Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Anders Løkke om ERS2018: Her var mine højdepunkter

Anders Løkke

ERS2018 var ikke blandt de kongresser, hvor det væltede med nyheder. Men for Anders Løkke, overlæge på lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, var der alligevel interessant ny viden.

Ifølge Anders Løkke  blev der introduceret flere spændende forskningsprojekter, som blandt andet fokuserede på nye behandlingsmetoder af lungesyge. Han mener desuden, at et af kongressens højdepunkterne er de nye initiativer, der kan hjælpe med at holde KOL-syge aktive.

”Ofte vil danske patienter med KOL, der har haft en forværring (exacerbation), blive tilbudt et syv til 10 ugers standardiseret træningsforløb efter endt indlæggelse. I det forløb dyrker patienten typisk cykel- eller gangtræning på et hold i hospitalsregi, og det kan godt være lidt hårdt for dem, da de nok bliver udsat for et fysisk pres, så de bliver forpustede og måske oplever åndenød,” siger Anders Løkke og peger på, at den slags oplevelser kan være skræmmende for lungepatienter, hvilket formentlig er blandt årsagerne til, at træningen sjældent bliver opretholdt i hjemmet, på trods af, at den har en god og sund effekt.

”Derfor er de nye initiativer spændende,” siger Anders Løkke og fortæller, at der var alt fra Tai Chi til Yoga og vejtrækningsøvelser med afsæt i fridykning på programmet. Også interaktive løsninger var tilstede på konferencen, da der blev præsenteret et par briller, hvor der kun var brilleglas i den ene side, mens man i ”det andet brilleglas” kunne se en lille elektronisk figur, som viste patienten de øvelser, der skulle laves.

”Så der bliver også forsket i at finde nye måder, som kan motivere patienter med KOL til at blive ved med at træne. Nye metoder, som forhåbentlig er brugbare i patientens hverdag, for den fysiske træning er ekstrem vigtig og god for patienterne. Derfor skal den helst hjælpe dem til at holde sig gang – og det gør træningen desværre langt fra på nuværende tidspunkt.

Studie om behandlingsstrategier 

Også i forhold til andre patientgrupper kan det knibe med at holde sig så ”rask” som muligt. Det ved både alment praktiserende læger og lungemedicinere, blandt hvem det er velkendt, at unge astmatikere kan være en udfordring at behandle. Et af de mange studier der blev introduceret på ERS2018 kan nemt relateres til denne patientgruppe, da det blandt andet fokuserede på, hvornår det er vigtigt at tage astmamedicin, når man lider af mild astma.

”I lægefaglige kredse har man i en lang årrække diskuteret, hvordan det er bedst at behandle astmapatienter. Skal man jage symptomerne væk med langtidsvirkende medicin, eller nøjes med behovsmedicin suppleret af inhalationssteroider morgen og aften – eller kan man slippe af sted med at tage sin medicin, når man har symptomer,” siger Anders Løkke, som selv kender svaret, men alligevel finder studiet interessant. Deltagerne blev i omtalte forsøg[1] delt op i tre grupper, hvoraf den første tredjedel fik placebo morgen og aften samt korttidsvirkende behovsmedicin. Denne gruppe oplevede som forventeligt mange symptomer og forværringer.

I gruppe nummer to blev deltagerne behandlet med den traditionelle behandling med steroid morgen og aften samt korttidsvirkende medicin ved behov. Denne gruppe havde bedst symptomkontrol, til gengæld havde de lige så mange eller få forværringer som gruppe tre, der ikke var i fast behandling.

For den sidste gruppe deltagere var behandlingen ligeledes placebo plus et kombinationspræparat indeholdende ICS/LABA (steroid og langtidsvirkende beta2), som deltagerne kunne tage ved behov.

”Den behandling, gruppe et modtog, var ikke en gangbar metode, og resultatet blev præcis, som man forventede,” pointerer overlægen og fortsætter:

”Men der er gode argumenter for at behandle sine patienter som deltagerne i gruppe tre – særligt hvis patienten er teenager. For kombinationsbehandling med ICS/LABA taget som behovsmedicin kan være en god løsning, fordi man holder forværringerne fra døren, og samtidigt får patienten en ”her og nu” effekt, når han mærker symptomer og tager sin medicin. Desuden bliver der sneget noget langtidsvirkende medicin ned i luftvejene, og det holder styr på astmaen, selv om man ikke har fuld kontrol med symptomerne,” uddyber Løkke og peger på, at særligt de unge astmatikere med fordel kan behandles med kombinationsbehandling ved behov, da det ofte er denne gruppe, som glemmer at tage deres medicin, mens de har det godt.

”Man skal huske på, at det er en sikker behandling, og lægen ikke skal være bange for, at patienten får forværringer, da ICS/LABA kombination, som de tager ved behov, holder exacerbationerne nede."

Småbørn og astma

Et andet studie omhandlende astmaproblematikker havde afsæt i småbørn med mild astma. Her havde en gruppe forskere forsøgt at undgå en forværring i patienternes astma ved at sætte deres dosis af inhalationsmedicin (ICS) op.

”Man femdoblede deres inhalationsmedicin, for at undgå at de fik forværringer, hvor behandlingen er prednisolontabletter og andre ting,” forklarer Løkke og peger på den måde, det har været almindeligt at behandle astmapatienter på gennem mange år, hvor man – hvis patienten er dårlig, og der er en opblussen på vej – har fordoblet deres forbrug af inhalationssteroider i 14 dages tid.

”Studiet[2] har vist, at det ikke nytter det store. For selv om man femdoblede inhalationsmedicinen, fandt man ingen forandring hos deltagerne – der var med andre ord ikke færre forværringer, og man brugte ikke mindre prednisolon, når man satte dosis af inhalationsmedicin op,” pointerer overlægen, som trods det negative resultat er glad for studiet, da det kan hjælpe med at sænke forbruget af inhalationssteroider.

”Generelt mener jeg, at de nævnte studier er gode at have i baghovedet, når patienter med astma og KOL skal behandles. For det er vigtigt at huske, at astmapatienter ikke skal opfordres til at tage mere ICS, når de får en forværring - så skal man hellere give noget mere luftvejsudvidende medicin,” understreger overlægen og runder af:

”Og det er bestemt også rart at vide - måske særligt for de praktiserende læger – at man trygt kan lægge en anden strategi end at sætte dosis af ICS op ved exacerbationer hos patienter med mild astma. Det er også vigtigt at huske på, at det ikke er farligt for den usamarbejdsvillige og/eller glemsomme teenager med mild astma kun at tage sin medicin, når han har symptomer – så længe man anbefaler kombinationsbehandling med ICS/LABA.”

[1] As-needed Budesonide-Formoterol versus Maintenance Budesonide in Mild Asthma 378:1865-1876

[2] Prevention of Asthma exacerbation 378:891-901

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter