Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyheder på ERS 2020 med fokus på om astma er flere sygdomme

Astmaspecialist Charlotte Ulrik har været ordstyrer på flere sessioner og hjulpet internationale forskere igennem deres præsentationer på den netop afholdte European Respiratory Society kongres.

De mange forskellige studier var ifølge Charlotte Ulrik interessante og gav indsigt i sygdom, behandling og de områder, hvor der bør forskes endnu mere.

I det første studie Efficacy of CSJ117 on allergen-induced asthmatic responses in mild atopic asthma patients kiggede den canadiske forsker Gail Gauvreau og kolleger på effekten af CSJ117 hos patienter med mild atopisk astma. I det dobbelblindede placebokontrollerede forsøg blev CSJ117 – et præparat under udvikling – givet dagligt i 12 uger til 28 deltagere med mild atopisk astma. Resultaterne var blandt andet, at faldet i FEV1 var lavere i gruppen, der fik CSJ117, end blandt deltagere i placebo-gruppen [4,20 vs. 11,38 procent], som et udtryk for en reduktion i den allergifremkaldte bronkokonstriktion, antallet af eosinofile celler i sputum og FeNO niveauer blandt deltagerne med atopisk astma. 

”Når man kigger på dette studie og på det sidste i præsentationsrækken, der er et negativt studie, skal man huske, at der er god læring i det, uanset om resultaterne er positive eller negative. I forhold til dette studie giver det noget viden om, hvilken patientgruppe der ser ud til at have effekt af CSJ117. Det kalder på, at man forsker videre og ser, om der er andre patientgrupper, der kan have effekt af behandlingen,” lyder det fra professor og overlæge Charlotte Ulrik fra Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Hvor mange opfylder kriterierne 

I det spanske studie, Target populations for type 2 asthma biologics in a real-life population in Spain (BRAVO 2), som forsker Christian Domingo Ribas præsenterede, var fokus på antallet af spanske astmatikere, der reelt kunne komme i betragtning til behandling med et af de biologiske præparater, der er på markedet.

Studiet dykkede ned i data fra BIG-PAC databasen, hvor forskeren kiggede på, hvor mange spaniere, der har astma, og hvor mange af dem der havde type2 astma og kunne have effekt af behandling med henholdsvis anti-IgE, anti-IL5 og anti-IL4/IL13.

Data viste, at 4,7 procent af de spanske astmatikere havde sværere ukontrolleret astma. Af dem ville 57 procent kunne betragtes som potentielle kandidater til behandling med et af de biologiske præparater.

Alligevel var det bare 25,66 procent, der opfyldte alle kriterierne for at kunne få biologisk medicin, på trods af at 12,65 procent af de tilbageværende 31,77 procent faktisk blev behandlet med kortison.

”Studiet peger på, at lidt mere end halvdelen af patienterne umiddelbart ser ud til at være i målgruppen til behandling med biologisk medicin. Alligevel har de ikke den ”rigtige” fænotype,” lyder det fra professor Charlotte Ulrik, som fortsætter:

”Det er interessant, at man har en astmapopulation, hvor forskerne har gennemgået patienterne grundigt og finder, at der er nogle af patienterne, der ikke opfylder kriterierne for en af de biologiske behandlinger samtidigt med, at der er en i denne sammenhæng stor gruppe af patienter, som er i fast prednisolonbehandling.”

Charlotte Ulrik pointerer samtidigt, at det ikke alene er i Spanien, at astmapatienter kan være i behandlingsforløb, der ikke er optimale, ligesom man bestemt også i Danmark kan møde astmatikere, der har været i fast prednisolonbehandling i mere end 10 år for astma, men sammenlignet med for eksempel UK er det en lille gruppe.  

”Det studie illustrerer netop, hvor vigtigt det er, at vi ser vores patienter godt efter, hvis de skal have biologisk behandling, men man skal også huske at få ryddet op i de patienter, som ender i fast prednisolonbehandling. For astmapatienter skal som udgangspunkt ikke i fast prednisolonbehandling, og dette studie peger i retning af, at en del af dem der er i fast behandling, ikke har en fænotype, hvor man vil forvente, at prednisolon har en effekt,” siger Charlotte Ulrik, der peger på, at i Danmark bør den praktiserende læge altid henvise sine ukontrollerede astmapatienter på GINA trin fire eller fem videre til speciallægen, der kan gennemgå dem grundigt.

”Studiet giver god information om, hvad man finder, når man kigger på patienter, der formodes at have svær astma, efter i sømmene,” pointerer Ulrik. 

Effekt af inhalationssteroider blandt voksne 

Fra Belgien blev studiet Pharmacogenetics of inhaled corticosteroid response in adults with asthma præsenteret af Mohamed Ahmed Edris, som blandt andet kiggede på den forskel, der er ved inhalationsbehandling med ICS hos de enkelte patienter, blandt andet ved at undersøge genvarianter og risiko for forværringer hos voksne astmatikere, samt hvorvidt brug af ICS påvirker netop risikoen for eksacerbationer. 

Forskerne undersøgte på baggrund af information af ”Rotterdam-undersøgelsen” ti single nukleotid polymorfier hos voksne med astma, som blev repliceret med den amerikanske GERA-kohorte.

Data viste efterfølgende, at deltagere med genvariant [CRHR1] på kromosom 17 havde en signifikant øget risiko for forværringer, da varianten var associeret med ringe ICS-respons. Mens en anden variant [TBXT], der var inkluderet i studiet, ligeledes var værd at bemærke, da den så ud til at mindske antallet af tilbagevendende eksacerbationer. Det fik forskerne til at pege på, at genetiske varianter har indvirkning på ICS effekten i voksne patienter med astma. 

”Fundene i studiet er meget interessante, men der er behov for flere studier og mere viden, før fundene kan implementeres i klinikken,” understreger Charlotte Ulrik.

Fokus på hvilken effekt ICS har

Næste præsentation - Inflammatory phenotypes of asthma determine effect of inhaled corticosteroids on anti-viral immunity stod den svenske forsker Mandy Menzel for. Her var rhinovirus, inhalationssteroider, eksacerbationer og non-eosinofil vs. eosinofil astma centrum for forskningen. Man ved, at infektioner med rhinovirus øger risiko for eksacerbationer hos astmatikere – hvilket ICS ofte kan afhjælpe, dog mener forskerne at behandling med inhalationssteroid har en begrænset effekt på eksacerbationer blandt patienter med non-eosinofil astma. 

”Ifølge dette studie, hænger brug af inhalationssteroider og dennes effekt på rhinovirus sammen med hvilken fænotype patienten har, ” siger Charlotte Ulrik og henviser til studiets kerne. 

Studiets forskere har haft fokus på hvilken effekt ICS har på forskellige fænotyper og på, hvorvidt der er forskel i effekten hos henholdsvis patienter med eosinofil og non-eosinofil astma. Derfor indhentede man data fra 25 patienter fra de to patientgruppe, der alle fik tjekket FeNO, FEV1, luftvejs hypersensibilitet ift. mannitol (PD15 ≤315 mg.), ligesom deltagerne ikke måtte bruge inhalerede kortikosteroider i tre måneder inden forsøget.

Derefter blev der høstet luftvejsceller fra deltagerne, og disse blev efterfølgende udsat for påvirkning af rhinovirus in vitro i 24 timer. Efter analyser viste data, at inhalerede kortikosteroider kompromitterer det anti-virale forsvar blandt ikke-eosinofile astmatikere - fund, der tyder på en negativ effekt af inhaleret kortikosteroid-behandling i forhold til viral induceret astmaforværringer i denne patientgruppe. 

”Studiet peger altså på, at inhalationssteroider kan have en ugunstig effekt på risikoen for forværringer udløst af rhinovirus-infektion hos patienter med non-eosinofil astma,” siger Ulrik og peger samtidigt på, at andre studier for nyligt har vist, at det ikke entydigt forholder sig sådan. Derfor mener professoren, at der er behov for mere forskning på området. Hun siger: 

”Der var en del studier i denne session, der kiggede på, hvorfor nogle astmapatienter ikke responderer godt på inhalationssteroider eller systemisk kortikosteroid. Skyldes det receptorer, genvarianter eller noget helt tredje? Man kan sige, at de præsenterede studier giver os noget interessant information om astma, og får overvejelserne i gang. Spørgsmålet er måske grundlæggende, om astma primært er én sygdom men i virkeligheden en del forskellige sygdomme, som vi endnu ikke ved helt nok om.”

Inhalations-triplebehandling mod KOL anbefalet til godkendelse

Det Europæiske Lægemiddelagenturs Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler har anbefalet, at AstraZenecas Trixeo Aerosphere får markedsføringstilladelse i EU som vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med moderat til svær KOL. Det er ifølge en dansk lungeekspert rigtig godt for de danske patienter.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter