Astmatikere med allergi har øget risiko for hjertesygdom

Astmapatienter, der samtidigt lider af allergi, har øget risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt.

Det kan man læse i et studie, der for nyligt er offentliggjort i BMJ Open Respiratory Research.

”Selv om det er relative tal, vi arbejdede med i studiet, overraskede resultaterne os alligevel,” lyder meldingen fra studiets førsteforfatter og forsker Truls S. Ingebrigtsen, første reservelæge og ph.d. ved Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital.

De tal Truls S. Ingebrigtsen taler om, er blandt andet resultater af analyser, som forskerholdet er kommet frem til efter at være dykket ned i den store Herlev/Østerbro-undersøgelse, som rummer data fra mere end 100.000 mennesker.

”Tidligere studier har peget i retning af, at mennesker med astma eller allergi, har øget risiko for at udvikle hjertesygdom. Studierne har dog ikke været lavet i en størrelsesorden og med den kliniske karakteristik, som vi har haft mulighed for med den kohorte, vi brugte – og det er bestemt en af styrkerne ved vores forskning,” forklarer Ingebrigtsen og peger på, at denne specifikke kohorte har været fulgt siden 2003, og hans hold har haft adgang til data fra 91.000 af kohortens deltagere, hvoriblandt der er blevet kigget på alle indlæggelser, som har haft iskæmisk hjertekarsygdom eller hjertesvigt som årsag.

”Fra spørgeskemaer, målinger af lungefunktion og fra indlæggelsesdiagnoserne har vi kunne se, om kohortens deltagere havde luftvejssygdomme, og vi havde også information om, hvorvidt deltagerne havde allergi. I den forbindelse kunne vi kigge specifikt på den allergiske astma og forfølge den teori, vi havde om, at allergi har en association med hjertekarsygdom. Desuden var vi interesserede i at undersøge, om astmaens tidspunkt for debut havde effekt på, hvorvidt patienten udviklede hjertesygdom,” forklarer Truls S. Ingebrigtsen.

Derfor gravede han og forskerkollegerne sig ned i data, lavede analyser og fandt resultater, der blandt andet pegede i retning af, at hos astmatikere med allergi var der omkring 35 procent øget risiko for at få iskæmisk hjertekarsygdom.

”Desuden fandt vi, at der var knap 60 procent øget risiko for at få hjertesvigt hos samme patientgruppe, men man skal huske, at begge resultater viser relative og ikke absolutte risici,” lyder det fra Ingebrigtsen, som endvidere kan fortælle, at astmapatienter med sen debuterende sygdom også har en øget risiko for en tilstødende diagnose med hjertesygdom. 

”Vores resultater viste en tendens til, at dem med astma, der debuterede efter 40-års alderen, ligeledes har en større risiko for at få hjertekarsygdom. I deres tilfælde vil der være omkring 35 procent relativ øget risiko for at blive ramt af iskæmisk hjertekarsygdom,” fortæller forskeren og peger samtidigt på, at det i litteraturen diskuteres, hvor man skal sætte cut-point for den sene astmadebut. 

”I første omgang brugte vi 40 år som cut-point i vores studie, hvilket viste de førnævnte resultater. Efterfølgende lavede vi også en posthoc analyse, hvor grænsen for sen astmadebut var 20 år. Da vi analyserede de data, kunne vi ikke genfinde resultaterne for, at en sen debut kan betyde øget risiko for hjertekarsygdom,” siger Truls S. Ingebrigtsen, der dog understreger, at man – såfremt ens astma først melder sig efter de 40 år – har en relativ højere risiko for at få både iskæmisk hjertekarsygdom og hjertesvigt.

Ingen grund til at undersøge alle astmatikere 

Med forskningsresultaterne i baghovedet mener Ingebrigtsen dog ikke, at den praktiserende læge bør kaste diverse ekstra hjerteundersøgelser efter patienter med astma – hverken dem med eller uden allergi. 

”Men for astmatikeren, som diagnosticeres i en sen alder med årelange symptomer, som kan relateres til astma, kan det være værd at overveje at screene for de typiske kardiovaskulære risikofaktorer, hvor man kan overveje at tage et EKG, lave en lipid-profil på patienten og i øvrigt spørge ind til kardiovaskulære symptomer og disposition,” pointerer Ingebrigtsen og understreger, at for den unge velbehandlede astmatiker i almen praksis, behøver man ikke umiddelbart at overveje, om han eller hun skulle have en øget risiko for at få hjertekarsygdom. 

”Alligevel er det vigtigt at påpege, at jeg bestemt ikke tror, at man er eller har været særlig opmærksom på problematikken med astmapatienter og hjertekarsygdom hverken ude i almen praksis eller på ambulatorierne,” forklarer Ingebrigtsen og peger i samme ombæring på en anden ting i studiet, der overraskede ham. 

”Det var variationerne mellem gruppen af astmatikere uden og med allergi. For hvis de allergiske astmatikere, vi undersøgte, havde haft dårligere lungefunktion eller mere åndenød end astmatikerne uden allergi, havde det været et argument for analysernes udfald. Men sådan var det ikke, snarere tværtimod,” fortæller Ingebrigtsen.

Mellem gruppen af astmatikere og astmatikere med allergi var karakteristika, der er associeret med hjertekarsygdom såsom rygning, body mass index (BMI), familiehistorie for kardiovaskulær sygdom, lipidstatus (total kolesterol og HDL kolesterol) samt deres fysiske aktivitet, forholdsvis identiske, men de allergiske astmapatienter havde faktisk en bedre lungefunktion, var yngre og oplevede mindre åndenød. 

”De data, synes jeg, er yderst interessante, fordi det peger hen imod, at der faktisk er fornuft i det, vi har vist – nemlig at allergisk astma kan have en sammenhæng med risikoen for at udvikle hjertekarsygdom,” slutter Truls S. Ingebrigtsen.