Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Studie skal forkare hvorfor azithromycin påvirker lungernes immunforsvar

Et nyt dansk ph.d. studie vil dykke ned i virkningsmekanismen af azithromycin hos patienter med KOL og astma. Studiet er rettet mod netop denne patientgruppe, som har akutte forværringer trods standard medicinsk behandling.

For man ved, at lægemidlet har effekt på netop akutte forværringer, men virkningsmekanismen er fortsat ukendt. 

På Lungemedicinsk Forskningsenhed ved Bispebjerg Hospital har læge, ph.d.-studerende og projektansvarlig for Azimune-studiet, Muzhda Ghanizada tænk sig at finde svar på, hvorfor og hvordan, azithromycin påvirker lungernes immunforsvar. 

”Vi ved fra andre kliniske forsøg, at lavdosis behandling med azithromycin mindsker antallet af eksacerbationer hos patienter med astma og KOL, men hvordan og hvorfor det sker, ved vi ikke – heller ikke hvilke mekanismer, der medfører at epithel-cellerne får det bedre. I studiet vil vi registrere epithel-cellernes respons til den inflammation, der skyldes virusinfektion,” forklarer Muzhda Ghanizada, som også skal kigge nærmere på den effekt, azithromycin har på inflammation – med og uden infektion. 

”Når en patient behandles med azithromycin, mindskes inflammationen i lungerne. Men hvorfor aftager inflammationen i lungerne, og hvorfor reduceres antallet af inflammatoriske celler i lungevævet, når man får azithromycin,” lyder spørgsmålet fra Muzhda Ghanizada, der pointerer, at hun og hendes bagland også vil forsøge at besvare ovenstående spørgsmål undervejs i studiet.

Det vil de blandt andet gøre ved at undersøge epithel-cellerne fra tre patientgrupper, nemlig patienter med astma med og uden eosinofili samt patienter med KOL ligeledes med og uden eosinofili – i sidstnævnte gruppe bliver både rygere og tidligere rygere inkluderet. Desuden medvirker en rask kontrolgruppe.

Alle deltagerne i studiet får undersøgt lungerne grundigt med lungefunktionsundersøgelse, CT- skanning og provokationstest etc. Desuden får de lavet to kikkertundersøgelser af lungerne, i hvilken forbindelse der udtages vævsprøver, som dyrkes i laboratorium i Lund – hvor man stimulerer cellerne med virus og måler reaktionen.

Behandlingen kan tilpasses dem, der har effekt af den

Tidligere vidste man ikke særlig meget om phenotyper af KOL og astma, derfor var man heller ikke opmærksom på forskellige behandlingsmuligheder. Nu har man bedre kendskab til sygdommene og ved, at hver person har sit eget sygdomsforløb med sine egne symptomer. Det betyder, at ét behandlingsregime ikke vil være egnet til alle patienter. 

”Derfor vil vores forskning også pege i retning af, hvilken patient med henholdsvis KOL eller astma, der vil have effekt af behandling med azithromycin, for deltagerne i studiet har ikke samme phenotype,” forklarer Muzhda Ghanizada og fortsætter:

”Nogle astma- og KOL-patienter har forhøjet inflammationsmarkør, mens andre ikke har det. Nogle ryger fortsat, mens andre er holdt op. Derfor vil vi have forskellige data fra de forskellige patientgrupper, hvilket kan være med til at målrette behandlingen.

Hvis vi finder, at interferonresponset er bedre hos de patienter, der har forværringer på grund af en virusinfektion, vil det være ideelt at give dem azithromycin, når de har forværring af deres symptomer eller deciderede eksacerbationer trods standard behandling med inhalationer. I sådanne tilfælde kan de få en kur med azithromycin, hvilket potentielt kan betyde, at de ikke får forværringer ofte,” siger Muzhda Ghanizada og peger dermed på, at en tremåneders kur kan forebygge forværringer.

”Og det er jo en win-win-situation for patienten,” lyder det fra lægen, som i samme åndedrag understreger, at det ikke er nok at kunne give medicinen, der er også behov for at kende til den bagvedliggende mekanisme samt hvorfor og hvordan azithromycin fungerer, som den gør, og hvem den virker på.

 Det er indlysende, at der ikke er grund til at give behandlingen til patienter, som ikke har effekt af den, for man skal huske, at antibiotika også kan have bivirkninger i form af resistansudvikling,” siger Muzhda Ghanizada.

 

Fakta om Azimune studiet

Azimune er et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret forsøg med azithromycin. Målgruppen er patienter med KOL eller astma, der kan opfylde følgende kriterier:

For at kunne medvirke i forsøget, skal patienter med KOL bla. opfylde følgende:

  • Være mellem 45-75 år
  • Have en KOL-diagnose
  • Være i vedligeholdelsesbehandling (minimum i 3 måneder) med langtidsvirkende bronkodilaterende inhalationsmedicin  et inhalationssteroid (I hvilken som helst dosis)
  • Have en lungefunktion (FEV1) over 30 procent
  • Have gennemgået en eller flere prednisolon-/antibiotikabehandlinger i de seneste 12 måneder på grund af forværring i KOL-symptomer
  • Have røget mere end 1 pakke dagligt i 10 år
  • Kan være aktiv ryger

For at kunne medvirke i forsøget, skal patienter med astma bla. opfylde følgende:

  • Være mellem 18-75 år
  • Have en astmadiagnose
  • Være i daglig vedligeholdelsesbehandling med inhalationssteroid i mindst 3 mdr. inden studiestart (i hvilken som helst dosis) OG en ”second controller” (langtidsvirkende bronchodilatator, Montelukast eller Xanthines.)
  • Lungefunktion (FEV1) over 50 procent
  • Have gennemgået en eller flere prednisolonbehandlinger i de seneste 12 måneder på grund af forværring i astmasymptomer
  • Ikke have røget mere end 1 pakke cigaretter dagligt i 10 år
  • Rygestop over 6 måneder

Læs mere om studiet på https://www.lungeforskning.dk/forskning/azimune/, hvor du også kan kontakte Muzhda Ghanizada, hvis du vil deltage i studiet.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter