Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Biologisk behandling mod astma kan betale sig

Vibeke Backer

AAAAI: Biologisk behandling af astma kan give patienter et helt nyt liv, men præparaterne rummer som bekendt finansielle udfordringer. Præcis udredning af patienterne er alfa og omega, og præparaterne er så nye, at der fortsat mangler data.

Sådan lød den samlede konklusion på et symposium ved årets virtuelle AAAAI kongres.

Næste skridt bør være biologisk behandling mod svær kronisk rhinosinuitis med polypper, mener professor Vibeke Backer.

For fem-10 procent af patienter med svær astma er effekten af de traditionelle behandlinger for ringe, og bivirkningerne for massive. For en del af disse patienter kan de biologiske mediciner blive en game changer i form af styrket lungekapacitet, færre akutte anfald, færre hospitalsindlæggelser, færre steroidbehandlinger og en bedre livskvalitet. Samtidigt med, at patienterne kun oplevede milde former for bivirkninger. 

Men behandlingerne er kostbare, og dette dilemma blev derfor på årets AAAAI kongres diskuteret i et live symposium med fokus på behandlingernes cost benefits.  I den økonomisk fokuserede debat deltog Stanley Szefler leder af Research Institute at Children’s Hospital Colorado, Christopher Codispoti, lektor på Rush University og William Andersen, lektor på Pediatrics at Children’s Hospital Colorado og University of Colorado School of Medicine. 

De fem biologiske præparater, der er adgang til i dag er mepolizumab, reslizumab og benralizumab, som er antistoffer rettet mod interleukin 5 (IL-5) eller IL-5- receptoren (IL-5R), omalizumab som er et antistof der hindrer binding af IgE til immunsystemets celler og som den seneste pige i klassen, dupilumab, der er et monoklonalt antistof, som hæmmer signaleringen fra både IL-4 og IL-13, men bør anvendes forskelligt i forhold til patienternes individuelle biologi, behov og sygdom, fastslog William Anderson i en gennemgang af til hvilke typer patienter, han bruger hvilke præparater.

Alle tre debatdeltagere berettede om overbevisende positive kliniske erfaringer med anvendelse af de fem præparater overfor type 2-astma, og præmissen for diskussionen blev derfor i høj grad spørgsmål om, hvordan man kunne overbevise de amerikanske forsikringsselskaber om at betale for behandlingerne, og hvordan argumenterne for at præparaterne er cost effective kan styrkes:

"Vi må lobbye for disse behandlinger, samtidigt med at vi kan vise, at vi gør det ansvarligt. Vi må skaffe flere data,” sagde Stanley Szefler. 

Patienternes bedre outcome

”Det her handler ikke bare om, at præparaterne er dyre. Vi skal vise, at prisen hænger sammen med patienternes meget bedre outcome. Præparaterne giver over 50 procent af mine patienter en bedre livskvalitet. Men det skal være de rigtige patienter som får behandlingerne. Det er min erfaring, at vi får mange patienter henvist til biologisk behandling, som når vi har behandlet deres komorbiditet og talt om adhærens, så slet ikke mere har brug for det,” fortalte William Anderson, der mente, at vejen frem for bedre økonomi i behandlingerne er en mere præcis diagnostik.

Så kun de helt rette patienter udvælges ved systematisk udredning, hvilket i højere grad giver mulighed for skræddersyning af de fem præparater til hver enkelt patient samt flere data på patienterne før, under og efter behandling, da dette vil kunne bevise de positive resultater for patienterne.

I Danmark har Medicinrådet vurderet, at patienter med svær type 2-astma kan tilbydes biologisk behandling, hvis førstelinje-behandlingerne ikke virker, og efter en systematisk udredning med henblik på at bekræfte diagnosen og vurdere fænotypen, udelukke differentialdiagnoser, samt vurdere eventuelle behandlingsbarrierer, triggers og komorbiditeter.

Seniorforsker ved COPSAC/Dansk BørneAstma Center, børnelæge ved Gentofte og Herlev Hospital og formand for Medicinrådets fagudvalg for svær astma, Bo Chawes er enig i, at biologisk behandling virker og giver god mening forudsat, at det er de rigtige astmapatienter, som får behandlingerne:

”Systematisk udredning af mulig svær astma er afgørende for at sikre diagnosen, men også for at få udredt, om den manglende sygdomskontrol ikke i stedet skyldes forkert diagnose, manglende adhærens med den ordinerede behandling, forekomst af behandlelige komorbiditeter eller undgåelige triggers. Og udredning af svær eller ukontrollabel astma er en specialistopgave,” forklarer Bo Chawes, som påpeger, at ikke mindst i forhold til børn og unge er diagnosticering og udredning af svær astma ubetinget en specialistopgave:

”I dag er det cirka mellem 50 og 60 børn og unge, som modtager disse behandlinger. Det tror jeg er for få i forhold til behovene, og det er min vurdering, at flere ville kunne profitere af disse behandlinger, og man nok fortsat er lidt for restriktive med de biologiske behandlinger til børn og unge. For finder man de rigtige kandidater til de rigtige behandlinger, så virker de biologiske behandlinger rigtig godt for dem med astma med type 2-inflammation,” siger Bo Chawes.

Professor, overlæge, dr.med, Vibeke Backer, ØNH afdelingen og CFAS , Rigshospitalet mener, at man skal se diskussion mellem Stanley Szefler, Christopher Codispoti og William Andersen i live symposiet i en specifik amerikansk sammenhæng, som er karakteriseret ved forhold, som ikke gælder i Danmark. Som for eksempel, at amerikanske patienter kan købe sig til behandlingerne uden at de nødvendige diagnostiske krav til dokumentation af sygdom, sværhedsgrad, og ko-morbiditet nødvendigvis er opfyldte, at patienter som skal have støtte til behandlingen skal have en sygeforsikring samt, at de læger, som udfører disse højspecialiserede behandlinger, ofte er kostbare for patienterne at konsultere. To forhold, som alene er med til at gøre omkostningsniveauet per udført behandling højere. 

Min løn stiger ikke

”Jeg arbejder i et offentligt sundhedsvæsen, og min løn stiger ikke i forhold til, hvilke behandlinger jeg udfører, og vi giver kun biologisk behandling efter en systematisk udredning og diagnosticering, som sikrer, at vi finder netop de patienter, som muligvis kan have gavn af biologisk behandling. Gjort på den måde er behandlingerne i Danmark cost effektive. De udgør en fuldstændig landvinding i astmabehandling. Også selv om de da er dyre," forklarer hun og fortsætter:

"Det koster cirka 120.000 kroner om året at blive behandlet med biologisk medicin ved astma. Men målt i forbedret livskvalitet og i de sparede sociale og sundhedsmæssige udgifter på mennesker i deres bedste alder, som nu igen kan passe deres arbejde, så er det min kliniske erfaring, at de biologiske behandlinger har skabt et kæmpe gennembrud i behandling af astmapatienter, som vi tidligere ikke rigtigt kunne gøre noget for,” siger Vibeke Backer, der mener, behandlingerne er så klart cost effektive, at også patienter med svær type 2-kronisk rhinosinuitis med polypper i næsen (CRSwNP) bør kunne tilbydes de biologiske behandlinger, hvoraf flere af de fem præparater også har dokumenteret effekt:

”Jeg håber meget, at vi får mulighed for opstart med biologisk behandling til CRS-patienterne i år, for det er en patientgruppe, der ofte har en fantastisk dårlig livskvalitet. De har smerter i bihulerne, smags- og lugtesansen er forsvundet, de har voldsomme vejrtrækningsbesvær på grund af polypperne, der kan hænge som vindrueklasser og spærre for luftpassagen ned i lungerne, og patienterne med CRS snorker forfærdeligt og sover derfor dårligt om natten," forklarer Backer og uddyber:

"Mange af dem har det faktisk endnu dårligere end patienter med svær astma, som dog kan sætte sig ned og få vejret. Det kan patienter med svær kronisk rhinosinuitis ikke. De har polypperne døgnet rundt og hver eneste dag, sommer og vinter, i varme og kulde, hvor symptomerne jo dog trods alt svinger hos astmapatienter. I dag behandler vi kronisk rhinosinuitis med de bivirkningstunge binyrebarkhormoner, eller vi opererer. Men polypperne kommer ofte tilbage, så de biologiske behandlinger vil også kunne gøre en revolutionerende forskel for disse patienter, der for 80 procents vedkommende har markant forhøjede eosinofile celler.”

 

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo