Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fedt i luftvejene måske årsag til øget astmarisiko hos overvægtige

Fedtvæv akkumuleres i luftvejenes vægge, især hos mennesker, der er overvægtige eller fede, og det er formentlig medvirkende årsag til en øget astmarisiko.

Det er almindelig kendt at overvægtige og fede, har større sandsynlighed for at lide af vejrtrækningsproblemer og astma, men grundene har ikke tidligere været fuldstændigt afklaret. 

Men en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort i European Respiratory Journal, antyder, at fedtvæv ændrer strukturen i folks luftveje og kan være en af ​​grundene til den øgede risiko for astma.

Undersøgelsens forfatter, John Elliot, der er seniorresearcher på Sir Charles Gairdner Hospital i Perth, Western Australia, fortæller:

”Vores hold af forskere studerer strukturen i luftvejene i vores lunger, og hvordan disse ændres hos mennesker med luftvejssygdom. Mens vi kiggede på prøver fra lunger, opdagede vi fedtvæv, der var opbygget i luftvejsvæggene. Herefter ville vi se, om denne akkumulering var korreleret med kropsvægt."

Forskerne undersøgte post mortem-prøver af lunger, der var blevet doneret til forskning og opbevaret i Airway Tissue Biobank. De undersøgte prøver fra 52 mennesker, heraf 15, der ikke havde rapporteret astma, 21, der havde astma, men døde af andre årsager og 16, der døde af astma.

Ved hjælp af farvestoffer til at visualisere strukturerne i 1.373 luftveje under et mikroskop, identificerede og kvantificerede forskerne ethvert tilstedeværende fedtvæv. De sammenlignede disse data med hver persons kropsmasseindeks (BMI). 

For første gang viste undersøgelsen, at fedtvæv ophobes i væggene i luftvejene. Analysen afslørede, at mængden af ​​tilstedeværende fedt stiger i takt med stigende BMI. Forskningen antyder også, at denne stigning i fedt ændrer luftvejens normale struktur og fører til betændelse i lungerne. 

”At være overvægtig eller svær overvægtig er allerede knyttet til at have astma eller have svære astmasymptomer. Forskere har antydet, at forbindelsen kan forklares med det direkte pres af overvægt på lungerne eller af en generel stigning i betændelse, der er skabt af overskydende vægt,” lyder det fra medforfatter, dr. Peter Noble, lektor ved University of Western Australia i Perth. 

”Denne undersøgelse antyder, at en anden mekanisme også spiller ind. Vi har fundet, at overskydende fedt ophobes i luftvejsvæggene, hvor det optager plads og ser ud til at øge betændelsen i lungerne. Vi tror, ​​dette forårsager en fortykning af luftvejene, der begrænser luftstrømmen ind og ud af lungerne, og som i det mindste delvist kan forklare en stigning i astmasymptomer," siger han.

Holdet leder efter nye måder at studere og måle fedtvæv i lungerne. De ønsker at bekræfte forholdet til luftvejssygdomme og finde ud af, om effekten kan vendes ved vægttabsbehandling.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter