Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overlæge bekymret for KOL-patienter efter Medicintilskudsnævnets indstilling

Anders Løkke

Når de praktiserende læger fremover skal udskrive medicin til behandling af patienter med KOL, skal de udover at have styr på de mange forskellige retningslinjer og vejledninger også huske på, hvilke præparater der er klausuleret efter Medicintilskudsnævnets endelige indstilling af Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL i ATC-gruppe R03.

Indstillingen, som Medicintilskudsnævnet for nyligt har sendt til Lægemiddelstyrelsen, er Anders Løkke, overlæge ved Lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, ikke tilhænger af. Snarere tværtimod.

Han er bekymret for patienter med KOL og for landets praktiserende læger.

For med den nye overenskomst mellem det offentlige og de praktiserende læger er en stor del af behandlingen af patienter med KOL lagt ud i almen praksis. Det betyder, at det er her, man skal forholde sig til og arbejde med Medicintilskudsnævnets anbefalinger fremover.

”Generelt synes jeg, at det er en asketisk anbefaling, hvor tilskudsnævnet er meget spartansk i forhold til, hvad tilskudsnævnet mener, patienten skal have lov til at få af medicin,” siger Anders Løkke.

”Det er som om, anbefalingerne læner sig op ad DSAM’s vejledning. Her er førstevalgsanbefalingerne i gruppe A ingenting, i gruppe B er det LABA, mens patienten i tredje gruppe kan få LAMA,” siger Anders Løkke og peger på, at en patient i gruppe A ikke nødvendigvis er ramt af en mild variant af sygdommen, og derfor kan have behov for en reel medicinering.

”Patienten skal være ganske betydeligt syg, før han må få mere end et stof, for det er kun i gruppe D, at det anbefales, at patienten får to præparater, og det er bestemt povert,” mener overlægen.

Han vurderer, at Medicintilskudsnævnet med klausulerne risikerer at blive årsag til underbehandlede patienter, fordi den praktiserende læge kommer i tvivl om, hvorvidt patienten opfylder kriterierne for de forskellige medicingrupper, og om det er det ene eller det andet medikament, patienten bør have.

”Det er ikke underligt, at den praktiserende læger kan blive forvirret, for det kræver virkeligt, at man er godt inden i kriterierne for at kunne svare på, om en given patient opfylder dem eller ej,” medgiver overlægen, der arbejder på en af de højt specialiserede hospitalsafdelinger, hvortil patienter med KOL bliver henvist, når behandlingen ikke længere slår til hos deres praktiserende læge. 

Lungemedicineren møder en del underbehandlede patienter

Det er på denne afdeling, overlægen møder patienter med KOL, som er underbehandlet eller sågar forkert behandlet.

”Det er fuldt forståeligt, at der sker den slags ude i praksis, når man ser på de mange forskellige vejledninger, der er på markedet – og det er ikke blevet bedre af, at der er kommet denne restriktion fra Medicintilskudsnævnet oveni,” forklarer Anders Løkke.

”Vi møder dagligt folk, der har en elendig lungefunktion, og som får inhalationssteroider og noget korttidsvirkende som den eneste medicin. De patienter bliver henvist til os, fordi de har det skidt på grund af dårlig medicinering,” siger Anders Løkke og pointerer, at risikoen ved at lave en vejledning er, at sundhedspersonalet følger den.

”Derfor er det essentielt, at man kan stå på mål for sin vejledning, ligesom det er vigtigt, at den mindste behandling, vejledningen anbefaler, skal kunne holde patientens symptomer i ave, hvad enten patienten befinder sig i gruppe A, B, C, eller gruppe D,” pointerer Anders Løkke og peger samtidigt på anbefalingerne fra Dansk Lungemedicinsk Selskab, der lægger op til at starte ud med at medicinere patienter med KOL tidligt, og løbende skrue op for medicineringen i stedet for at vente på, at patienten bliver meget syg.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift