Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Europæisk dokumentation af SABA-overforbrug blandt astmatikere

Det globale program Sabina viser med al tydelighed, at der på europæisk niveau er et overforbrug af kortidsvirkende beta2-agonister (SABA) blandt mennesker med astma.

Til gengæld tager astmatikerne for få inhalationssteroider, der ellers er hjørnestenen i behandling af astma, da det behandler sygdommens underliggende inflammation. Det er ikke godt for patienterne, mener lungespecialist Charlotte Ulrik.

Resultaterne er præsenteret i en artikel i Advances in Therapy på baggrund af det globale Sabina projekt.

Fem europæiske lande har leveret resultater til artiklen, der peger i én retning – nemlig den, at der er et overforbrug af SABA, hvilket kan være/er problematisk på flere niveauer. For personer med mild, moderat eller svær astma er alle i fare for at få forværringer, såfremt de har for stor tillid til SABA på bekostning af inhalationssteroider.

”Der er et overforbrug af SABA og samtidigt en underbehandling med ICS, og her er det vigtigt at huske, at ICS er det mest effektive lægemiddel til at behandle anstrengelsesudløst astma, er ICS. Det betyder, at hvis patienten får symptomer, når han/hun eksempelvis træner, er det fordi, deres basisbehandling ikke er god nok. I stedet for tage SABA før træning, skal de i fast behandling med ICS,” forklarer lungespecialist Charlotte Ulrik, professor og overlæge ved Medicinsk Enhed, Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital. Professoren peger samtidigt på, at de danske astmapatienter ligner de europæiske og særligt de svenske fra undersøgelsen ret godt.

Resultater fra artiklen viser også, at en betydelig andel astmatikere overalt i Europa bruger mindst tre inhalatorer med SABA årligt, hvilket indikerer, at et betydeligt antal patienter med astma ikke behandles optimalt i henhold til GINAs opdaterede guidelines fra 2019.

”Mange nye patienter med astma får en blå inhalator (SABA) med besked om, at hvis de mærker noget til deres astma, skal de bare suge i den blå. På den måde har vi lært vores patienter, at hvis de har det skidt, skal de bare tage et sug SABA. Og det er en kæmpe udfordring at få lavet det om, for man skal både til at ’opdrage’ lægerne og patienterne på ny,” lyder det fra Charlotte Ulrik, der selv er enig i at de seneste astma-vejledninger, GINA har udsendt og i øvrigt mener, at vejledningerne indeholder nogle fornuftige anbefalinger omkring netop at mindske brugen af SABA.

”For langt de fleste, vil det være godt at få en inhalator med en kombination af en lav-dosis af ICS og en langtidsvirkende beta2-agonist (LABA) med hurtigt indsættende effekt, der kan virke her og nu, hvis nu patienten skulle få symptomer. Det er også derfor, at når vi har patienter, der kun engang imellem har behov for medicin, er det glimrende at give dem en ICS/formoterol inhalator med en lille dosis af inhalationssteroid i,” siger Charlotte Ulrik og gør opmærksom på, at hos patienter med et meget stort forbrug af SABA bør lægen overveje at henvise patienten videre.

Tjek-op hos en speciallæge

”Når en patient har moderat til svær astma og et stort forbrug af SABA, bør der komme en specialist ind over, som mere systematisk kan tjekke, om det skyldes tilsandede bihuler, anden lungesygdom, om patienten har refluks, ikke kan anvende sin inhalator korrekt eller måske noget helt andet,” påpeger Ulrik, der mener, at hvis en patient bruger mere end to inhalatorer med SABA om året, bør lægen noterer sig det og tage en snak med patienten om sygdommen.

”For studiet illustrerer fint, at der er plads til forbedring, når det handler om, hvordan man håndterer astma formentlig i samtlige europæiske lande og formentlig mange andre steder i verden. Og uanset om man har patienter med mild astma eller moderat til svær astma, er der ingen tvivl om, at vi læger kunne gøre det bedre for patienterne, hvis vi brugte lidt mere tid på at finde ud at, hvad de egentlig har behov for, og hvordan man kunne skrue deres behandling lidt bedre sammen,” siger Charlotte Ulrik og minder om, at astma også er en sygdom, man i værste fald kan dø af.

Større risiko for forværringer og død 

Netop den øgede risiko for eksacerbationer og død berøres nærmere i et svensk kohorte-studie, der er en del af Sabina programmet.

Professor ved Institutionen för medicinska vetenskaper, Lung- allergi- och sömnforskning, Uppsala Universitet, Christer Janson, som også er førsteforfatter på studiet om det europæiske overforbrug, peger i det svenske studie på, at risikoen for forværringer og dødeligheden stiger i takt med overforbrug af SABA. 

I studiet offentliggjort i European Respiratory Journal, viser resultater, at en tredjedel af astmapatienter henter tre eller flere inhalatorer med SABA årligt, og at overforbrug af SABA var associeret med øget risiko for eksacerbation og død.

”De resultater peger på, at et overforbrug af SABA er associeret med øget risiko for eksacerbation og død, selv om antallet ikke er stort, sker det, at patienter dør af astma – også herhjemme. Samtidigt skal man huske, at når vi ser på dem, der dør, er det ikke nødvendigvis de patienter med den meget svære astma. Og samtidig er det værd at bemærke, at undersøgelser af astmadødsfald viser, at det i mange tilfælde formentlig ville have været muligt at undgå dødsfaldet,” siger Charlotte Ulrik.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter