Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Studie undersøger om biologisk medicin kan hjælpe gravide med astma

En del kvinder med astma har svært ved at blive gravide - hvorfor det er sådan, kan videnskaben endnu ikke helt forklare, ligesom der ikke er evidens for, hvordan man hjælper denne patientgruppe.

Det vil Casper Tidemandsen undersøge med sit ph.d.-studie, hvor han kigger på, om behandling med biologisk medicin kan hjælpe kvinder med astma, der er i fertilitetsbehandling.

Gennem en årrække har forskere undersøgt, om kvinder med astma har sværere ved at blive gravide, end deres medsøstre uden astma. Det, forskerne har fundet, er, at denne patientgruppe er længere tid om at blive gravide, de har hyppigere brug for fertilitetsbehandling, og når de er i gang med denne behandling, skal de også bruge flere forsøg, end kvinder uden astma. Forskellen bliver endda mere udtalt i takt med, at denne gruppe kvinder bliver ældre, da der ganske enkelt er en større forskel i forhold til fertilitet på baggrundsbefolkningen og kvinder med astma efter de 35. 

”Vi ser også, at denne kvindegruppe ikke bare har sværere ved at blive gravide, de har også sværere ved at holde på graviditeten, når det endelig lykkedes dem at blive gravide. Man kan sige at det er dobbelt op med udfordringer, for kvinderne har et højere antal aborter sammenlignet med baggrundsbefolkningen,” forklarer ph.d.-studerende og læge ved Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, Casper Tidemandsen, der står bag studiet, hvor man vil undersøge, om biologisk medicin vil gøre en forskel for de astmatiske kvinder i fertilitetsbehandling.

Inflammation i livmoderen

Forsøget er et dobbeltblindet randomiseret placebokontrolleret studie, hvor halvdelen af deltagerne får placebo, mens resten modtager den aktive medicin Xolair (omalizumab), der er designet til at reducere følsomhed over for allergener og er indiceret til behandling af patienter med svær allergisk IgE-medieret astma, ved kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (CRSwNP) og kronisk spontan urticarial.

”Det, vi prøver at finde ud af i vores projekt, er, hvordan det hænger sammen. Vi arbejder ud fra arbejdshypotesen om, at den inflammation, astmapatienter har i deres lunger og i deres blod, også når livmoderen, hvor den påvirker slimhinden, så den bliver inflammeret – præcis som den gør i lungerne. Derfor sætter ægget sig ikke fast. I studiet forsøger vi at behandle og sænke den systemiske inflammation, der cirkulerer i blodet, så kvindernes slimhinde bliver bedre til at modtage og holde på det befrugtede æg,” beretter Tidemandsen og understreger, at det stadig er uvist, om det er nøjagtig de samme inflammatoriske celler, som svarer til dem, der er i luftvejene ved astma – altså eosinofile, neutrofile, basofile og mastceller. 

”Men det er vi i gang med at kortlægge,” lyder det fra Tidemandsen. 

I studiet modtager kvinderne behandling på sjettedagen i deres menstruation, da det er omkring den tid, slimhinden er tyndest. 

”Når vi giver deltagerne præparatet på det tidspunkt, sænker vi forhåbentlig inflammationen, og det skulle gerne give kvinderne bedre betingelser for at bygge en slimhinde op, der er i stand til at tage imod et af de æg, som har været taget ud i forbindelse med IVF-behandlingen,” siger Casper Tidemandsen, der naturligvis følger kvinderne tæt og blandt andet sikrer sig forskellige podninger og tjekker inflammationsmarkører i blod og sputum undervejs i processen.

”Og så måler vi på succesrate, og for os er den lig med en positiv ultralyd i den syvende graviditetsuge,” lyder det fra lægen, der understreger, at forskernes primære endepunkt er, om kvinderne bliver gravide, mens de sekundære endepunkter er, om deltagerne føder et rask barn, og hvorvidt de gennemgår aborter i forløbet. 

Astma, allergi og et højt IgE-niveau

I studiet deltager kvinder som har astma, allergi eller et højt plasma-IgE. Desuden skal kvinderne være henvist til eller i gang med IVF behandling – og så skal holdet bag studiet have en fornemmelse af, at de udvalgte deltagere vil have effekt af behandlingen.

”Når kvinderne møder op i afdelingen, gennemgår vi kriterierne og det, der skal ske i løbet af forsøget. De skal møde op tre gange, og hver gang indgår blandt andet en måling af nitrogenoxid i udåndingsluften, blodprøvetagning, og så får kvinderne udleveret et podningssæt til podning fra skede, endetarm og mund,” fortæller Tidemandsen og peger på, at der er en årsag til, at det biologiske præparat, der bruges i forskningen, er Xolair.

”Ud af de biologiske lægemidler har Xolair været længst tid på markedet, så det er det præparat, vi kender bedst. Dels har vi en mistanke om, at den omtalte inflammation er drevet af IgE blandt kvinderne i forsøget. På den anden side kan det dreje sig om en ukendt mekanisme, som ved kronisk spontan uticaria hvor mekanismen for effekten endnu ikke er fuldstændig klarlagt. Mistanken er, at Xolair har en effekt i forhold til at sænke den systemiske inflammation i patienterne,” pointerer Casper Tidemandsen og understreger samtidig, at netop den systemiske betændelsestilstand i kroppen kan være blandt de store syndere i de fertilitetsudfordringer, kvinder med astma oplever.

”Vi tror, at grunden til, at problemer med fertilitet er mere udbredt i vores patientgruppe kan skyldes, at de i årevis har været udsat for inflammation i kroppen, hvilket har påvirket slimhinden i livmoderen. Ved astmapatienter kan man se en form for remodellering af lunger og luftvejene, når de længe har været udsat for inflammation, hvilket kan få en til at tænke, at den inflammation der længe har stået på i de reproduktive organer, også har ændret noget, sådan at det bliver endnu sværere for de kvinder at bliver gravide,” påpeger Casper Tidemandsen og minder om, at studiet potentielt kan hjælpe mange kvinder ude i fremtiden, han siger: 

”En stor andel kvinder lider af astma herhjemme – og vi ved, at udfordringer med fertilitet generelt er et stigende problem. Men hvor mange af disse kvinder der har udfordringer på grund af astma, ved vi desværre ikke. Til gengæld ved vi fra fertilitetsklinikkerne, at en stor andel af deres patienters infertilitet er uforklarlige – og i den gruppe har vi fundet ud af, at der gemmer sig en del astmapatienter.”

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter