Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Professor opfordrer: FeNO-måling skal bruges i almen praksis

Når de praktiserende læger skal teste, om en patient har astma, vil måling af FeNO være et godt supplement til spirometri. Testen er ifølge professor og overlæge Charlotte Suppli Ulrik fra Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital let og hurtig at foretage. 

”Hos en patient med et højt FeNO-tal er der potentiel langt større sandsynlighed for positiv respons på behandling med inhalationssteroid, end hos en patient med et lavt FeNO-tal,” siger professor Charlotte Suppli Ulrik.

I dag er måling af FeNO et vigtigt praktisk redskab i den daglige klinik i lungemedicinske ambulatoriet. Og professoren mener, at testen også burde være udbredt i almen praksis, da den både er let at foretage og giver vigtig information af betydning for diagnostik og behandling af patienter med mulig astma. 

”Selvfølgelig kan man sige, at testen ikke er lige så præcis, som hvis man for eksempel ser på sputum eller biopsier fra luftvejene, men i den kliniske dagligdag er FeNO meget nemmere at have med at gøre, fordi testen er hurtig at foretage og ikke er invasiv - og derfor forbundet med tæt på ingen risici,” siger Charlotte Ulrik og understreger, at hun naturligvis godt ved, at hvis de praktiserende læger skal til at bruge testmetoden, kræver det en form for godtgørelse. 

”De praktiserende læger skal naturligvis have en eller anden form for honorering, hvis det skal køre i almen praksis. For kittet, man bruger til testen, når man laver målingerne, er relativt kostbart i forhold til hvor simpelt, det er. Alligevel er der fra min side ingen tvivl om, at det vil være velegnet for de praktiserende læger,” pointerer professor Ulrik. 

FeNO er en sladrehank

Samtidigt minder Charlotte Ulrik om, at en af de største udfordringer ved at behandle astma er, at patienterne langt fra så sjældent glemmer at tage den forebyggende medicin, hvilket ikke umiddelbart viser sig ved eksempelvis en lungefunktionsmåling.

”Til gengæld vil en FeNO måling oftest langt hurtigere slå ud med et tal, der er højere end vanligt, hvis patienten ikke har taget sin forebyggende medicin, så det plejer jeg at lægge ud med at spørge ind til, hvis resultatet taler i den retning,” siger professoren og fortæller, at de patienter, der ikke har fuld kontrol med deres astma, meget ofte ligger højt i FeNO – derfor er testen også god at bruge i de tilfælde.

”Det, der kan være et problemet, er, at vi har mange astmapatienter, som hele tiden ligger lavt i FeNO, som kan skyldes anden type af astma eller rygning. Og så bidrager

undersøgelsen ikke i sammen grad til vurderingen af patientens sygdomskontrol,” forklarer Ulrik, som generelt tror, at FeNO vil hjælpe de praktiserende læger med lettere at kunne skelne mellem, hvem det er, der eksempelvis går og hoster, fordi de ’bare’ har haft en luftvejsinfektion, og hvem der hoster og har andre symptomer, som peger i retning af astma.

Men astmadiagnosen kan ikke stilles alene på baggrund af en FeNO-måling, og derfor skal der også foretages måling af patientens lungefunktion, og gennemføres diagnostiske tests, f.eks. reversibilitetstest og monitorering af peak flow, for at sikre diagnosen.

”Nogle gange kan man være i en situation, hvor man har målt lungefunktion og målt en FeNO – der er høj, mens lungefunktionen er normal og der ikke er en positiv reversibilitetstest, så kan lægen, hvis patienten har mange symptomer, vælge at foretage et behandlingsforsøg med forebyggende astmamedicin,” siger professor Ulrik og understreger i samme vending, at mens den lave FeNO-måling kan være en udfordring, kan det høje FeNO-resultat altså støtte den praktiserende læge i at udskrive inhalationssteroid til patienten, fordi det resultat vil øge sandsynligheden for, at patienten har effekt af behandlingen. 

Fakta om FeNO

  • FeNO er en måling af nitrogenoxid i udåndingsluften.
  • FeNO er associeret med graden af eosinofil inflammation i luftvejene.
  • Ved høj FeNO-måling er sandsynligheden større for, at patienten har effekt af inhalationssteroid.
  • Måling af FeNO hos rygere vil ofte give et misvisende resultat, da der ofte kommer ”falske” lave resultater, hvis patienten er ryger, har indtaget alkohol for nyligt eller hyperventilerer.

Søvnapnø: Dagstræthed er en svær størrelse

Mange patienter i behandling for obstruktiv søvnapnø føler sig stadig trætte og uoplagte i dagtimerne trods behandlingen. Men patienternes træthed er ofte summen af mange faktorer, og det kræver en stor indsats af patienterne selv at mindske trætheden.

Steroidfrygt hos forældre kan forværre AD hos deres børn

Forældres frygt for steroidbehandling er forbundet med alvorligere sygdomsforløb hos børn med AD. Frygten er størst hos patienter med lav uddannelse, og praktiserende læger og apotekere er desuden også mere skeptiske over for steroider end dermatologer.

Professor om ny medicin: Helt utrolig spændende udvikling

Speciallægerne venter med spænding på fremtidens næste biologiske behandlingsmuligheder. Med præparater, der formentlig kan gribe type-2 inflammation lige under epitelet, inden inflammationen når at ødelægge og aktivere de vigtige celler ved type-2-sygdomme, kan man nemlig behandle endnu tidligere og mere effektivt.

Hyperhidrose er en overset sygdom med gode behandlingsmuligheder

Der findes gode behandlingsmuligheder mod overdreven svedproduktion, men alt for mange er for tilbageholdende med at søge behandling, mener læge Charlotte Näslund Koch om lidelsen, som op mod 300.000 danskere lider af.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter