Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Praktiserende læge har fået sat vaccination mod lungebetændelse i system

”Vi har i højere grad end tidligere vaccinationen mod lungebetændelse på lystavlen,” siger Roar Maagaard. Foto: DSAM/YouTube

I en lægepraksis i Skødstrup nord for Aarhus har praktiserende læge Roar Maagaard og hans kolleger valgt at gøre en ekstra indsats for at få sat vaccinationen mod lungebetændelse i system. For det kræver en særlig indsats at få pneumokok-vaccinationen ’på skinner,’ fastslår han.

Bl.a. findes vaccinen mod lungebetændelse ikke i den praktiserende læges køleskab som influenza-vaccinen, og patienten skal have en recept og selv hente den på apoteket først. Mange patienter skal desuden enten helt eller delvist selv betale for vaccinen, og anbefalingerne til hvem, der bør have den, er i øvrigt uklare, siger han.

I  lægepraksissen i Skødstrup sørger de sygeplejersker, som varetager de årlige influenza-vaccinationer, for at tale med især +65 patienterne om muligheden for også at blive vaccineret mod lungebetændelse. I udgangspunkt er det dog ikke noget, som man anbefaler alle +65-årige patienter, understreger Roar Maagaard, men kun de patienter, som er i særlig risiko. I udgangspunkt er det patienter med lungesygdommen KOL, personer, hvor milten er bortopereret eller patienter med lungesymptomer. Men der er, understreger Roar Maagaard, visse uklarheder i anbefalingerne, når det handler om målgruppe.

Hans fornemmelse er dog, at der generelt er sket en stigning i patienter på +65 år, som lader sig vaccinere mod lungebetændelse. I hvert fald er det tilfældet i den praksis, hvor han arbejder. Det skyldes blandt andet, mener han, at KOL-patienter modsat tidligere går til kontrol hvert år, og at man her blandt andet vælger at vaccinere mod pneumokok-infektion.

”Vi har i højere grad end tidligere vaccinationen mod lungebetændelse på lystavlen,” fortæller han, men understreger også, at det ikke er en opgave uden udfordringer at få netop samtalen om netop den vaccine sat i system.

Anbefalingerne er langt fra krystalklare

Der er faktisk en hel række af udfordringer, den praktiserende læge skal forholde sig til, når det handler om netop pneumokok-vaccination, fortæller Roar Maagaard:

”Der findes nu modsat tidligere, hvor der kun fandtes en vaccine, to vaccinationer mod lungebetændelse – Prevenar 13 og Pneumovax. Hvis anbefalingen er, at en patient skal have dem begge, så skal de eksempelvis gives med et bestemt tidsinterval og i rigtig rækkefølge. Desuden gælder der forskellige tilskudsregler for de to vacciner. Det betyder, at nogle patienter vil få tilskud til den ene vaccine, men ikke til den anden. I det hele taget er tilskudsreglerne så komplicerede, at de er vanskelige umiddelbart at gennemskue. Særligt Prevenar 13 vaccinen er kostbar, og det kan godt afholde nogle fra at takke ja til den. Den gruppe, som er i særlig risiko, og som vi anbefaler vaccinen, er KOL-patienter, og mange af dem er også en patientgruppe, som ikke nødvendigvis har råd til at betale for vaccinen,” siger han.

Anbefalingerne i forhold til, hvem der skal have den ene eller den anden vaccine, eller hvem der måske skal have dem begge er i øvrigt også uklare, understreger Roar Maagaard:

”Anbefalingerne er langt fra krystalklare, og nogle gange henvender vi os derfor til de lungemedicinske afdelinger for at få rådgivning. Men det er heller ikke altid, at de kan give os et klart og entydigt svar. Vi har flere patienter, som har fået besked om på hospitalet, at de skal tale med deres praktiserende læge om, hvorvidt de skal have den ene, den anden eller begge vaccinationer,” siger han. 

Kæden hopper af i forløbet

Der er yderligere én meget lavpraktisk men ikke uvæsentlig udfordring, som Roar Maagaard mener kan være helt afgørende for, om en patient vælger at lade sig vaccinere mod lungebetændelse eller ej: At patienten selv skal hente vaccinen på apoteket og medbringe den til lægen. Det mener han er en barriere for mange:

”Fordi vaccinen ikke som influenza-vaccinen er gratis og ligger i lægens køleskab, skal vi udskrive en recept, og patienten skal selv på apoteket for at hente medicinen og få det tilskud, som patienten er berettiget til. Så skal patienten komme tilbage til lægen for at få vaccinen. Det er en mere kompliceret arbejdsgang, end hvis patienten kunne nøjes med at komme én gang hos lægen og få vaccinen med det samme - og det øger således risikoen for, at kæden hopper af i forløbet.”

Et grundigt oplysningsarbejde

Når lægerne i Skødstrup anbefaler vaccinationen mod lungebetændelse, fortæller de altid patienterne, at ingen vaccine yder 100 procent beskyttelse – men at det alligevel er fornuftigt at få den, i hvert flad, hvis de tilhører en risikogruppe. Roar Maagaards klare oplevelse er dog også, at langt de fleste af de patienter, som han anbefaler at få vaccinen, tager imod tilbuddet:

”Hvis vi som læger anbefaler vaccinen, og hvis patientens økonomi er til det, så vælger de som regel at takke ja. Her er det lidt den modsatte oplevelse, vi får, når vi anbefaler influenza-vaccination til +65-årige. Mange i den alder føler sig nemlig raske og friske og ser ikke noget umiddelbart behov for at lade sig influenza-vaccinere. Men i 2018 blev mange rigtigt syge af influenza, og de kommer tilbage i år og siger, at de gerne vil vaccineres. Det handler om, at patienterne ofte træffer et valg på et forkert grundlag. De tror, at de bliver lidt småsløje med snue og feber – men i realiteten bliver man ofte særdeles syg af influenza. Så uanset hvilken vaccine vi taler om, så kræver det et grundigt oplysningsarbejde fra lægens side,” siger han.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter