Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Specialist advarer mod overforbrug af depotsteroid til allergisk rhinitis

I højsæsonen for pollen-udløst allergisk rhinitis stiger forbruget af depotsteroid betragteligt i Danmark - og endda mere end i andre lande. Årsagen skal ifølge Charlotte Ulrik, speciallæge i lungemedicin, findes i, at patienternes allergi-symptomer for ofte bliver behandlet med systemisk kortikosteroid.

Mens birk- og græssæsonerne er på det højeste i Danmark, stiger forbruget af depotsteroid markant. Charlotte Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling og chef for Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital siger:

”Depotsteroid fjerner patientens symptomer de uger, allergien er på sit højeste. Alligevel bør man ikke behandle patienter, der lider af allergisk rhinitis, med systemisk kortikosteroid. Hvis man ikke kan håndtere patientens symptomer med næsespray, antihistamintabletter og øjendråber, bør lægen i stedet overveje allergivaccination,” lyder det fra Ulrik, der uddyber, at behandling med depotsteroid ikke er uden risici, på trods af at det kun drejer sig om en kur på fire til seks uger om året. 

Alvorlige bivirkninger

Lungespecialisten henviser endvidere til ph.d. studiet Immunotherapy for grass pollen-induced allergic rhinitis ved læge Kristian Aasbjerg Andersen, der peger på, at behandling med depotsteroid kan resultere i alvorlige bivirkninger. 

”Hvis man har fået behandlingen i bare to efterfølgende sæsoner, har man øget risiko for at få diabetes og osteoporose,” forklarer professoren, som mener, at med en øget risiko for alvorlige bivirkninger på langt sigt bør allergivaccination overvejes inden lægen vælger at behandle med depotsteroid i næste pollen-sæson. Desuden er der andre faldgruber i behandlingen.

Astma forklædt som høfeber

For ud over at afhjælpe de allergiske symptomer fra øjne og næse, kan behandling med depotsteroid betyde, at andre symptomer behandles samtidigt med den allergiske rhinitis, uden at lægen når at observere og adressere dem. 

”Det er klart, at hvis man får et skud depotsteroid og dermed er i prednisolonbehandling i nogle uger, er det ikke bare den allergiske rhinitis, der bliver behandlet, det gør eventuelle astmasymptomer også,” pointerer Ulrik og hentyder hermed til, at 20-30 procent af de patienter, som døjer med høfeber, også har eller på et tidspunkt vil udvikle astma - en del af dem uden at vide det.

”Er patientens primære klage næsen, og noget der ligner rhinitis, skal man samtidig overveje, om patienten også har noget i lungerne, der skal behandles – og omvendt. Hver gang en praktiserende læge undersøger en patient for høfeber, bør hun samtidig afklare, om patienten også kan have astma,” siger Charlotte Ulrik og minder om, at luftvejene hænger sammen helt oppe fra næsen og til bunden af lungerne. 

”Men først og fremmest er det essentielt, at man sikrer sig, at diagnosen eller diagnoserne er korrekte,” understreger professoren, som allerede nu har patienter, der er generet af pollenallergi.

”Den 16. februar blev der sat ny danmarksrekord i hasselpollen,” fortæller Ulrik og peger på, at det er en meget vigtig markør for risikoen for at udvikle astma er høfeber. I givet fald er der er fem gange større risiko for at udvikle astma for høfeberpatienter, end for mennesker uden allergisk rhinitis.

Pollensæson

Forår: Hassel, el og elm i de tidlige forårsmåneder samt birkepollen i april-maj.

Sommer : Græs i juni og juli

Sensommer : Gråbynke i juli og august.

Skarp kritik: Derfor stiger forbruget af ICS trods anbefalinger

I Region Hovedstadens primære sektor er det samlede forbrug af inhalationssteroider til patienter med KOL steget to procent fra 2017 til 2018. Det er sket på trods af, at Sundhedsstyrelsen med den Nationale Rekommandationsliste (NRL) i 2017 anbefalede sundhedspersonalet at bruge mindre ICS til denne patientgruppe.

Ekspert om mulige besparelser: Vi bør se på ICS/LABA-forbruget

Indsatser for Rationel Farmakologi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at sundhedsvæsenet potentielt kan spare op mod 13 millioner kroner, såfremt patienter med KOL skifter brugen af tiotropiumbromid fra Boehringer Ingelheims Spiriva ud med Tevas Braltus.

Professor vil debattere om røntgen skal udfases ved lungekræftdiagnostik

Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter