Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Håbet ved flokimmunitet er, at der er så mange individer, som har været inficeret eller er vaccineret, at virus ikke længere kan sprede sig på samme effektive måde. Vi ved simpelthen ikke endnu, om vi kan opnå en acceptabel grad af infektionskontrol uden også at vaccinere børn og unge. Men det håber vi på,” siger professor Lone GraffStensballe

Internationale forskere undersøger covid-19-vacciners effekt på børn

I både England og USA er forskere i gang med at undersøge de forskellige godkendte coronavacciners effekt på børn og unge. Og det er ifølge vaccinespecialist, Lone Graff Stensballe, interessant.

I England er man ved at inkludere børn til det studie, der skal afklare, om AstraZenecas covid-19-vaccine er sikker og effektfuld i brug til børn og unge, mens man i USA allerede er i gang med at teste Pfizer-BioNTechs vaccine på børn mellem 12 og 15 år, ligesom Moderna også har fuld blus på undersøgelsen af deres vaccines sikkerhed og effekt på unge mellem 12 og 17 år. 

Herhjemme følger Lone Graff Stensballe, overlæge i pædiatri på BørneUngeAfdelingen, Rigshospitalet og professor i vaccinologi og epidemiologisk infektionspædiatri ved Københavns Universitet med i den internationale forskning på området, fordi vaccination af danske børn også kan komme på tale. 

”I begyndelsen af pandemien var der snak om flokimmunitet, og der blev talt om, at hvis godt 60 procent af befolkningen havde været inficeret med virus, ville vi opnå flokimmunitet. Håbet ved flokimmunitet er, at der er så mange individer, som har været inficeret eller er vaccineret, at virus ikke længere kan sprede sig på samme effektive måde. Vi ved simpelthen ikke endnu, om vi kan opnå en acceptabel grad af infektionskontrol uden også at vaccinere børn og unge. Men det håber vi på,” siger professor Stensballe og understreger samtidigt, at hun ikke er tilhænger af, at vaccinere blot for vaccinationens skyld.

Bør vores børn vaccineres mod SARS-CoV-2?

Professoren mener nemlig, at det formentligt ikke bliver vigtigt for de raske børn at blive vaccinerede mod coronavirus for at beskytte dem imod sygdommen, da infektion med SARS-CoV-2 typisk ikke er alvorlig for børn.

”Men det kan være, at vi kommer i den situation, hvor det kan blive vigtigt for samfundet at lade børnene vaccinere - og hvordan gør vi så,” spørger overlægen og fortsætter: 

”Hvis vi skal til at rutinevaccinere børn og unge, skal der være en virkelig god grund til at gøre det. Og det kan være, hvis børn og unge selv får gavn af beskyttelsen, eller hvis vi ikke kan få vores samfund til at fungere på en acceptabel måde. Eksempelvis hvis vi kommer i den situation, hvor vi hver eneste vinter fremadrettet bliver nødt til at lukke noget ned for at have styr på virus – i sådan en situation kunne man godt forestille sig, at man overvejer, om det at vaccinere børn og unge er lige det, der skal til.”

Lone Graff Stensballe pointerer i samme omgang, at svaret på spørgsmålet, om hvorvidt det bliver nødvendigt at vaccinere børn og unge, ganske enkelt ikke eksisterer endnu. 

”Det er ikke noget, vi ved noget om, før vi kender sygdommen virkelig godt. Man ved endnu ikke præcist, hvor mange immune der skal til for at opnå en flokimmunitet, som beskytter dem i vores samfund, der har stor risiko for alvorlig covid-19, og det er det, der er så ufedt,” lyder det fra professoren, som igen understreger, at man udelukkende bør give børn og unge et vaccinestik, hvis det er til gavn for det enkelte individ, eller hvis samfundet simpelthen ikke kan holde åbent uden.

Vil vaccination hjælpe de kronisk syge børn?

Professoren peger desuden på, at man også bør tænke på de kronisk syge børn – hvilket allerede sker på Rigshospitalet, hvor forskere er ved at undersøge om Pfizer-BioNTech vaccinen er sikker og har effekt blandt kronisk syge unge fra 16 års alderen.

”Vi undersøger blandt andet vaccinen fordi, de forsøg, der er i gang i England og USA, skal suppleres med noget mere viden, inden vaccinen kan bruges til børn med kronisk underliggende sygdom - og i den forbindelse er kompleksiteten uendelig. For når man er kronisk syg, kan man være kronisk syg og have et underliggende normalt immunforsvar, og så er det sandsynligt, at vaccinen virker. Men man kan også være kronisk syg og have - som en del af sin kroniske sygdom - et ringere fungerende immunforsvar, og så er det, at vi skal til at vide noget mere om, hvorvidt vaccinen overhovedet slår an,” forklarer Lone Graff Stensballe og påpeger, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem det, at en vaccine virker i et raskt barn og så i et barn, der har underliggende kronisk sygdom.

”Samtidigt er det sådan, at vi ikke ser faresignaler af SARS-CoV-2 blandt børn med kræft, med cystisk fibrose og med andre svære kroniske sygdomme. Det undrer os, men vi glæder os naturligvis også over, at vi ikke har set, at børn med underlæggende kroniske sygdom bliver alvorligt syge af SARS-CoV-2,” pointerer professor Stensballe og gør opmærksom på, at SARS-CoV-2 kommer ind i luftvejsepitellet via ACE2 receptoren, som er anderledes blandt børn. 

”Måske er det årsagen til, at denne sygdom ikke er så slem blandt børn, eller måske er det fordi børn har et bedre cellulært immunforsvar eller bedre blodkar; vi ved det endnu ikke,” siger overlægen og fremhæver endnu engang, at vaccination af børn og unge ikke bør tages let. 

For mig er det allervigtigste, at vi skal beskytte vores børn. Det er os, der er de voksne, og der er truffet mange beslutninger, som har haft meget vide konsekvenser for børn og unge globalt set. Vi skal virkelig leve op til vores ansvar, og give dem den størst mulige frihed, det bedst mulige helbred og kun udsætte dem for noget, hvis det er virkelig velbegrundet. Og ender det med, at børn og de unge skal vaccineres, så skal de i vides mulige omfang spørges - og vi skal have en debat om det,” siger Lone Graff Stensballe.

 

Dansk behandling for lentigo maligna flugter med nyeste erfaringer

EADV-Spring: Lentigo maligna (LM) kan behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, og det kan være vanskeligt at vælge den mest hensigtsmæssige behandling. Valget afhænger blandt andet af læsionens lokalisering og patientens forventede levetid.

Resistente hudsvampe breder sig i Europa

Nogle patienter med hudsvamp får i dag en behandling, som ikke virker. Det kan skyldes en svampemiddelresistens, som formentlig er mere udbredt end hidtil antaget.

Probiotisk kost kan gavne HS-patienter

Ubalance i tarmens bakterier kan spille en betydelig rolle ved udviklingen af hudsygdommen Hidradenitis Suppurativa (HS). Det viser et studie, som blev præsenteret på EADV 2021 Spring Symposium i den forgangne weekend.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo