Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Trods lægemangel: Lungespecialister arbejder ikke med deres speciale

Selv om der mangler speciallæger i lungemedicin på mange af landets medicinske- og lungemedicinske hospitalsafdelinger, er en del af de eftertragtede lungespecialister tilknyttet landets akutafdelinger, flere i halvtidsstillinger som dog konsumerer det meste af deres arbejdstid.

Når det tager ekstra tid at komme til hos specialisten på de danske hospitalers lungeafdelinger, er det ikke så sært. For en del af de specialuddannede lungelæger arbejder andet steds, hvilket resulterer i at en lang række lungemedicinske afdelinger mangler kvalificeret personale. 

”Det betyder for det første, at speciallægerne har kortere tid til at se patienterne, for det andet vil der være nogle patienter, der får et lidt længere forløb hos deres praktiserende læge – patienter, som nok burde være set noget før på afdelingerne,” siger Ole Hilberg, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS), overlæge på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus samt klinisk professor i lungemedicin ved Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning, SDU og Vejle Sygehus. Ifølge Hilberg er manglen på specialister hverken godt for patienterne eller for de mennesker, der arbejder på afdelingerne. 

”Der bliver løbet hurtigt ude i ambulatorierne, ligesom der er ventetider på nogle funktioner og ydelser,” lyder det fra Hilberg, der samtidigt peger på, at en del af specialisterne rent faktisk er at finde på hospitalerne blot på de ”forkerte” afdelinger.

”Der arbejder en del lungespecialister på landets akutafdelinger, og da omtrent en tredjedel af dem, der kommer akut ind på sygehusene har lungeproblematikker, er det praktisk med en specialist til at håndtere dem, da et respiratorisk problem hyppigt bliver et af de større problemer for patienterne i akutafsnittene,” siger Ole Hilberg. 

”Problemet opstår i, at lungelægerne ofte er ansat i deltidsstillinger, hvor halvdelen af tiden bør bruges med de akutte problematikker, mens den anden halvdel af arbejdstiden burde tilbringes på lungeafdelingen. Men sådan fungerer det sjældent.”

Hilberg forklarer, at selv om man i teorien havde en forventning om, at speciallægerne kun skulle arbejde på akutklinikken halvtid, så konsumeres al deres arbejdstid ofte her, fordi der ikke er specialister nok til at få vagterne dækket.

”Samtidigt forholder det sig ikke sådan, at man finder mange dygtige specialister uden arbejder, derfor kniber det for flere lungeafdelinger – også for de store eftertragtede klinikker – at finde nok kvalificerede lungelæger til at besætte ledige stillinger,” fremhæver Ole Hilberg og peger på, at man godt kunne opkvalificere og efteruddanne sygeplejersker til at aflaste med nogle af opgaverne på landets lungeafdelinger.

”Problemet er bare, at der også er stor mangel på sygeplejersker,” siger Ole Hilberg, som efterspørger en sundhedsreform, der stille skarpt på den lægemangel der er både blandt de praktiserende læger og blandt specialisterne. 

Nye beregninger fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen har netop opdateret sine beregninger af, hvor mange læger og speciallæger, der kan forventes i fremtiden. Prognosen for 2018-2040 beskriver, hvordan udviklingen har været på det lægelige arbejdsmarked og fremskriver, hvordan udbuddet af læger og speciallæger udviklet sig frem mod 2040. 

Når der gælder det totale antal læger, forventer den nye lægeprognose for 2018-2040 en stigning på 56 procent, hvilket svarer til 14.123 flere læger end i dag. På specialområdet er forventningen i alt 7.958 flere læger, hvilket procentvis svarer til en stigning på 49 procent over de kommende 20 års tid.

”Det er selvfølgeligt dejligt at høre, at man vil prioritere flere speciallæger, forhåbentligt også inden for lungemedicinen så vi kan komme på omgangshøjde med de lande, vi ellers sammenligner os med,” siger Ole Hilberg.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter