Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Nedgang i antallet af spirometri i almen praksis under covid-19

I en rundspørge blandt praktiserende læger og sygeplejersker har en medicinalvirksomhed sat fokus på spirometri, der foretages i almen praksis efter Covid-19 er kommet til landet.

Resultatet peger i en retning, lungemedicinernes formand ikke bifalder, men som repræsentant for de praktiserende læger mener, der er en god grund til. 

I Sundhedsstyrelsens udgivelse ”Generelle retningslinjer for planlægning og aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet” af 30. juni 2020, skriver man, at almen praksis som udgangspunkt skal varetage alle sædvanlige funktioner frem mod vanligt niveau iht. principperne for prioritering beskrevet i afsnit 2.2, herunder henvise patienter til videre udredning i speciallægepraksis og i sygehusregi, hvis det efter en klinisk vurdering findes nødvendigt.

Alligevel er der den seneste tid sket en nedgang i antallet af spirometri foretaget i almen praksis ifølge af den stikprøveundersøgelse, et medicinalfirma har lavet blandt læger og sygeplejersker i alle fem regioner. 

”Det ser ud som om, at der er en gruppe patienter, som ikke får tilbudt spirometri for tiden. Og det er et problem, at der i nogle af landets almen praksis ikke bliver lavet netop denne procedure,” lyder det fra Ole Hilberg overlæge dr.med. ved Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, klinisk professor i lungemedicin og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS). 

Tallene, Hilberg henviser til, er dem, et medicinalfirma har indsamlet, mens virksomhedens konsulenter har besøgt almen praksis i anden anledning. Her blev i alt 951 læger og sygeplejersker spurgt, hvorvidt der i klinikken fortsat laves spirometri i denne covid-19-tid. Virksomheden ønsker ikke at stå frem med navn men er indforstået med at resultaterne fra rundspørgen bliver offentliggjort.

Af de 951 adspurgte svarede 376, at proceduren fortsat blev lavet som vanligt, mens 575 svarede, at der blev foretaget få eller ingen spirometri på deres arbejdsplads. Ole Hilberg mener, at nedgangen i antallet af lungefunktionsmålinger kan have betydning for de lungepatienter, som tilses i almen praksis.

”Det kan betyde, at man risikerer at forsinke diagnostikken af patienter, når de henvender sig. Potentielt er der også patienter, der ikke bliver henvist videre til specialisterne, fordi lægen ikke laver spirometri og ser behovet for at blive set af en lungelæge. En del astmapatienter diagnosticeres ved, at man måler før og efter en inhalation af eksempelvis Bricanyl - og den slags undersøgelser kan man heller ikke lave, når spirometrien er lagt på hylden,” pointerer Hilberg.

Anders Beich, Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og praktiserende læge i København er ikke lige så bekymret.

”Der er mange patienter fra de praksis - hvor man ikke laver spirometri, og lægen vurderer, at der er behov for en nu og her - som er blevet sendt videre til hospitalet i stedet for. Vi har i vores klinik sendt en del patienter til Bispebjerg Hospital, som har hjulpet os på klinikken. Vi har til huse i en københavnerlejlighed og kan ikke lave spirometri for tiden,” forklarer Beich og uddyber: 

”Det er da klart, at hvis man har en patient, hvor man kan se, at der er en lungeproblematik, så er det jo ikke sådan, at vi ikke gør noget, fordi vi ikke kan lave en lungefunktionsmåling.” 

Der er en årsag til det faldne antal spirometri

Ifølge formanden for DSAM er der en god forklaring på, at antallet af spirometri foretaget af praktiserende læger og deres medarbejdere er faldet i den seneste tid.

”Det er fordi, vi ikke er trygge ved at lave spirometri i alle almen praksis, hvor det ofte foregår i små rum og med begrænset personale. Spirometri er en potentiel aerosolgenererende procedure, vist nok den eneste i almen praksis, da patienterne ofte hoster spontant og udånder med maksimal hastighed, når de laver sådan en. Vi vil nødigt forurene vores praksis og smitte vores andre patienter med høj risiko for alvorlig covid-19 forløb,” siger Beich og peger samtidigt på, at det er forskelligt, hvordan spirometri håndteres blandt de praktiserende læger i denne tid. 

Ifølge DSAMs formand har nogle læger gode betingelser for at drive praksis med udluftning, ventilation og øvrige tiltag, mens andre på bedste vis laver spirometri på parkeringspladsen, med spirometri-slangen ud af vinduet eller på anden vis klarer proceduren uden potentielt at sprede smitte i klinikken. 

”Overordnet er det vigtigt at tænke på patientsikkerheden og på alle de patienter, der kommer i almen praksis. De mindste dråbekerner med ny coronavirus er formentlig en forudsætning for superspredningsbegivenheder - det peger den nuværende viden på. Derfor skal vi passe på alle vores patienter,” påpeger Anders Beich og fortsætter:

”For overordnet har vi ikke kunne få et klart svar på, om almindelig spirometri potentielt er aerosolgenererende.”

Corona-test kan afhjælpe problematikken

Lungespecialist Ole Hilberg mener dog, at såfremt der er filter på spirometret, og der sprittes af efter pusteprøven, kan de praktiserende læger godt fortsætte med at lave proceduren i almen praksis.

”Det er problematisk, såfremt nedgangen i antallet af spirometri hindrer rettidig diagnostik af KOL og astma,” pointerer Hilberg og peger på, at endnu et tiltag for at sikrer personalet i praksis en tryg procedure, kunne være at forlange, at patienterne møder op med en negativ covid-19-test taget maximalt 48 timer inden fremmøde. 

Netop en negative Corona-test er noget, de to formænd kan enes om.

”Det er klart, at adgang til de hurtige test vil hjælpe gevaldigt i forhold til at genoptage proceduren i praksis. Så vil patienten jo kunne fremvise en frisk, negativ covid-19-test,” lyder det fra Anders Beich, der fortæller, at netop muligheden for at bestille de hurtige test og testsvar er noget, almen praksis er ved at få adgang til på landsplan. 

”For har patienten en negativ covid-19-test, kan den enkelte praksis måske nøjes med en mindre grad af sikkerhed omkring udluftning og lokaler, der er sikre til det formål, hvis man ved, at den aerosol, der genereres, med stor sandsynlighed ikke er smittebærende,” siger Beich og runder af:

”Der har floreret rygter om, at vi ikke vil se patienterne. Det passer ikke. Vi vil rigtig gerne se vores patienter. Så vi er glade for, at vi har fået adgang til en hurtigere test. Men så er der denne specifikke procedure, der genererer aerosol, som vi stadig er en smule bekymret for og synes, at praksis skal have særlig opmærksomhed på. Derfor vil vi hverken fra- eller tilråde spirometri, men siger, at man skal kigge på lokalernes indretning og muligheder for at begrænse smitte, ligesom man bør skele til smittetryk i nærområdet.”

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo