Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Professor: Vi flytter forskningsresultater fra laboratoriet til klinisk praksis

Vibeke Backer

Noget af det vigtigste, der i disse år sker inden for type 2-inflammationssygdomme, er, ifølge forskere og specialister, den rejse, biologisk medicin har taget fra forskning til klinisk praksis.

"Det er meget vigtigt, at basisforskning om den basisinflammation, der ligger bag type 2-inflammationssygdomme, er rykket fra bench til bed," siger professor og overlæge ved Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk klinik på Rigshospitalet Vibeke Backer, der sammen med ledende overlæge ved Klinik for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitet Mette Deleuran var chair for det internationale virtuelle symposium om type 2-inflammation, der blev afholdt den 13. november på Sanofi Genzymes initiativ.

"Vi er i en rivende udvikling, og har en øget forståelse for mekanismerne bag sygdommene og for, i hvilken retning vi skal gå. Vejen frem kan meget vel deles af flere forskellige type 2- inflammationer, som f.eks. astma, atopisk dermatit og kronisk rhinosinusitis med polypper m.fl. Det er derfor vigtigt, at klinikere og forskere mødes i tværfaglige sammenhænge som denne," siger hun.

"Erfaringsudvekslingen går begge veje, for det er i samtalen mellem forskere og specialister, vi hele tiden kommer tættere på individuel, effektiv behandling." 

Anvendelige biomarkører

Omsætningen af viden fra forskning til gavn for patienterne var da også et af hovedemnerne på symposiet. For resultaterne er tydelige, som professor i lungemedicin ved Oxford Universitet Ian Pavord sagde, er der på få år sket en revolution i forhold til meget svært behandlelige patienter, og der vil fremover komme flere effektive biologiske præparater.

"Forståelsen af cytokinernes virke bag type 2-inflammationer er ikke alene en driver for udvikling af nye biologiske alternativer til de symptombehandlende steroider, som mange patienter strander på, men også for anvendelige biomarkører, der udstikker vejen for en mere effektiv behandling," siger Vibeke Backer.

De erfaringer, der blev vendt på symposiet, viser desuden, at overblikket og modet til at ændre holdning er vigtigt. Selvom patienter har symptomer på svær astma, har de ikke nødvendigvis en type 2-inflammation. Det biologiske præparat, der virker på én type 2-inflammation, virker måske også på en anden, og patienten behøver ikke have meget svær sygdom. Der er muligvis også en effekt på dem, som har mere moderat sygdom. Desuden er den svære astma, som lungelægen fokuserer på, ikke nødvendigvis det mest problematiske for patienten, som kan lide mere under den atopiske dermatit eller næsepolypperne. Både Ian Pavord og andre oplægsholdere illustrerede dette med patienthistorier, som viste, at den korrekte diagnose og behandling kan være livsforandrende for de patienter, der ofte er så hårdt ramt, at de med Ian Pavords ord: ”…har mistet deres liv til astma”.

I den basale forsknings tjeneste

Det er ifølge Vibeke Backer den basale forsknings fortjeneste, at der er kommet større differentiering i diagnosticering i forhold til type 2-inflammationssygdomme. For astma er ikke bare astma, og AD er ikke bare AD.

"Og som det også blev understreget igen og igen på symposiet, er den basale forskning blevet en integreret del af den kliniske beslutning om behandling, monitorering og eventuel behandlingsændring," siger hun.

"Vi er blevet meget stærke til både at fæno- og endotype, og forskningen har gjort os mere sikre på, hvilken behandling vi skal vælge. Selv bruger jeg sygehistorien og primært to redskaber ved den systematiske endotyping, mannitolprovokation og FeNO. Og det er vi flere og flere der gør. Som det også fremgik af symposiet, betyder gode biomarkører, at vi nu kan gennemskue og handle på det, når et præparat f.eks. virker på astmaen, men ikke på den atopiske dermatit. Det er meget vigtigt."

Dogmer på prøve

Biologiske præparater med effektiv og ikke mindst bred terapeutisk effekt er, som de fleste indlægsholdere på symposiet understregede, et spring både i forståelse af sygdomme, sammenhænge mellem dem og dermed også en vej til bedre individuel diagnostik og behandling. Der er dog stadig diagnostiske og behandlingsmæssige skridt, man kan gå, og på symposiet talte Bart Lambrecht fra Center for Inflammationsforskning på Ghent Universitet i UK om mulighederne for med f.eks. røntgenundersøgelser at forebygge akut astmadød på grund af mukøse plugs.

"I forhold til at behandle svær astma med biologiske præparater har vi med koncentrationen af eosinofile granulocytter i blod og spyt et forholdsvist sikkert diagnostisk redskab, som dog ikke altid kan benyttes ved kronisk bihulebetændelse med polypper, fordi biomarkørerne ikke nødvendigvis findes i blodet ved næsepolypperne," siger Vibeke Backer.

"Næste skridt, som Bart Lambrecht talte om, kan være instruktion af radiologer i identificering og derefter mekanisk fjernelse af de mukøse blokeringer lokalt, som kan forårsage akut astmadød. Jeg har selv oplevet at skylle plugs ud hos en ung mor, - som pludselig fik alvorlig forværring af sin astma - og dermed kunne udskrive hende fra intensivafdelingen.

Større villighed

En central krumtap i omsætningen af forskningsresultater til behandling i praksis, er ifølge Vibeke Backer, at der også er kommet en større klinisk villighed.

"Der har været en træghed i at ændre procedurer, fordi det tager tid at vænne sig af med det, vi ”plejer” at gøre," siger hun.

"Men der er kommet en større villighed til at afsøge nye diagnostiske og behandlingsmæssige veje. Med en mere systematisk udredning af patienter med svær astma, går vi også i stigende grad på tværs af specialer. Et symposium som dette sætter fokus på, at vi er på rette vej, og det, vi kan lære af at møde hinanden – og allerhelst in real life – er, at der er mange løsninger, komplicerede og banale behandlinger. Det handler om at få tanken og om sammen at turde sætte dogmerne på prøve."