Økonomisk byrde ved KOL stiger markant i takt med sværhedsgraden

Et nyt danske studie peger på, at den økonomiske byrde for sundhedssystemet stiger i takt med, at patienter med KOL bliver mere syge og flytter fra KOL-gruppe A og videre frem gennem B og C til gruppe D. Faktisk stiger omkostningerne så markant, at der er tale om en faktor 10.

Patienter med KOL oplever fra tid til anden forværringer, som kræver behandling – enten en medicinsk behandling i hjemmet eller en hospitalsindlæggelse, og den slags koster penge. En hel del penge. Danske forskere har undersøgt, hvor stor udgiften er, når patienter, som er ramt af kronisk obstruktiv lungesygdom, bliver behandlet for exacerbationer. 

Det beskriver de i et studie offentliggjort i Dovepress, hvor de har gennemgået data og sammenlignet en kohorte bestående af patienter med KOL registreret i det danske KOL-register DrKOL fra 2008-2016 med en kontrolgruppe. I første gruppe er 49.826 patienter inkluderet, mens kontrolgruppen består af 196.623 individer. 

”Det eneste, deltagerne i kontrolgruppen ikke måtte have, var KOL, og så har vi sørget for at køns- og aldersmatche grupperne, for at have en ”normal referencegruppe” at sammenligne med,” forklarer Anders Løkke, førsteforfatter på studiet og specialeansvarlig overlæge ved Medicinsk Afdeling, Vejle, Sygehus Lillebælt. 

I undersøgelsen har forskerne blandt andet kigget på, hvorvidt omkostningerne er forskellige alt efter, hvilken fase af sygdommen, patienterne befinder sig i – altså om en patient med KOL i gruppe A, trækker lige så mange udgifter for sundhedsvæsenet, som en patient fra gruppe D. Forskerne har desuden undersøgt, om en moderat exacerbation er billigere at behandle end en svær, ligesom de har opgjort, hvor mange patienter i de fire KOL-grupper, der årligt bliver ramt af en forværring.

De mindst syge patienter kontra de meget syge

Netop forskellen mellem sygdommes faser er til at tage og føle på, når man kigger på de omkostninger, der følger med at være ramt af KOL. 

”Det ser ud som om, at forskellen mellem gruppe A og D er dobbelt op. Men man kan på den måde ikke sammenligne de to grupper, fordi der er en vis aldersforskel,” lyder der fra Anders Løkke, som i stedet peger på forskellen mellem de to grupper og deres referencepopulationer. 

”Der ser man tydeligt forskellen, for mens differencen mellem patienter og referencepopulation i gruppe A er 4.860 euro i de direkte omkostninger, er afstanden mellem de to grupper langt større i gruppe D med 13.174 euro. Det er et billede på, hvad der virkelig trækker udgifterne op, nemlig hospitalsindlæggelserne,” pointerer Løkke. 

Drivkraften bag de direkte omkostninger er alvorlige forværringer

Hospitalsindlæggelserne har ofte direkte sammenhæng med de forværringer, som patienter med KOL oplever – et symptom, der tager til i takt med at sygdommen udvikler sig. I studiet viser forskerne dette i tabel 4[3], hvor antallet af exacerbationer er opgjort set i forhold til sygdommens fire udviklingsfaser.

”Vi har regnet ud, hvor mange patienter i de forskellige grupper, der får en moderat forværring, hvor patienten får tabletbehandling i hjemmet. Tallene viser, at 9,6 procent af patienterne i gruppe A oplever at få en moderat exacerbation, mens 31,4 procent i gruppe D bliver ramt af en. Desuden har vi kigget på økonomien i den sammenhæng, og der ser vi, at en moderat forværring i gennemsnit har en omkostning på 744 euro pr. patient i gruppe A, mens det koster 914, når en patient i gruppe D rammes af en moderat forværring,” siger Anders Løkke og understreger samtidigt, at sagen er en anden, når man kigger på svære forværringer: 

”Der viser data, at der er et spænd mellem 7,32 procent, som bliver indlagt i gruppe A, mens mere end halvdelen nemlig 57,21 procent bliver indlagt i gruppe D - og det er indenfor et år,” forklarer Løkke og fremhæver, at når forværringerne bliver sværere stiger prisen ikke voldsomt, til gengæld bliver antallet af exacerbationer flere, hvilket medfører en merudgift. 

Forværringerne koster stort set det samme pr. gang i alle fire KOL-grupper, altså A til D for henholdsvis de moderate og de svære exacerbationer, hvorimod forekomsten af exacerbationer og graden af hvor syg forværringen gør patienten samlet set har stor betydning og indflydelse på, at omkostningerne løber i vejret,” påpeger overlæge Anders Løkke og fortsætter: 

”Forskellen på en forværring man kan håndtere i hjemmet, contra en der skal behandles på hospitalet, er nærmest en faktor 10. Det viser altså, at når en patient bliver så syg, at hans/hendes forværringer kræver hospitalsindlæggelse, bliver det en meget stor udgift for sundhedsvæsenet. Læringen af studiet må bla. derfor være, at man bør sætte tidligere ind i forhold til patienter med KOL, da det ser ud til at udgifterne eskalerer, som sygdommen tager til, så det vil virkelig batte noget, hvis man kunne vende billedet på et tidligere sygdomsstadie.”

Oversigt over udgifter til henholdsvis patienter med KOL og til referencegruppen

GOLD GRP. A              GOLD GRP. B              GOLD GRP. C              GOLD GRP. D

1          8.766/3.906             13.060/4.386             11.113/4.174            17.749/4.575

2          6.406/4.349             17.325/6.774              11.669/6.155            26.007/8.019

3         15.172/8.255            30.385/11.160            22.782/10.329          43.756/12.594

1 er de samlede udgifter til den praktiserende læge, receptpligtig medicin, hospitalsindlæggelser og ambulant besøg. 

2 er lig med udgifter til hjemmehjælpere, udekørende sygeplejersker mm. samt udgifter ift. plejehjem.

3 svarer til de samlede udgifter.

Alle tal er opgjort i euro.