Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Opløftende nyt om genetisk påvirkning i udvikling af astma og KOL

Klaus Bønnelykke

Den danske astmaekspert, Klaus Bønnelykke, COPSAC, Dansk BørneAstma Center, var på den nyligt afholdte ERS kongres ordstyrer på en række oplæg om genetisk og miljømæssig påvirkning af astma og KOL

Overordnet mener astmaeksperten, at den session, han var ordstyrer ved, både var opløftende, spændende og kom med et par interessante nyheder. 

Første studie A genome-wide association study of asthma-COPD overlap syndrome (ACOS) blev præsenteret af britiske Catherine John, der havde forsket i astma-KOL overlap for at se på, hvorvidt det reelt er 'én specifik sygdom' eller om det er mennesker, som uheldigvis er ramt af både astma OG af KOL. 

”Det er noget, man har haft tiltagende fokus på de senere år, det med om astma-KOL overlap reelt er en selvstændig sygdom. For det ser ud som om, at mennesker med begge sygdomme er i øget risiko for at få sværere forværringer og blive indlagt, ” siger Klaus Bønnelykke, overlæge, ph.d. samt speciallæge og professor i pædiatri med fokus på børneastma.

Han forklarer desuden, at noget af det, genetikken kan bruges til, er at kigge på, hvilke gener der specifikt giver astma-KOL-overlap og på den måde undersøge, om det er en særlig mekanisme, der er på spil. 

”Det er spændende i forhold til at kunne målrette medicin eller forebyggelse imod netop denne sygdom,” pointerer Bønnelykke og peger på, at man i dette studie fandt syv potentielle genvarianter, hvoraf de fleste dog tidligere er blevet afdækket i studier, der kiggede på astma eller KOL hver for sig. 

”Men der var et nyt signal på kromosom fem, der ikke tidligere har været knytte til hverken astma, KOL eller lungefunktion som sådan, så det er ret spændende,” lyder det fra professor Bønnelykke. 

Ifølge specialisten skal der dog forskes en del videre i det specifikke gen, inden man kan sige meget mere om det, da man for indeværende blot ved, hvor gen-varianten sidder på kromosomet. 

”Næste skridt kunne være, at finde ud af hvilke gener der præcis er på spil, og hvilken mekanisme der er bagvedliggende, så man kan målrette behandlingen af patienter med astma-KOL overlap. Men den personlige behandling ligger ude i fremtiden efter flere års forskning,” fastslår Klaus Bønnelykke. 

Genvarianter og effekt af inhalationssteroid

I det andet studie Bronchial airway inducible expression and methylation QTL mapping identifies a single nucleotide polymorphism predicting inhaled corticosteroids response heterogeneity der blev præsenteret af den hollandske forsker Elise M. A. Slob, var der fokus på genetik og den indflydelse, de forskellige varianter i vores genom kan have på effekten af en given behandling. I dette tilfælde blev der kigget på behandling med inhalationssteroid blandt patienter med KOL og sidenhen hos børn med astma.

”Det, man gjorde, var først at undersøge specifikke gener hos patienter med KOL, der så ud til at blive påvirket  i forbindelse med behandling med inhalationssteroider. Det var et lidt specielt set-up, fordi der er mange millioner af varianter over vores genom, og kigger man på dem alle sammen, er det umuligt at finde ud af, hvad der er ”signal” og hvad der er "støj". Derfor tog man udgangspunkt i de allerede lokaliserede gener hos patienter med KOL, der havde vist et signal i forbindelse med steroidbehandling, og derefter kiggede forskerne efter varianter i de samme gener i store børnekohorter for at se, om de kunne genfinde samme reaktioner der,” siger Klaus Bønnelykke og peger på, at der rent faktisk var enkelte sammenfald. 

”Blandt andet så det ud som om, at patienter, der har en gen-variant på kromosom 17 [TBC1], har en øget risiko for at få forværringer trods behandling med ICS,” forklarer professoren og peger på, at børn med denne variant, ser ud til at have en øget risiko for at få forværringer trods behandling med ICS.

”Denne type genetikforskning vil muligvis i fremtiden kunne hjælpe læger til at behandle patienter med genvarianten anderledes og ordinere andet medicin end den almindelige inhalationsbehandling med ICS,” pointerer Klaus Bønnelykke og fremhæver samtidigt, at der ligger en del forskning foran specialisterne endnu, inden man kan bruge genetikken i forbindelse med personlig medicin eller prognoser i forhold til astmapatienter. Alligevel mener han, at forskningen, man blandt andet ser i dette hollandske studie, er et skridt i den rigtige retning mod at kunne bruge viden om genetik i klinikken.

Miljøpåvirkning og særligt sårbare personer

Det tredje forskningsprojekt Interaction between VGDF exposure and antioxidant genes on COPD in UK Biobank var et klassisk gen-/miljøinteraktion studie, som britiske Diana Van Der Plat introducerede. Her kiggede hun og kollegerne på erhvervsmæssig eksponeringer, der kan forårsage KOL, ligesom de kiggede på, om der er nogle mennesker, som er særligt følsomme for denne eksponering.

”Man har længe vidst, at det kan være farligt at blive udsat for særlige dampe, gasser, støv med mere, og her har forskerne gerne ville sætte fokus på, hvorvidt der er nogle mennesker, der simpelthen ikke kan tåle at blive udsat for den slags stoffer. Derfor har de zoomet ind på nogle specifikke gener med antioxidant effekter, og resultaterne peger i retning af, at nogle reelt, på grund af deres gener, er mere følsomme end andre,” siger Klaus Bønnelykke.

I studiet blev der kigget nærmere på 16.389 personer med KOL via data hentet fra en britisk biobank, og undersøgt for interaktion mellem genvarianter og eksponering for dampe, gasser og støv i forhold til risikoen for at udvikle KOL.

”Man fandt to sjældne varianter [GSTP1 og NOS1], som, forskerne var rimeligt sikre på øgede risikoen for at udvikle KOL, når mennesker med de to varianter blev udsat for de omtalte miljøpåvirkninger. De to varianter førte til en henholdsvis 20 og 30 procent øget risiko for at udvikle KOL,” forklarer Bønnelykke og summerer op: 

”Så ud over at det formentlig er skidt for alle at blive udsat for de her stoffer, har dette studie peget i retning af, at det er særligt skidt for nogle mennesker. Hvis resultaterne bliver bekræftet i fremtidige studier, åbner det op for personaliseret forebyggelse, for eksempel ved at man på baggrund af en gen-undersøgelse kan rådgive unge mennesker i forhold til karrierevej.”

Indeklima og luftvejsproblemer 

Sessionens finske oplæg Activation of toxicology-related genes in human airway constructs after exposure to indoor air particulate matter from moisture-damaged houses kom fra Maria-Elisa Nordberg, der med sit studie om fugtskadede huse og påvirkning af luftvejene fokuserede på indendørs miljøpåvirkninger. 

Her blev menneskeceller fra luftvejsepitelet udsat for tre forskellige doser af støv taget fra ni forurenede [alle fugtskadede] huse i petriskåle i 24 timer og sammenlignet med celler, der blev udsat for støv fra huse uden fugtskade.

”Som forventeligt var der en reaktion at spore blandt de immuntoksikologiske gener, som typisk aktiveres, når immunsystemet reagerer på giftstoffer. Det lidt overraskende var, at responset var vidt forskelligt mellem de forskellige fugtskadede huse,” siger professor Bønnelykke.

”Vi ser det også i virkeligheden, hvor nogle fugtskadede huse, giver beboerne problemer, mens andre ikke gør. Forsøget viste tydeligt, at udover at dosis spiller en rolle, så er det vidt forskelligt, hvordan de enkelte fugtskadede bygninger påvirker den samme slags celler. Det kan for eksempel være fordi, at det er forskellige mikroorganismer værende bakterier, svampe mm., der vokser forskellige steder, så en fugtskade er ikke bare en fugtskade, og det kan være en af faktorerne, der afgør, hvordan man reagerer,” lyder der fra Bønnelykke, der samtidigt peger på, at forskellige mennesker reagerer på forskellig vis. 

”Så studiet tyder på, at det er mere kompliceret end som så med de fugtskadede huse. Der er forskel på fugtskader, og samtidig ved vi fra andre studier, at der er forskel på, hvor kraftigt man reagerer som individ. På den måde bliver det ret kompleks,” siger Klaus Bønnelykke, der ser frem til den videre forskning på det overordnede område:

”Måske kan man i fremtiden bruge lignende metoder, hvor man udsætter celler for støv fra specifikke bygninger for at finde tegn på, om det er skadeligt.
Alle studierne i denne session var spændende med resultater, der gjorde os klogere. Der er i høj grad behov for mere forskning på området med samspillet mellem genetisk sårbarhed og miljøpåvirkning af sygdomme som astma og KOL. Vi har brug for at tage det næste skridt imod at kunne bruge vores genetiske viden til bedre behandling og forebyggelse,” slutter Klaus Bønnelykke af.

Inhalations-triplebehandling mod KOL anbefalet til godkendelse

Det Europæiske Lægemiddelagenturs Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler har anbefalet, at AstraZenecas Trixeo Aerosphere får markedsføringstilladelse i EU som vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med moderat til svær KOL. Det er ifølge en dansk lungeekspert rigtig godt for de danske patienter.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter