Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Elektronisk bluse kan måle og overvåge lungesygdomme

ERS: En såkaldt smart bluse, der måler lungefunktion ved at føle bevægelser i brystet og underlivet, har vist sig at være akkurat, når den sammenlignes med traditionelt måleudstyr.

Det viser et studie, der blev præsenteret (Abstrakt PA2228) på årets ERS kongres i Madrid omkring begyndelsen af oktober.

Sammen med en app til mobilen har forskerne benyttet den nye smart bluse til at måle vejrtrækningen hos raske mennesker, mens de udførte en række hverdagsaktiviteter, og derfor er blusen nu klar til at blive testet på en mennesker med KOL. Hvis den fortsat er en succes, håber forskerne, at blusen gør det muligt for læger at fjernovervåge patienterne for tidlige tegn på forværringer af deres sygdom. 

Undersøgelsen blev præsenteret på årets ERS af Denise Mannée, ph.d. kandidat ved Radboud University Medical Centre i Holland, og hun fortalte blandt andet, at selv om smart blusen allerede er kendt, bliver den oftest brugt at sportsfolk – professionelle som amatører – men altså ikke til overvågning af syge mennesker.

”Vi ville gerne se, hvorvidt en ’smart’ bluse kunne give et nøjagtigt og mere praktisk alternativ i forhold til den gængse måling af lungefunktion,” forklarede Mannée om blusen, der hedder Hexoskin – som kan registrere hjerterytme og bevægelse samt fornemme, hvordan dens stof strækker sig, når bærerens bryst udvides og sammentrækkes ved vejrtrækning. Disse oplysninger bruges til at måle volumen af den inhalerede og udåndede luft. 

I forsøget bar 15 sunde frivillige blusen, mens de foretog almindelige hverdagsaktiviteter såsom at ligge, stå, sidde, gå på trapper og støvsuge. Herefter blev de samme optagelser lavet blot med det udstyr, man traditionelt måler vejrtrækning med herunder en ansigtsmaske plus en klodset rygsæk.

Efterfølgende sammenlignede forskerne målinger fra de femten personer indsamlet med blusen og med vanligt udstyr og fandt, at resultaterne var meget ens.

Når testpersonerne lå ned var differencen mellem de to former for udstyr bare 0,2 procent, hvilket svarer til et par millimeter luft, i de mere anstrengende aktiviteter var forskellene lidt større eksempelvis ved støvsugning, hvor differencen var 3,1 procent svarende til 40 ml. luft.

”Resultaterne er vigtige, fordi de indikerer, at blusen kan bruges af patienter med behov for at måle deres lungefunktion i deres dagligdag,” lyder der fra Mannée.

Deltagerne i forsøget sagde tilmed, at ’smart’ blusen var behagelig og kunne bæres under deres normale tøj. 

Nu planlægger forskerne at gentage undersøgelsen af ’smart’ blusen med patienter med KOL, men de mener også, at teknologien kan hjælpe andre mennesker med åndedrætslidelser såsom astma, cystisk fibrose eller efter en transplantation. 

”I sidste ende ønsker vi at forbedre patienternes livskvalitet. Hvis vi kan overvåge patienters symptomer, mens de lever deres liv og gør det, de normal gør, kan vi muligvis opdage problemer og behandle dem tidligere, og det kan betyde mindre tid på hospitalet,” runder Mannée af.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter