Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sundhedsstyrelsen vil styrke hjælpen til mennesker med cystisk fibrose

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en rapport, der skal sikre mennesker med cystisk fibrose den rette hjælp.

For selv om det går godt på de to højtspecialiserede cystisk fibrose centre i Danmark, har et stigende antal personer med cystisk fibrose og nye forbedrede muligheder for behandling samt gentagne nedskæringer skabt et stort pres på centrene.

Sundhedsstyrelsens rapport ”Eftersyn af indsatsen til mennesker med cystisk fibrose” beskriver en række udfordringer på området og giver bud på, hvordan man kan styrke indsatsen i regioner og kommuner.

De mellem 12 til 15 børn der årligt fødes med cystisk fibrose i Danmark behandles på de to Centre for Cystisk Fibrose på henholdsvis Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.

Cystisk fibrose kræver daglig behandling og hyppige hospitalsbesøg, og behandlingen og følgerne af sygdommen har store konsekvenser for både patienterne og deres pårørende. Et eftersyn har set på, hvad der kan gøres bedre.

”Eftersynet peger på, at det er en række områder, man bør holde øje med for at sikre at fastholde det høje niveau i indsatsen til mennesker med cystisk fibrose. Der er behov for fortsat at sikre, at der er de rette kompetencer og rammer, så behandlingen fortsat kan leve op til internationale standarder,” siger Agnethe Vale Nielsen, overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen. 

Den sundhedsfaglige håndtering af cystisk fibrose har gennemgået en positiv udvikling gennem flere årtier, så kvaliteten af indsatsen er blevet væsentligt bedre. Mennesker med cystisk fibrose bliver diagnosticeret tidligere og lever længere med sygdommen, og Danmark ligger i toppen internationalt, når det gælder behandlingsresultater for cystisk fibrose.

Men på trods af den positive udvikling, oplever patienter dog, at det er blevet sværere at få de indsatser, de har behov for. Eftersynet peger både på udviklingsområder, som der bør være fokus på aktuelt, men også på udviklingsområder, der bør arbejdes videre med på længere sigt. 

”Det er helt centralt at sikre, at læger og sygeplejersker i centrene kan tilbyde patienterne tilstrækkelig samtaler og behandling. Derudover peger eftersynet på særlige behov på området, som der bør gøres noget ved med det samme. For eksempel at patienterne kan få psykolog- og socialrådgiverbistand, hvis de har brug for det, og at der udvikles en tværfaglig national database, så det er muligt at følge indsatsen fremadrettet,” siger Agnethe Vale Nielsen.

Eftersynet påpeger desuden, at ekspertisen inden for cystisk fibrose skal sikres ved generationsskifte. Derudover ligger der en stor opgave med at koordinere indsatsen og patientforløbene, hvilket der også er behov for fokus på fremadrettet.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter