Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overlæge efter Etisk Råd-udspil: Vi skal have en lungepakke

Ejvind Frausing Hansen

Behandling af lungepatienter var i fokus, da Det Etiske Råd i sidste uge på en stort anlagt konference helt usædvanligt beskæftigede sig med, hvordan der prioriteres i det danske sundhedsvæsen.

Rådet vurderer, at der forekommer betydelig og uretfærdig forskelsbehandling ude på de danske hospitaler, klinikker, centre mv. Og lunge- og psykiatriske patienter betaler prisen.

Overlæge ved Lungemedicinsk sektion, Medicinsk Enhed på Hvidovre Hospital, Ejvind Frausing Hansen, oplever dagligt den uretfærdige prioritering i sit arbejde med svært syge KOL-patienter, der ifølge overlægen ikke får den behandling, de har behov for. 

På de lungemedicinske afdelinger oplever personalet ofte, at patienter med svært KOL får åndenød og bliver grebet af angst. Angst for at dø ved kvælning. Det resulterer i patienter fulde af afmagt og i frustration, som overlæge Ejvind Frausing Hansen og hans kolleger ofte møder. Derfor peger overlægen på, at denne patientgruppe er særdeles plejekrævende – en opgave der er vanskelig at håndtere for personalet, der i forvejen løber stærkt.

”Hvor en stor del af hospitalernes patienter har brug for medicinsk behandling eller operative indgreb, har patienter med KOL behov for noget helt andet. De har brug for professionelle behandlere og tryghed,” siger Ejvind Frausing Hansen.

Til den netop afholdte konference pegede overlægen i sit oplæg på, at fordelingen af goderne i sundhedsvæsenet er hel skæv:

”Vi har stort set altid overbelægning på de medicinske afdelinger, specielt på de lungemedicinske afsnit. Der er ikke så mange lungemedicinske senge, som der er patienter, og det betyder, at der er mere overbelægning på de lungemedicinske afdelinger end på andre medicinske afdelinger,” siger Ejvind Frausing Hansen og understreger, at der er et meget stort behov for at få balance i prioriteringerne, så det ikke kun er medicin, der tynger sundhedsudgifterne.

”Der er brug for, at man kigger på KOL-patienternes behov for professionalisme og varme hænder.”

Tre konkrete forslag til bedre prioritering 

Med i sit oplæg havde overlæge Frausing tre konkrete forslag til, hvordan man kan opprioritere de lungemedicinske afdelinger og dermed KOL-patienterne:

”Man bør etablere en lungepakke præcis som kræft- og hjertepakkerne. En lungepakke, der garanterer, at patienten får stillet diagnosen ved en lungespecialist,” opfordrer han og uddyber:

”Har patienten KOL af en vis sværhedsgrad, bør han/hun tilbydes en pakkeudredning med henblik på at få en mere præcis diagnose af KOL - for der findes mange undertyper af sygdommen, derfor er det vigtigt, at man får stillet den rette diagnose.”

Overlægen peger desuden på, at såfremt sygdommen er mild, kan den videre behandling fortsætte hos patientens egen læge.

”De praktiserende læger yder allerede nu en uvurderlig indsats, men de har behov for hjælp og for et samarbejde på tværs af sektorer. Samtidigt er det vigtigt, at vi på de lungemedicinske afdelinger har potentiale til at tage vare på de mest syge KOL patienter,” fortæller Ejvind Frausing Hansen.

Forslag nummer to lægger op til en mere ensartet behandling af de indlagte patienter.

”Det er vigtigt, at vi får en ordentligt sygeplejenormering på de lungemedicinske afdelinger, som tager højde for, hvor syge de indlagte KOL-patienter rent faktisk er. Det er kun de allermest syge, som kommer på hospitalet, og normeringen kan slet ikke følge med, derfor er der behov for et kæmpe løft,” pointerer overlægen og peger på, at en behandling som non-invasiv ventilation (NIV) -  en billig livreddende behandling  - ikke tilbydes ensartet på alle lungemedicinske afdelinger, på trods af, at den halverer dødeligheden hos de indlagte KOL-patienter med behov herfor."

Lige tilbud til syge i livets sidste fase

Med det sidste forslag vendte Ejvind Frausing Hansen blikket mod den palliative indsats og mod muligheden for at få terminaltilskud.

”Blandt de mange tilbud, man finder i det danske sundhedsvæsen, er blandt andet terminaltilskud og den specialiserede palliative indsats,” sagde overlægen og uddybede:

”Og når det er sagt, skal man huske, at patienter med KOL har en lige så stor symptombyrde, - måske endda større, end patienter med kræft. Det ved vi fra internationale undersøgelser. Alligevel satte kræftpatienter sig i 2017 på 94 procent af den samlede palliative indsats i det danske sundhedsvæsen.”

Ejvind Frausing Hansen mener, at der er behov for langt mere fokus på patienter med svær KOL, når der prioriteres i denne del af sygehusvæsenet.

”Patienter med kroniske sygdomme skal have samme muligheder for palliation som patienter med kræft. Livskvaliteten for patienter med KOL er i den sidste fase af livet mindst lige så dårlig som for patienter med lungekræft, derfor bør man også sørge for, at flere KOL-patienter får terminaltilskud,” understreger overlægen og peger samtidigt på tal, der viser, at mens 55 procent af alle kræftpatienter modtager terminaltilskud, er tallet blandt KOL-patienter bare fire procent.

”Derfor skal vi organisere os bedre på tværs af sektorerne, så den basale palliation og den specialiserede palliation kan arbejde sammen. Desuden skal vi arbejde for bedre fællesplanlægning, ligesom vi bør have dybdegående samtaler med patienterne om, hvad de ønsker for deres sidste tid,” pointerer Ejvind Frausing Hansen, der fra diverse rapporter[1] og samtaler med KOL-patienterne ved, at de efterspørger sammenhængende patientforløb, en fast kontaktperson, inddragelse af de pårørende og tryghed gennem hele sygdomsforløbet.

 

[1] Patientoplevelser i KOL- og type 2 diabetesforløb v. H. M. Martin, A. E. Rahbek og L. Borst.

   Sammenhæng i tværsektorielle KOL-forløb v. H. M. Martin og L. Borst

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter