Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Årsag til astma hos børn skal findes på Dansk BørneAstma Center

På Dansk BørneAstma Center i Gentofte arbejder man på at finde de bagvedliggende årsager til astma hos børn. Det sker i samarbejde med forskere fra DTU, der skal håndtere de store mængder data, Dansk BørneAstma Center allerede nu er i besiddelse af i blandt andet COPSAC kohorterne.

En donation på 15 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden hjælper forskningsprojektet på vej. 

Astma er den hyppigste sygdom i barndommen og den mest almindelige årsag til, at børn bliver indlagt på hospitalet. Men på trods af hyppigheden kender man ikke de grundlæggende årsager til, at børn udvikler astma. Et nystartet forskningsprojekt – et samarbejde mellem Dansk BørneAstma Center og DTU – skal undersøge de genetiske årsager til, at børn får astma – et projekt der blev styrket betydeligt, da Novo Nordisk Fonden donerede 15 millioner kroner, så problematikken kan afdækkes.

Det skal ske ved hjælp af store datamængder, som skal give svar på de komplekse bagvedliggende årsager til astma – hvilket kræver, at man kigger nærmere på både genvarianter og miljø i allerede eksisterende datasæt.

”Vi har COPSAC kohorterne, som består af data fra henholdsvis 400 og 700 børn, som vi har fulgt så tæt som muligt, fra moren ventede barnet og siden op gennem barndommen,” forklarer modtager af Novo Nordisk Fondens donation, Klaus Bønnelykke, overlæge, ph.d. og klinisk forskningslektor ved Dansk BørneAstma Center ved Gentofte Hospital, der i samarbejde med donationens anden modtager, Anders Gorm Pedersen, professor ved DTU, skal forsøge at forstå de genetiske mekanismer, der er forbundet med astma og dermed skabe grundlag for bedre forebyggelse og behandling. 

Uoverskueligt store datamængder

I projektet vil man kombinere de detaljerede kliniske og genetiske forskningsresultater med udvikling af nye statistiske metoder for at forstå de bagvedliggende mekanismer, der fører fra genetisk sårbarhed til udvikling af astma, herunder samspillet mellem gener og miljøfaktorer.

”Der har været en stigning af forekomsten af astma og allergi de seneste 20-30 år. Det viser, at det ikke kun handler om gener, da vores gener ikke ændrer sig så hurtigt,” pointerer Bønnelykke og peger samtidigt på, at samspil mellem miljøpåvirkninger af den genetiske sårbarhed bestemt skal tænkes ind i ligningen.

”Vi har blandt andet undersøgt deltagerne i de store kohorters mikrobiom – altså hvilke bakterier, børnene har på kroppen, i tarmene og i luftveje, ligesom vi har kigget på, hvad de spiser,” fortsætter overlæge Bønnelykke, som, for at få nogle resultater ud af forskningsprojektet, der kan bruges til noget, har brug for specialister med indblik i store datamængder og computere med usædvanligt mange ”hestekræfter”.

”Ud over de mange data fra COPSAC kohorterne har vi højkvalitetsdata i Danmark, som vi også kan trække på – og når alle de informationer skal analyseres, er det vigtigt, at vi kan skelne de rigtige signaler fra støj, sådan at vi får nogle meningsfulde resultater. Og det kræver specialister,” forklarer Klaus Bønnelykke, der bliver helt forpustet ved tanker om de mange data, der skal analyseres og kategoriseres på samme tid.

Derfor overlades bioinformatikken, altså håndteringen af de store datamængder, til professor Anders Gorm Pedersen, hans team og deres kraftfulde computere.

”Donationen er målrettet håndteringen af de mange data, og det er godt, at fonden ser behovet for det. For der er ikke bare hos os, der er behov for hjælp til den kæmpe udfordring, det er at behandle de kæmpestore datamængder. Der er mange steder, man nu skal leve op til det, man har lovet i forbindelse med diverse forskningsprojekter – nemlig at få en samlet forståelse af de indsamlede data, så de bliver anvendelige,” forklarer overlæge Bønnelykke og løfter sløret for nogle af sine forventninger til sit forstående forskningsprojekt:

”Forhåbningen er, at vi finder nogle specifikke genvarianter og mekanismer, der kan bruges som værktøj til at forebygge og behandle bedre end i dag. Herunder er forhåbningen også, at vi bliver bedre til at målrette vores behandling og forebyggelse til den enkelte patient.”

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter