Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

”Man kan aldrig gøre menneskeliv op i penge. Men selv om vi helst ikke vil blande sundhed og økonomi sammen, så er det virkeligheden, at vi er nødt til at skele til økonomien. Så længe vaccinen ikke har en højere dækningsgrad, end det er tilfældet i dag, så giver det mening at vurdere og prioritere," siger Thomas Benfield. Foto: Hvidovre Hospital

Professor: Pneumokok-vaccine kan redde liv, men vi er nødt til at skele til økonomien

Vaccine mod lungebetændelse er relativt effektiv og billig og kan gives sammen med influenza-vaccinationen, men alligevel anbefaler Statens Serum Institut den fortsat kun til særlige risikogrupper over 65 år.

Men den anbefaling giver god mening, mener professor i infektionsmedicin: Så længe vaccinen ikke beskytter mod flere pneumokok-infektioner, end det er tilfældet, vil det ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv ikke kunne forsvares at vaccinere alle over 65.

”Hvis vaccinen havde 100 procent dækningsgrad eller deromkring, så ville det give endda rigtig god mening at tilbyde den til alle over 65 år. Men vi er et stykke fra at kunne ramme alle eksisterende penumoko-bakterier med vaccinen, og derfor mener jeg, at det er fornuftigt, at anbefalingen er, som den er: At man udelukkende tilbyder vaccinen til patienter i særlige risikogrupper,” siger professor og overlæge Thomas Benfield, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre.

Godt nok er man i dag i stand til både relativt nemt og billligt til at vaccinere mod pneumokok-lungebetændelsen – men vaccinen har kun en effektivitet omkring 50-75 procent overfor de 13 typer, som den dækker. Derudover er udfordringen, at der er op mod 100 forskellige pneumokok-typer. Der er blandt forskerne ingen uenighed omkring anbefalingerne - men et varierende syn på, om man skal og bør tilbyde vaccinen til alle over 65 år, eller om man blot, som Statens Seruminstitut anbefaler, bør fastholde at tilbyde vaccinen til personer i særlige risikogrupper – nærmere bestemt personer over 65, som lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertesvigt eller type-1 diabetes.

Vi er nødt til at skele til økonomien

Ifølge Thomas Benfield er dækningsgraden og effekten hos voksne langt lavere end hos børn, hvor vaccinen gives i forbindelse med børnevaccinationsprogrammet. Det er nogle andre typer af bakterier, som de voksne bliver smittet med, som ikke er omfattet af vaccinen, fordi den er udviklet til børn. Også derfor vælger man i Danmark kun at anbefale vaccinen til de særlige risikogrupper:

”Det er jo langt fra alle +65-årige, som befinder sig i en risikogruppe. Mange er sunde, raske og friske og vil ikke umiddelbart have brug for vaccinen. Hos risikogruppen vil dækningsgraden også være lav, men hvis vi blot kan beskytte ti procent af dem mod at udvikle invasiv lungesygdom på baggrund af en lungebetændelse, så giver det bestemt mening at vaccinere dem,” siger han.

Thomas Benfield fremhæver i den forbindelse, at et land som USA tidligere anbefalede vaccinen til alle over 65 år, men at man har foretaget nogle sundhedsøkonomiske analyser, som har omgjort anbefalingen, så den i dag læner sig op ad den danske:

”Resultatet af analyserne var, at effekten af vaccinen var for lav i forhold til de udgifter, som var forbundet med at vaccinere alle over 65 år.”

I en dansk kontekst mener Thomas Benfield, at man ved at vaccinere alle over 65 vil være i stand til at forhindre op imod 20-30 dødsfald om året ud af de cirka 200, som bliver syge af invasiv pneumokok-sygdom.

”Man kan aldrig gøre menneskeliv op i penge. Men selv om vi helst ikke vil blande sundhed og økonomi sammen, så er det virkeligheden, at vi er nødt til at skele til økonomien. Så længe vaccinen ikke har en højere dækningsgrad, end det er tilfældet i dag, så giver det mening at vurdere og prioritere.”

Struktureret tilgang i almen praksis

I takt med at de praktiserende læger overtager flere af og flere af de kroniske patienter fra hospitalerne i kontrol-forløb, er det Thomas Benfields indtryk, at de er blevet gode til at være særligt opmærksomme på og at vurdere risikogrupper og deres behov for eksempelvis en vaccination mod lungebetændelse.

”Mit indtryk er bestemt, at man i dag i almen praksis har en struktureret tilgang til kontrolforløbene og hvad man skal tilbyde patienterne der – det gælder også vaccination mod lungebetændelse.”

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter