Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forsker vil give almen praksis evidens om børn af KOL-patienter

KOL er ikke en nedarvet sygdom – eller er den? Det har reservelæge Melina Gade Sikjær sat sig for at undersøge i sit ph.d. projekt, der har fokus på voksne børn af forældre med KOL. 

Når en patient med diabetes eller hjertekarsygdomme taler med lægen, vil man hurtigt komme ind på de familiære forhold. Er der en tilsvarende sygdom hos forældre eller bedsteforældre eller måske i andre grene af familien, vil familielægen ofte spørge ind til.

Sådan forholder det sig ikke, når den sundhedsfaglige samtalen handler om KOL, for her er arvelighed ikke det første, man tænker på – og det er måske en fejl. 

Det er i hvert fald blandt tankerne bag det ph.d. projekt reservelæge Melina Gade Sikjær er i gang med at udarbejde protokol til, og som hun påbegynder til efteråret udgående fra Medicinsk afdeling Sygehus Lillebælt, Vejle.

”Ligesom diabetes og hjertekarsygdomme er KOL en livsstilssygdom, derfor vil vi lave et epidemiologisk studie, hvor vi kigger på data over mange år. Helt konkret trækker vi data fra nationale databaser og ser på, hvordan det er gået børn af forældre med KOL. Dem vi blandt andet skal kigge på, er voksne børn, som selv har fået diagnosticeret KOL, præcis som deres forældre,” forklarer Sikjær og peger på, at mens arvelighed er hovedfokus i studiet, vil et delprojekt koncentrere sig om, hvordan KOL patienter klarer sig over en periode, fra inden de får diagnosticeret sygdommen til senere.

”Men vi vil primært kigge på, hvordan det ene generationsled påvirker forløbet hos de mennesker, der udvikler KOL,” siger Melina Gade Sikjær, der med sin hypotese forudser, hvordan de voksne KOL-diagnosticerede børn klarer sig livet igennem.

”Vores hypotese er, at voksne børn af KOL-syge klarer sig dårligere socioøkonomisk og sundhedsmæssigt, end voksne børn af forældre der ikke har KOL,” lyder det fra reservelægen. 

Tidlig indsats med evidens i ryggen

Såfremt resultaterne lander i nærheden af det, Sikjær forventer, kan forskningen blandt andet bruges i den forebyggende sundhedsindsats hos den praktiserende læge. 

”Går det som vores tese foreskriver, får den praktiserende læge noget evidens til at støtte op om rådgivningen af KOL-syge. Lægen vil have belæg for at tage en samtale med de unge børn af forældre med KOL tidligere og forklare, at der er en øget risiko, for at man selv udvikler KOL, når ens forældre har sygdommen,” pointerer hun og lægger op til, at fokus på netop den unge patientgruppe bør prioriteres.

”Vi skal have fat i de unge mennesker, der ryger – og også dem, der ikke er begyndt endnu. Den allervigtigste indsats er at sikre, at de unge mennesker ikke begynder at ryge og havner i risikogruppen for at udvikle KOL,” siger Melina Gade Sikjær og fortsætter:

”I øjeblikket er der ret meget fokus på unge mennesker og på, hvordan vi forhindrer, at de begynder at ryge. Det er blandt andet fordi, andelen af nye, unge rygere er stigende - så i den henseende er studiet noget, der kan give en ballast og evidens i forhold til, at man skal have fokus på en speciel gruppe - blandt andet de her børn af forældre med KOL,” slutter Melina Gade Sikjær.

Ny dansk astmavejledning på trapperne

Efter de internationale guidelines for behandling af astma er blevet offentliggjort i løbet af sommeren, melder Dansk Lungemedicinsk Selskab ud, at der også er nye danske retningslinjer på trapperne.

Kvinders symptomer på KOL er anderledes

Længe har det heddet sig, at KOL var en mandesygdom, men det er en fordom, der er vigtig at komme til livs, for den hindrer sommetider lægen i at diagnosticere kvinder med KOL i tide.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter