Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kvinder med søvnapnø får oftere kræft end mænd

En undersøgelse af mere end 19.000 mennesker har påvist, at kvinder med obstruktiv søvnapnø (OSA) er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med kræft end mænd, der lider af tilstanden.

Det nye studie, der netop er offentliggjort i European Respiratory Journal, tyder på, at personer, der oplever flere aflukninger af luftveje under søvnen og hvis blodsyremætningsniveauer falder til under 90 procent, oftere er tilbøjelige til at blive diagnosticeret med kræft end personer uden OSA. 

Undersøgelsen viste også, at kræft var mere udbredt blandt kvinder med OSA end blandt mænd, selv efter at faktorer som alder, BMI, rygestatus og alkoholforbrug var taget i betragtning, pegede forskningen på, kvinder med OSA er i større risiko for at blive diagnosticeret med kræft end mænd med OSA. 

Forskningen blev ledet af Athanasia Pataka, som er adjungeret professor i respiratorisk medicin ved Aristoteles Universitet og arbejder på George Papanikolaou General Hospital i Thessaloniki, Grækenland. Hun forklarer: 

”Nylige undersøgelser har vist, at lavt blodoxygenniveau i løbet af natten og forstyrret søvn, - begge dele er almindelige ved OSA, - kan spille en vigtig rolle i ​​forskellige former for kræft. Men forskningsområdet er meget nyt, og betydningen af køn i forbindelsen mellem OSA og kræft er ikke blevet undersøgt detaljeret før.”

Forskerne analyserede data fra 19.556 personer, der indgår i den europæiske søvnapnødatabase (ESADA), en international multicenterundersøgelse, der omfatter patienter med OSA, for at undersøge sammenhængen mellem OSA-sværhedsgrad, lavt iltniveau og udvikling af kræft. Deltagerne var 5.799 kvinder og 13.767 mænd, som fik noteret deres alder, BMI, rygestatus og niveau af alkoholbrug, da disse faktorer kan påvirke risikoen for at udvikle kræft. 

Tal peger i retning af flere kræftsyge kvinder 

For at vurdere OSA-sværhedsgraden og tendensen til at udvikle kræft, kiggede forskerne på, hvor mange gange deltagerne oplevede delvis eller fuldstændig nedlukning af deres luftveje pr. time under søvnen, og hvor mange gange i løbet af natten deres blodsyreindhold faldt til under 90 procent.

Dataene viste, at blandt ESADA-deltagerne var 388 personer (2%) blevet diagnosticeret med en alvorlig form for kræft; dette omfattede 160 kvinder og 228 mænd, hvilket er 2,8 procent af alle kvinder og 1,7 procent af alle mænd i ESADA-gruppen. De, der blev diagnosticeret med kræft, var over 50 år og mindre overvægtige, og så var den mest almindelige kræftform blandt kvinderne brystkræft, mens prostatakræft var den mest udbredte blandt mænd.

Da forskerne analyserede data igen ud fra deltagernes køn, fandt de, at risikoen for at få en kræftdiagnose var højere hos kvinder med svær OSA, som havde alvorligt lavere iltniveau i blodet under søvn sammenlignet med kvinder uden OSA.

Tendensen var ikke den samme, når man sammenlignede mænd med OSA mod mænd uden OSA, selv efter at forskergruppen tog højde for de variabler, der kunne påvirke risikoen for at udvikle kræft, såsom BMI, alder, rygestatus og alkoholbrug. Det tyder derfor på, at kvinder med OSA er mere tilbøjelige til at udvikle kræft end mænd med OSA. 

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter