Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Foreløbige data: Bedre behandling til astmatikere med allergi

​Styrker allergivaccination immunforsvarets evne til at bekæmpe luftvejsinfektioner hos patienter med allergisk astma, vil Christian Uggerhøj Wøhlk forsøge af afklare i et nyt studie.

Foreløbige data peger nemlig i retning af, at astmatikere med en allergisk fænotype i fremtiden vil få endnu en behandlingsmulighed.

Christian Uggerhøj Wøhlk er læge og ph.d. studerende på Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital, hvor han for nylig gået i gang med studiet, som skal se på muligheden for at lette tilværelsen for astmapatienter med en allergisk fænotype. Det sker ved, at Wøhlk undersøger effekten af allergivaccination på immunforsvaret hos patienter med allergisk astma.

”For et par år siden lavede vi et stort forskningsstudie med cirka 60.000 danske astmapatienter, der viste, at hvis patienterne havde allergisk astma, havde de samtidigt en øget risiko for at få en bakteriel lungebetændelse, og i det samme studie så man, at hvis patienter var i behandling med allergivaccination, var deres risiko for bakteriel lungebetændelse fuldstændig på niveau med baggrundsbefolkningen,” lyder det fra Christian Uggerhøj Wøhlk, der peger på, at den nyeste forskning også tyder på, at patienter med allergisk astma har et nedsat immunrespons mod virusinfektion i deres luftveje, og derfor oplever sværere og mere langvarige forkølelser, end astmapatienter uden allergi. 

”Man kender ikke rigtigt årsagerne til, hvorfor de patienter har den øgede risiko. Der er en hypotese ud fra nogle in vitro-data fra cellekulturer, som viser, at patienter med en allergisk fænotype formentligt har en nedsat evne til at udskille interferoner mod virusinfektioner,” forklarer han og uddyber, at det er kompliceret stof, og de immunologiske mekanismer er ikke fuldstændigt klarlagte, men interferoner er vores primære forsvar mod virusinfektioner i luftvejene, og forskerne tror, at hvis en patient har den allergiske astma fænotype, er det dét, der gør, at patienten har en nedsat eller hæmmet evne til at udskille interferoner.

”Vores hypotese er, at hvis man tilhører den patientgruppe og får en vaccinationsbehandling, får man af en eller anden grund normaliseret responset. Det vil altså sige, at patienten får ophævet eller i hvert fald mindsket t2 inflammationen i luftvejene i en sådan grad, at man får normaliseret interferonresponset. Og det er det, vi ønsker at undersøge i det her studie,” siger Christian Uggerhøj Wøhlk, der har store forventninger til forskningen.

Forhåbentligt ender det med en ny behandling

Faktisk håber Christian Uggerhøj Wøhlk, at hans forskning vil resultere i at behandlingsvejledningen for patienter med allergisk astma bliver omskrevet, ligesom Wøhlk håber på, at hans forskning leder til at endnu en behandlingsmulighed i de guidelines, der anviser rette behandling af astmatikere med en allergisk fænotype og med øget exacerbations- og infektionstendens.

”Har patienten en allergisk fænotype og en nedsat evne til at udskille interferon, håber jeg, at patienten efter at have gennemgået den her behandling får et normaliseret interferonrespons eller som minimum signifikant øget respons. Det er vores klare forhåbning og forventning, ud fra de data vi har set dels i det tidligere publicerede registerstudie og dels i et endnu ikke-publiceret registerstudie, hvor resultaterne peger i retning af, at der er en meget stærk behandlingseffekt af allergivaccination på både infektionsratio men også i exacerbationsratio,” pointerer Christian Uggerhøj Wøhlk, som mener, der er flere forskellige potentielle implikationer, hvis studiet frembringer gode data på. 

”For det første vil patienter med en allergisk fænotype, som har tendens til hyppige luftvejsinfektioner, være oplagte at sætte i vaccinationsbehandling. For det andet vil patienter - som har en mere ukontrolleret astma med hyppige forværringer, og som får rigtigt meget astmamedicin - kunne sættes i allergivaccination for at mindske deres luftvejsinflammation i håb om at bedre deres astmakontrol,” forklarer lægen og tilføjer samtidigt, at man i dette studie arbejder med husstøvmideallergi, men også har en forventning om rationalet for studiet og eventuelle implikationer af et positivt studie vil kunne at kunne hjælpe astmatikere med de øvrige inhalationsallergier som for eksempel græs, træpollen, husdyr og skimmelsvampe, om end disse studier først skal laves.

”Det er en meget stor forhåbning fra vores side, at desensibiliseringsterapi vil være en potentiel ny behandling til patienter, som har en allergisk astma, og som hyppigt har enten luftvejsinfektioner eller hyppige astmaforværringer,” slutter Christian Uggerhøj Wøhlk.

Forsøget VITAL er et dobbeltblindet, randomiseret lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne får enten en tabletbehandling med husstøvmide vaccination (Acarizax) eller placebo i 24 uger. Undervejs besøger deltagerne Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital 13 gange og får blandt andet en grundig udredning af deres astma og allergi, ligesom gruppen, der får placebo, vil få mulighed for en 24 ugers behandling med Acarizax, efter forsøget er afsluttet.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter