ottende uge. Allerede nu er der kliniske forsøg, hvor patienterne f.eks. selv tager medicinen i hjemmet hver anden gang.

”Der er ingen tvivl om, at det er den vej, det blæser, fordi det vil lette patientens hverdag betydeligt. Når først patienterne har vænnet sig til at stikke sig selv og er fortrolig med behandlingen, er det ikke afgørende, hvor hyppigt patienten skal tage medicinen,” understreger professoren og pointerer samtidigt, at det bliver meget svært for Medicinrådet ikke at godkende Fasenra. For på trods af at man ikke kan påvise de store forskelle mellem Fasenra, Nucala og Cinqaero er det - nu hvor det er en hospitalsbehandling - en fordel, at det kun skal gives hver ottende uge.

”Samtidigt er det en fordel for os alle med flere præparater inden for samme gruppe lægemidler rettet mod samme patientgruppe, da det har en positiv indvirkning på prisen,” fremhæver Charlotte Ulrik og påpeger, at der givetvis vil være patienter, der responderer på det ene og ikke på det andet præparat, og som dermed kan have fordel af flere forskellige medikamenter på markedet.

”Med de to præparater Medicinrådet allerede har godkendt, skrev rådet, at for 80 procent af patienterne vil der ikke være nogen forskel på, hvorvidt patienten tager det ene eller det andet præparat, men der vil være nogle få patienter, hvor man med fordel kan skifte fra et præparat til et af de andre,” slutter professor Ulrik.

Den endelige godkendelse fra Medicinrådet foreligger, når der er foretaget en omkostningsanalyse.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift