Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Forløbet af spædbørns første forkølelser afhænger af næsebakterier

Det lille spædbarns første forkølelse kan tage længere tid at komme af med alt efter, hvilke bakterier, barnet har i næsen. Ny forskning om de variationer af bakterier, der lever i babyens næse, kan give spor om, hvorfor nogle kommer sig hurtigt fra deres første hoste eller forkølelse, mens andre døjer i længere tid. 

Undersøgelsen, der er offentliggjort i seneste udgave af European Respiratory Journal Open access, peger på, at spædbørn, der har en lang række forskellige bakterier i næsen, har tendens til at komme sig hurtigere over deres første respiratoriske virus sammenlignet med dem, hvis næser har mindre variation men flere bakterier fra enten Moraxellaceae- eller Streptokok-familien.

Forskerne siger, at deres resultater ikke kan hjælpe spædbørn med at komme sig hurtigere over hoste og forkølelser. Resultaterne kan til gengæld hjælpe forskere med at forstå betydningen af ​​de bakterier, der lever i luftvejene, og hvordan de påvirker infektioner og kroniske sygdomme som astma.

En af ​​ forskerne Dr. Roland P Neumann fra Children's Hospital i Basel, University of Basel, Schweiz forklarer:

”Det er velkendt, at der lever forskellige bakterier i vores tarm. Men også åndedrætssystemet er hjemsted for en lang række bakterier, og vi begynder at forstå, at variationen og antallet af disse bakterier, som vi refererer til som mikrobiota, kan påvirke vores åndedræt.”

Samtidigt peger han på, at man ved, at børn ofte lider af hoste, løbende næse, ondt i halsen og øreinfektioner – symptomer, der hos nogle babyer synes at trække ud i uger.

”Disse er normalt forårsaget af en virus som forkølelse, men med studiet ønskede vi at undersøge om næsens mikrobiota også kan spille en rolle i, hvor længe symptomerne varer. Det er ikke kun vigtigt at finde ud af for babyernes skyld, men også fordi åndedrætsinfektioner i de tidlige år er forbundet med udviklingen af ​​astma i det senere liv.”

Forældrene, til spædbørnene der deltog i studiet, blev bedt om at kontakte forskerne, så snart deres babyer viste symptomer på deres første respiratoriske infektion.

Ved symptomernes begyndelse tog forskere et skrab fra børnenes næser og et igen efter tre uger. De analyserede prøverne og testede for tilstedeværelsen af ​​respiratoriske vira, såsom almindelig forkølelse og for variationer og antal af de forskellige bakterier i de små næser. 

Med skrab fra 183 spædbørns næser blev forskerne i stand til at gruppere børnene ud fra deres nasale mikrobiota.

I gennemsnit varede spædbørnenes symptomer omkring to uger, og de børn der var frie for symptomer på det tidspunkt, hvor skrab nummer to blev taget, var mere tilbøjelige til at have en bredere variation af bakterier i deres næser og en mikrobiota, der ikke domineredes af bakterier fra Moraxellaceae- eller Streptokok-familien.

Blandt spædbørnene, hvis symptomer varede i tre uger eller længere, fandt forskerne mindre variation i de bakterier, man fandt i børnenes næser, og mikrobiotikken var mere tilbøjelig til at være domineret af bakterier fra Moraxellaceae eller Streptokok-familien. Disse bakteriestammer omfatter specifikke variationer, der er forbundet med luftvejssygdomme.

Hvorfor denne forbindelse eksisterer, mener forskerne ikke, undersøgelsen begrunder, men en mulig forklaring kan være, at visse typer bakterier er mere tilbøjelige til at resultere i inflammation og forværring af symptomer. Eller måske kan det være, at et mere varieret sæt bakterier i næsen giver en vis beskyttende virkning.

”Denne undersøgelse hjælper os med at forstå, hvordan bakterier, der naturligt lever i de øvre luftveje, er vigtige for åndedrættet,” pointerede professor Urs Frey, formand for pædiatrisk afdeling på børnehospital i Basel i Schweiz og en del af forskerholdet. Han fortsætter: 

”Vi ved, at antibiotika, miljøfaktorer, sæson på året og børneinstitutioner, kan ændre antallet og variationen af bakterier i næsen på spædbørn. Vi ved endnu ikke, hvilken kombination af bakterier der er den ’ideelle’, og det bliver vi nødt til at vide, inden vi kan manipulere med sammensætningen.” 

Professor Tobias Welte fra Hannover Universitet, Tyskland, formand for Det Europæiske Respiratoriske Samfund opfordrer til, at der bliver forsket mere i emnet, han siger:

”Der er en sammenhæng mellem åndedrætssymptomer hos spædbørn i det første år af deres liv og udviklingen af ​​astma ved skolealderen. Vi forstår endnu ikke fuldt ud forbindelsen, men bakterierne, som lever i de øvre luftveje, kan spille en rolle. Derfor skal vi forske mere for at forstå forholdet mellem disse bakterier, respiratoriske infektioner og den langvarige sundhed i lungerne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter