Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Her er de væsentligste præcisioner i GINA 2020 rapporten

I GINA 2020 rapport er der ikke sket bemærkelsesværdige ændringer fra 2019. Alligevel er der særligt to områder, man bør kigge nærmere på - nemlig en præcision af sidste års udmelding om brug af SABA, som ifølge GINA har resulteret i flere misforståelser.

Ydermere er der en bivirkning ved brug af midlet montelukast, som den amerikanske pendant til Lægemiddelstyrelsen, FDA, vil gøre opmærksom på.

I GINA rapporten fra 2019 brød man med et behandlingsregime, der går omtrent 50 år tilbage, nemlig brug af SABA som behovsmedicin – altså som eneste behandling til astmatikere med mild astma. Men budskabet er ikke nået ud til alle behandlere, og det er derfor ifølge Charlotte Ulrik, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og professor ved København Universitet essentielt at præcisere, hvad det er, GINA reelt anbefaler. 

Først og fremmest står der i GINAs guidelines, at man ikke længere bør anvende SABA som eneste behandling til patienter med mild astma. 

”GINA fraråder, at voksne med astma bruger SABA som behovsmedicin, men anbefaler derimod, at alle patienter med astma får forebyggende medicin, fordi astma er en inflammatorisk sygdom i luftvejene. Derfor skal patienten have noget medicin, der virker på inflammationen og ikke noget, der kun virker luftvejsudvidende,” siger professor Charlotte Ulrik og peger på, at patienter, som har en Ventoline, en Bricanyl eller en anden SABA, de tager et par gange om året, (når de støder på det, der udløser deres astma), i stedet anbefales at have en inhalator, der indeholder både hurtigvirkende luftvejsudvidende medicin og inhalationssteroid (lav dosis).

”Hvis man meget sjældent har astma, eksempelvis udelukkende når der er pollen i luften, når man møder en kat, eller hvad der nu trigger symptomerne, anbefaler GINA, at den medicin, man har, indeholder noget inhalationssteroid, så man rent faktisk behandler den inflammation, patienten har i luftvejene,” siger Ulrik.

SABA som behovsbehandling ved moderat til svær astma

For det andet anbefaler GINA, at voksne patienter med moderat til svær astma som eneste behandling har en inhalator med en kombination af inhalationssteroid og formoterol (LABA), som også anvendes ved behov. 

”Det betyder, at patienter der er i fast behandling med ICS og formoterol, skal tage behandlingen dagligt både morgen og aften og som behovsmedicin. Patienten skal altså bruge den samme inhalator til både vedligeholdelsesbehandling og som p.n.,” uddyber Charlotte Ulrik og pointerer, at når man har en kombination, hvor der er formoterol i, virker den ligeså hurtig, som hvis patienten tager Ventoline eller Bricanyl eller en anden korttidsvirkende beta2-agonist ved behov. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at der skal være tale om en kombinations-inhalator med en lav dosis af ICS. 

Samtidigt peger professoren på, at såfremt patienten tager en kombination af ICS og LABA, hvor den langtidsvirkende beta2 agonist for eksempel er salmeterol, så er anbefalingen, at patienten fortsætter med korttidsvirkende beta2-agonist som behovsmedicin. 

”Salmeterol er den langtidsvirkende beta2 agonist i blandt andet Seretide, da den ikke har hurtigt indsættende effekt, kan den ikke anvendes som behovsmedicin,” uddyber Charlotte Ulrik og fortsætter:

”Grunden, til at GINA har været nødt til at præciserer udmeldingen fra sidste år, var blandt andet, at der har været flere tilfælde – også her i Danmark – hvor patienter i vedligeholdelsesbehandling med eksempelvis Seretide har fået ordineret for eksempel en Symbicort, de kunne bruge som p.n. – og det har bestemt ikke været meningen fra GINAs side,” siger professoren og understreger, at patienter i behandling med inhalationssteroid i en fast kombination af ICS med en langtidsvirkende beta2 agonist som for eksempel salmeterol, også bør have en Ventoline eller tilsvarende p.n. 

”Desuden peger GINA på, at patienter med behov for fast behandling med høj dosis af ICS i kombination med formoterol ikke anvender den samme inhalator som behovsmedicin, da det kan betyde behandling med for stor dosis af ICS. Så skal der udskrives en separat SABA – og naturligvis så vidt muligt i samme device, som patienten har i forvejen,” siger Charlotte Ulrik. 

”Ganske kort kan man sige, at hvis ens vedligeholdelsesbehandling ikke virker hurtigt nok som behovsmedicin, eller hvis der er en meget høj dosis af steroid i kombinationsbehandlingen, bør man have en separat inhalator med SABA.”

Risiko for hallucinationer og selvmord

En anden ting GINA slår på i 2020 rapporten er en bivirkning, der kan opstå i forbindelse med brug af astmapræparatet montelukast. FDA har påkrævet at der på præparatet tilføjelse en advarsel, en såkaldt black box warning, om, at brug af præparatet kan medføre alvorlige neuropsykiatriske lidelser.

”Man har kunne få Singulair eller montelukast i Danmark i mange år, og der er en del patienter heriblandt børn, der får det. Montelukast er en pille - en leukotrien-receptorantagonist, der tages en gang om dagen og har en luftvejsudvidende - og har antiinflammatorisk effekt. Medicinen har også effekt på høfebersymptomer, mens effekten i lungerne svarer til lavdosis ICS,” forklarer Ulrik, der mener, at præparatet kan være en god løsning for de patienter, som reagerer voldsomt på LABA. 

”For patienter, som får bivirkninger, ryster på hænderne, får lægkramper mm. ved behandling med de langtidsvirkende beta2 agonister i kombination med ICS, kan montelukast oven i deres inhalationssteroid som en second kontroller være en god løsning,” lyder det fra professoren, som fortæller, at hun selv har haft et par patienter, som blev psykisk påvirket af at tage tabletterne. 

”Den burde ikke komme ind i hjernen på patienterne, for den passerer ikke blod-hjernebarrieren, men flere studier har rapporteret om neuropsykiatiske bivirkninger, derfor mener jeg, at det er rigtigt, at FDA beder om, at der gøres opmærksom på det, selv om det forekomme meget sjældent,” siger Charlotte Ulrik og understreger samtidigt, at der på den danske indlægsseddel under meget sjældne bivirkninger står, at der kan opstå suicidale tanker, og at man kan få hallucinationer ved brug af præparatet.

”Så det er noget, vi ved, men jeg er ret sikker på, at det ikke er noget, man i større omfang har været opmærksom på, fordi langt de fleste læger betragter montelukast som en ret fredsommelig lille pille, man kan tage for astma. Så det er værd at huske på,” siger hun.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter