Børnelæge advarer: Stor ulighed i samarbejde om astma og atopisk eksem

Det vil gavne patienter med astma og atopisk eksem, hvis pædiatere, dermatologer og lungelæger arbejdede tættere sammen om patienterne. Det gør de tre specialer også nogle steder i landet. Men på mange hospitaler rundt i landet har man for eksempel slet ikke dermatologer og pædiatere på samme matrikel.

Denne situation skaber en ulighed i behandling for børn og unge, som man måske nok bør se på politisk, mener pædiater og seniorforsker ved Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital, Bo Chawes. Lungeforeningens formand opfordrer tilsvarende til øget samarbejde på tværs mellem lungemedicinere og dermatologer.

Når patienter med atopisk eksem ifølge Bo Chawes også bør tjekkes og eventuelt behandles for astma og omvendt, skyldes det, at en stor del - og især dem med sværere eksem - har begge lidelser på grund af den for dem fælles inflammatorisk tilstand, type 2 inflammation:

”Det er jo i sidste ende dyrt for samfundet, at man mange steder endnu ikke har dette tætte samarbejde, for det handler jo om rigtig mange børn og unge, men også voksne, som således modtager insufficient udredning og behandling,” påpeger Bo Chawes. 

I Danmark har 325.000 voksne danskere astma ligesom mellem syv og ti procent af de skolesøgende børn ifølge Sundhed.dk lider af astma. På tilsvarende vis har to-tre procent voksne og langt flere børn atopisk eksem, som hos hvert tredje barn også udvikler sig til astma.

Også formand for Lungeforeningen og tidligere hospitalsdirektør, Torben Mogensen, finder uligheden i behandlingen af patienter med atopisk eksem og astma problematisk:

”Der er helt sikkert hospitaler og centre forskellige steder i landet, hvor samarbejdet allerede fungerer rigtigt godt i denne sag. Men det er bestemt ikke alle steder. Vi taler jo her ikke kun om en regional ulighed, men også om en interregional ulighed, fordi man også indenfor de enkelte regioner landet rundt, har hospitaler som simpelthen ikke har de to specialer lungemedicin og dermatologi under samme tag. Og det gør jo samarbejde mellem de to specialer endnu mere vanskeligt og ofte ikke-eksisterende. Ikke mindst i lyset af, at vi udmærket ved, at det i forvejen kan være vanskeligt at få specialer til at arbejde sammen på tværs, da vi læger jo har det med helst at ville samarbejde med deres egne.” 

Ifølge Bo Chawes, som også helst ser de to specialer komme under samme tag, kunne man dog i det mindste starte med i højere grad at formalisere udveksling af viden, sådan at dermataloger får styrket opmærksomhed på lungesygdomme. Og pædiatere og lungemedicinere får større opmærksomhed på dermatologiske problemer hos patienterne - og at alle således begynder i højere grad at dele de respektive faglige indsigter:

”Svært eksem hos børn er for eksempel næsten altid fulgt af allergi og astma, så man er nødt til at have flere specialer ind over for at gøre behandlingerne mere effektive. Og konkret i forhold til et øget samarbejde kunne man jo indføre prospektive uddannelsesforløb i form af strukturerede udvekslingsophold mellem for eksempel børneafdelinger og dermatologer. Ligesom hospitaler, som kun tilbyder behandling mod astma, i det mindste burde have et formaliseret samarbejde med en dermatolog, som på ugentligt konsulentbasis kommer og tilser de astmapatienter, som også har eksem,” forslår Bo Chawes, som også beklager, at specialet allergi er blevet nedlagt, da mange patienter med astma og atopisk eksem også lider af høfeber og fødevareallergier:

”Det er også noget, som jeg mener nogen bør se på, for hvor skal man sende sin astmapatient hen, hvis man ikke er så heldig, at man allerede har mulighed for at sende dem til yderligere udredning og behandling på et allergicenter? Det kan man ikke alle steder i landet."