Denne krise vil forandre sundhedsvæsenet for altid

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Astmaprofessor vil udvikle probiotika mod astma

Drømmen er at udrydde astma. For at opnå det vil professor Hans Bisgaard gøre ved hjælp af et probiotika, som udvalgte babyer skal have det første år af deres liv. På den måde skal sygdommen nemlig gerne udryddes, eller som minimum skal antallet astmasyge bringes betragteligt ned. 

Det er ikke alle drømme, der kommer ud af det blå. I hvert fald ikke drømmen om at bringe antallet af astmasyge betragteligt ned. Det kræver års og atter års forskning, analyser, fejl og studier, som ikke entydigt peger i én retning. Alligevel begynder der med tiden at tegne sig et lovende billede. Og det billede har givet Hans Bisgaard, professor og leder af Dansk BørneAstma Center på Herlev og Gentofte Hospital håb for fremtiden:

”Et af vores nyeste studier har givet os flere informationer om, hvordan og hvorfor astma udvikles hos nogle mennesker, mens andre ikke får sygdommen,” siger professor Hans Bisgaard. Han taler på vegne af det forskerhold fra Dansk BørneAstma Center, som står bag studiet, der er offentliggjort i Nature – i øvrigt af stort set samme gruppe, som for ti år siden viste, at vores luftveje ikke er sterile, men rummer bakterier – også selv om vi ikke er syge. 

”Det viser sig, at særligt to bakterier kobles til dobbelt så mange tilfælde af astma, nemlig Veillonella og Prevotella, som er et par anaerobe bakterier. Selv om de ikke er en stor del af vores samlede bakteriefund, var det de to, vi oftest så hos de børn, som senere udviklede astma,” forklarer professor Bisgaard.

Børnene, hvis biologiske materiale studiet er lavet på baggrund af, er en del af COPSAC2010 kohorten - en biobank med biologisk materiale fra 700 børn, som i 2010 blev tilknyttet Dansk BørneAstma Center fra fødslen, og sidenhen er blevet fulgt nøje og løbende har fået lavet opfølgende undersøgelser af astmaeksperterne. 

”Med data fra kohorten kan vi lave studier, som er langt mere detaljeret, end vi tidligere har haft mulighed for at lave – og samtidigt er teknikken blevet langt bedre med tiden. Derfor har vi ved hjælp af sekventering på 16s rRNA-genet (ved hjælp af hvilket man kan identificere ukendte bakterier) vist, at spædbørn, som har de to bakterier i luftvejene, har en langt større risiko for at udvikle astma senere i livet.

Immunforsvaret ser også anderledes ud 

Det er ikke alene Veillonella- og Prevotellabakterierne, der er årsag til, at børnene senere i livet udvikler astma. Data tyder ligeledes på, at de babyer, der har bakterier i deres luftveje, også har en ændret immunprofil. 

”Det viste sig, da vi lavede en immunologisk undersøgelse af børnene, hvor vi lagde et stykke filterpapir i næsen på babyerne i et minuts tid, hvorefter det bliver gennemblødt af det sekret, der er i luftvejene. Ud fra det stykke filterpapir kan vi analysere immunstofferne,” oplyser professoren og fortsætter:

”Resultaterne kunne godt pege i retning af, at de børn, der havde bakterier i luftvejene også havde en ændret immunprofil, og det så ud til, at det skyldes en reaktion på bakterierne, men det er fortsat et åbent spørgsmål,” siger professor Bisgaard, som forklarer, at man endnu ikke ved, om det er bakterierne, der påvirker immunforsvaret – eller visa versa. Men forskerne ser en sammenhæng eller ligefrem et sammenspil, for immunforsvaret påvirker, hvilke bakterier babyerne har i luftvejene, ligesom selv samme bakterier har en indvirkning på immunforsvaret. 

Probiotika skal sætte en stoppe for astma

Men hvorvidt det er det ene, der påvirker det andet – eller omvendt, så kan forskningen give Hans Bisgaard og hans hold mulighed for på sigt at udrydde astma. Det er hans mål med den forskning, han taler så passioneret om. 

”Jeg drømmer om at udvikle et probiotika, hvor tanken er at samle de gode bakterier i et pulver, som de nyfødte får i det første eller de to første leveår. På den måde sikrer vi, at børnene har flest af de gode bakterier i kroppen, som kan fortrænge de dårligere bakterier,” lyder det fra Hans Bisgaard, der samtidigt peger på, at forskerholdet allerede har godt styr på, hvilke bakterier i vores kroppe, der er gode for os at beværte – og hvilke, der er knap så rare at bære rundt på.

”Det er ikke udelukkende Veillonella- og Prevotellabakterierne, der skal fortrænges, og derfor vil det blive en bredere gruppe bakterier, vi retter probiotikaen imod,” siger professoren og forklarer, at det er i de første leveår, man har mulighed for at ændre et menneskes bakteriesammensætning – derefter går vi stort set alle rundt med den samme sammensætning resten af livet.

”Det er en af årsagerne til vores optimisme i forhold til at tro, at man på det tidlige tidspunkt kan påvirke tarmbakterierne, for vi har en generelt tro på, at sundhed og sygdom bliver programmeret helt tidligt i livet.”

Bakterierne i tarmene undersøges også

Netop tarmbakterier er også et fokuspunkt for Hans Bisgaards forskerhold, for de to bakterier Veillonella og Prevotella findes primært i tarmene, hvorfor Dansk BørneAstma Center sideløbende har et studie af tarmbakterier i gang.

”I den første kohorte (COPSAC2000) lavede vi en undersøgelse af afføringsbakterier og kunne se, at hvis der var mange forskellige bakterier i prøverne, beskyttede de mod udvikling af allergi, men viste prøven derimod enkelte bakteriestammer, havde man en øget risiko for allergi, hvilket peger lidt i samme retning som de resultater, vi har fået i det nye studie,” pointerer Hans Bisgaard og understreger, at forskerne derfor også arbejder videre med det spor, som viser, at hvis man har mange forskellige tarmbakterier, er man bedre beskyttet mod at udvikle allergi og astma.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter