Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ekspert om mulige besparelser: Vi bør se på ICS/LABA-forbruget

Indsatser for Rationel Farmakologi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at sundhedsvæsenet potentielt kan spare op mod 13 millioner kroner, såfremt patienter med KOL skifter brugen af tiotropiumbromid fra Boehringer Ingelheims Spiriva ud med Tevas Braltus.

Den største økonomiske besparelse finder man dog ikke blandt LAMA produkterne men på et eventuelt skifte fra et ICS/LABA præparat til et andet.

De seneste tal fra Region Hovedstadens Medicinfunktion viser, at forbruget af det aktive stof tiotropiumbromid, som indgår i henholdsvis Spiriva (Handihaler) og Braltus (Zonda), generelt er faldende.

”I 2018 havde Region Hovedstaden et forbrug på 3,94 millioner DDD (defineret døgn dosis) af det aktive stof tiotropiumbromid. Det største forbrug er i Region Hovedstaden, mens det mindste ligger i Region Nordjylland, hvor forbruget var 1,7 millioner DDD i 2018,” fortæller Charlotte Vermehren, Cand. Pharm., Ph.D., lektor og leder af Medicinfunktionen for Almen Praksis, Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Der er således en variation i forbruget mellem regionerne. Hvis man i Region Hovedstaden omlagde 100 procent af forbruget fra Spiriva (Handihaler) til Braltus (Zonda) vil man kunne opnå en årlig besparelse på omkring 3,6 millioner kroner.

”Samlet set kan man sige, at en besparelse på godt 13 millioner kroner formodentligt passer meget godt, hvis man kigger på det reelle forbrug på landsplan,” siger Charlotte Vermehren og pointerer, at man aldrig kan forvente en 100 procent omlægning mellem forskellige præparater, da der altid vil være patienter, som ikke kan foretage et givent skifte, ligesom andre faktorer også vil spille ind. 

”Samtidigt skal man huske, at monobehandling med LAMA er en meget lille del af behandlingen af patienter med KOL, og det er derfor ikke her, man finder den største potentielle besparelse for denne patientgruppe,” lyder der fra Vermehren, som peger på, at forbruget af ICS/LABA er mere interessant at kigge på i denne sammenhæng. 

Mange penge af spare på ICS/LABA

”Vi beregner besparelserne ud fra patienternes reelle forbrug, som vi kan se i vores data. Og ud fra tallene, vurderer vi, at man reelt kan hente en langt større besparelse i nogle af de øvrige behandlinger til patienter med KOL,” pointerer Charlotte Vermehren og fremhæver ICS/LABA.

”Her er det billigste produkt Easyhaler med de aktive stoffer budesonid og formoterol, der koster 10,61 pr. DDD., mens det største forbrug ligger på Turbohaleren med samme aktive indholdsstoffer – og den koster 13,56 pr. DDD. Det betyder ifølge vores udregninger, at vi i Region Hovedstaden vil kunne opnå en besparelse på 10,5 millioner kr., hvis man flytter al forbruget fra Turbohaleren over på Easyhaleren,” siger Vermehren og minder om, at man aldrig vil kunne forvente et 100 procent skifte.

Kigger man på inhalationssteroid som monobehandling, kan der potentielt opnås en besparelse på lidt over syv millioner kroner, såfremt 100 procent af forbruget bliver omlagt fra Turbohaler til den nye form for Easyhaler – og det er alene i Region Hovedstaden. 

Der er fortsat et højt forbrug af ICS/LABA

Trods tidligere anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens IRF samt basislistens tilskyndelser til at ordinere LABA/LAMA i stedet for ICS/LABA er forbruget af sidstnævnte stadig højt. 

”ICS/LABA er den gruppe, der har det højeste forbrug med 9,6 millioner DDD. På Basislisten anbefaler vi, at man til patienter med KOL så vidt muligt går væk fra denne kombination og skifter til LABA/LAMA - og selv om forbruget er nedadgående, ligger det stadig højt,” siger Charlotte Vermehren og peger på, at forbruget af LABA/LAMA bare ligger på 2,6 millioner DDD.

”Dog er LABA/LAMA forbruget steget med 32 procent fra 1,9 millioner DDD til 2,6 millioner DDD fra 2017 til 2018 - og det er fortsat opadgående. Desværre er ICS/LABA i samme periode samlet set steget to procent - og ser man på ICS alene, er der hverken et fald eller en stigning i forbruget,” uddyber Charlotte Vermehren og fremhæver, at der har været et svagt fald i forbruget af inhalationssteroid fra 2013 til 2018.

”Det var i perioden, hvor Sundhedsstyrelsen i særlig grad anbefalede at lægge behandlingen om - men i det seneste år fra 2017 - 2018 er forbruget af ICS/LABA i primær sektoren steget med et par procent,” siger Charlotte Vermehren.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter