Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forklaring på forværring ved KOL kan måske findes i genetikken

Mens den altoverskyggende årsag til at patienter lider af KOL er rygning, kan noget af forklaringen på exacerbationer findes i genetikken på beta2 receptoren, der er med til at regulere tonus i luftvejenes muskulatur.

Det peger resultater fra et nyt danske studie i retning af.

Hvorfor ender nogle patienter med KOL oftere end andre på hospitalet med en exacerbation? Forskerne er ikke sikre, men et nyt dansk studie i BMJ Journals Thorax peger på, at genetikken, der regulerer luftvejenes tonus, formodentlig spiller en rolle i forhold til, hvorvidt KOL-patienter rammes af forværringer. 

Tidligere studier har oftest kigget på Alfa1 antitrypsin, når man taler om KOL og genetik, men i det nye studie har forskerne haft fokus på beta2 receptoren, som er med til at styre tonus i musklerne, der sidder omkring bronkievæggen og bronchiolerne. Det er altså den, der er med til at styre tonus i luftvejene. 

”Det er jo en receptor, vi behandler på med beta2 agonister, og som virker ved at udvide og hjælpe patienten med at få større luftrør, så at sige,” forklarer studiets førsteforfatter og forsker Truls S. Ingebrigtsen, første reservelæge og ph.d. ved Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital.

Sammen med klinisk biokemiker og genetisk epidemiolog, overlæge og ph.d. Line Rode samt professor Børge Nordestgaard og resten af forskerholdet har han fulgt 5.262 patienter med KOL i Herlev Østerbroundersøgelsen og set på forskellige genotyper, som forskerne efterfølgende replicerede ved hjælp af den noget mindre Østerbroundersøgelse. 

“I vores primære kohorte var det meget tydeligt, at nogle genotyper med specifikke mutationer var associeret til en øget risiko for exacerbationer. Der var relativt store forskelle, men særligt én skilte sig ud,” siger Truls S. Ingebrigtsen.

Associeret til højere risiko for exacerbationer

Forskerne kiggede på to forskellige polymorfier - Single Nucleotide Polymorphisms (SNP) på beta2 receptoren og fandt, at for begge var det afgørende, hvilken mutation patienten havde.

”Begge polymorfier er associerede til risikoen for at få KOL-forværringer, hvilket peger i retning af, at genetikken kan have stor betydning for, hvem der bliver indlagt på hospitalet, og hvem der ikke gør. Man kunne tydeligt se, hvor meget de to polymorfier betød for risikoen for at komme på hospitalet med en exacerbation. Samtidigt skal man huske, at der er flere mutationer, som kan påvirke receptoren, og vi havde kun data på to af dem. Derfor tør vi ikke udtale os kategorisk om, hvad de andre kombinationer kan gøre,” forklarer Truls S. Ingebrigtsen og fortsætter: 

”Forskning i Single Nucleotide Polymorphisms kan være en udfordring, ligesom det kan være svært at tolke resultaterne, men overordnet kan man sige, at den aminosyre substitution, der hedder Arg, var associeret med en højere risiko for exacerbationer, ligesom aminosyre substitutionen Gln også var associeret til en øget risiko for at sende patienten på hospitalet med forværringer.”

Sammensætningen af de to studerede polymorfier er ikke tilfældig – det er nedarvet fra ens forældre og har betydning for, hvilken polymorfi-kombination, man ender med. En kombination som altså har betydning for, hvorvidt man vil have tendens til at få KOL-forværringer eller ej.

”Vores forskning viser, at Arg kan associere med en fire til fem gange øget risiko for at få en KOL-forværring, hvilket er højsignifikant og meget specielt,” forklarer forskeren og understreger igen, at det er særdeles vanskeligt at tolke denne type data på nogle af kroppens komplekse virkningsmekanismer med mulig påvirkning fra flere genotyper og flere mutationer.

Faktisk viste nogle data i den primære kohorte et resultat, som sidenhen ikke kunne repliceres i Østerbroundersøgelsen. 

”I den første undersøgelse viste data også, at Gln var en risikofaktor i forhold til at få forværringer, men i den efterfølgende subgruppeanalyse så det meget overraskende ud som om, at Gln nærmest havde beskyttende effekt,” siger en overrasket men tilfreds forsker, der understreger, at studiet har præsenteret et interessant grundvidenskabeligt fund.

”Som det første studie i verden havde vi nemlig så store data, at vi kunne analysere Gln effekten blandt den subgruppe af patienter, som ikke havde Arg, og blandt disse personer med KOL kunne vi ikke genfinde en Gln effekt. Subgruppe-analyserne pegede således igen på den komplekse vekselvirkning mellem de forskellige substitutioner på beta2 receptoren,” uddyber Truls S. Ingebrigtsen.

Kan potentielt føre til personlig medicin

Til gengæld håber Ingebrigtsen, at der i fremtiden vil blive lavet et opfølgende stort randomiseret studie i et kontrolleret miljø, hvor man studerer samme genotyper og på forhånd stratificerer på dem, følger patienterne over tid og samtidigt ved, hvilken slags medicin deltagerene får. Så mener Ingebrigtsen, at man formodentlig vil kunne se, om det gør en forskel, hvis patienten får den ene eller den anden type medicin. Det vil i givet fald kunne afdække, om dem med den ene eller dem med den anden type polymorfi, bør tage henholdsvis den ene eller den anden slags inhalationsmedicin. Dermed mener forskeren, at man kommer et skridt nærmere imod at kunne målrette den enkelte patients behandling.

”Ambitionen vil være at kunne give en bedre vejledning i forhold til behandling af patienter med KOL, ved at pege på, at hvis en given patient har én receptorprofil skal man ikke ordinere LABA (langtidsvirkende beta2 agonister) men i stedet for give et antikolinergt middel (LAMA) - eller modsat hvis patienten har en anden receptorprofil, hvor det er særligt gunstigt at give LABA. Det vil være håbet ved sådan et opfølgende studie,” slutter Truls S. Ingebrigtsen.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter