Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Overlæge: Vi kunne hjælpe langt flere emfysempatienter

Michael Perch

I Rigshospitalets Hjertecenter udføres årligt godt og vel 20 lungevolumen reducerende operationer og samme antal behandlinger med ventil. Tilsammen et lille antal indgreb, når omtrent et par tusinde emfysem patienter kunne have gavn af en af de to behandlinger.

Det mener overlæge Michael Perch, der er ansvarlig for udredning til disse behandlinger, og som står i spidsen for behandling med ventil.

Flere patienter med emfysem, heriblandt en lang række med KOL. kunne have gavn af at få reduceret deres lungevolumen med ventiler eller ved volumenreducerende kirurgi. Alligevel er det et fåtal af emfysem patienterne, der kommer på operationsbordet i hjertecenteret på Rigshospitalet, hvor overlæge Michael Perch hvert år indsætter ventiler i lungerne på omtrent 20 patienter. 

”Kigger man på de beregninger, der er lavet over patienter med KOL, viser tal, at omtrent 50.000 danskere lider af svær KOL. En stor del af dem vil ikke være egnede til en af de to behandlinger, da patienterne er for dårlige, har kronisk bronkitis med vedvarende slimproduktion, hyppige exacerbationer og indlæggelser, hvilket er en dårlig kombination i forhold til disse indgreb, ” forklarer Perch og fortsætter:

”Det afskriver rigtigt mange af patienterne, men selv om vi er virkelig konservative, når vi anslår, hvor mange der potentielt kunne have gavn af de to behandlinger, er tallet nok alligevel et par tusinde patienter.”

Perch ser gerne at antallet af emfysempatienter, som henvises til en reduktion af lungevolumen, stiger, da behandlingen ifølge overlægen har god effekt på livskvaliteten hos de fleste patienter.

”Det ser ud til at omtrent 75 procent oplever en eller anden form for bedring efter behandling med ventil eller kirurgi, og det, synes jeg, er en meget god statistik,” siger overlægen, som samtidigt understreger, at de to behandlingsformer ikke helbreder patienterne.

”Det er ren symptomlindring, men efter behandlingerne, oplever patienten mindre åndenød ved aktivitet, således at deres funktionsevne i forhold til dagligdags gøremål øges.”

Overlægen peger samtidigt på, at det ser ud som om, der også er en positiv effekt på overlevelsen for de patienter, der har gavn af behandlingen. 

Overset patientgruppe

Med de gode resultater efter lungevolumenreduktion kan man undres over, at så få patienter bliver henvist til behandling på Hjertecenteret. Michael Perch mener, at forklaringen kan findes flere steder:

”Vi, der arbejder med lungevolumenreduktions behandlinger, har gjort vores kolleger opmærksom på, at behandlingerne eksisterer, men det har ikke flyttet så meget. Det skyldes måske, at de patienter som opfylder kriterierne til behandling ikke følges på specialafdelingerne, mens snarere hos de praktiserende læger,” forklarer overlægen og fortsætter:

”Jeg forestiller mig, at arketypen i denne patientgruppe har en ret nedsat lungefunktion og åndenød ved aktivitet. Til gengæld har han sjældent behov for behandling af akutte forværringer eller infektion, så det er altså ikke de patienter, der fylder i hverdagen på sygehusene.”

Perch pointerer samtidigt, at for patienter med mange exacerbationer er enhver form for lungereduktion en dårlig løsning.

Hvilke kriterier skal patienten opfylde

For at komme i betragtning til en lungevolumenreduktion med ventiler eller kirurgi skal patienten udover lungeemfysem opfylde en række andre kriterier.

”Først og fremmest skal patienten have symptomer foranlediget af den reducerede lungefunktion med åndenød svarende til MRC-dyspnø score 3 eller derover. Lungefunktionen skal være reduceret men ikke for lav, idet risikoen så bliver for stor, hvis der er komplikationer ved indgrebet. Komplikationer kan ses ved alle former for indgreb, derfor skal FEV1 ligge mellem 20 procent og 45 procent, og så skal lungerne være hyperinflaterede,” siger overlægen og forklarer videre, at det vil sige, at den totale lungekapacitet (TLC) er forhøjet over 125 procent af det, man forventer – og den resterende efter maksimal udånding (RV) er omkring 200 procent af det, man skulle forvente. Samtidigt understreger overlæge Perch, at den potentielle patient ligeledes skal have en vis diffusionskapaciteten - helst over 20 procent.

”Det er altså en nøje udvalgt skare, der kommer i betragtning til en af de to behandlinger, som godt tre ud af fire patienter oplever gavn af,” slutter overlæge Perch.

Om lungevolumenreduktion med ventiler

  • Lungeemfysem er en undergruppe af KOL, som medfører at lungerne bliver for store, da det elastiske væv i lungerne nedbrydes, så lungerne mister deres evne til at komme af med luften og bliver hyperinflaterede.
  • Forstørrelsen af lungerne betyder, at trykket på brystkassen og mellemgulvsmusklen øges og derved også det respiratoriske arbejde, hvilket giver åndenød ved aktivitet.
  • Lungevolumenreduktion med ventiler har til formål at mindske størrelsen/volumen af den forstørrede lunge, ved at skabe en atelektase så trykket på brystkassen og mellemgulvsmusklen reduceres, og man derved får bedre inspiratorisk kapacitet og derved mindre åndenød ved aktivitet.
  • Ventilerne placeres i den eller de lungelapper, som er forstørrede og ødelagte og tillader dermed, at luft kan komme ud fra lungelappen, men forhindrer, at ny luft kommer ind, hvorved der dannes en atelektase.
  • Således mindskes lungelappens størrelse og giver plads til, at de nærliggende andre og raskere lapper kan udvide sig.