Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Vaccine mod type-2 astma virker på mus - måske er forsøg med mennesker næste skridt

Vaccination mod type-2 astma kan være noget, vi vil se mere af i fremtiden, antyder et fransk studie, som den danske astmaekspert Charlotte Ulrik finder interessant.

De franske forskere har afprøvet en eksperimentel vaccine mod type-2 astma på mus, og behandlingen ser ud til at have effekt på de små dyr. De franske forskere Eva Conde og Romain Bertrand forklarer i studiet, der netop er publiceret i Nature communications, at denne type vaccine kan fremkalde et endogent, langvarigt neutraliserende antistofrespons mod et givet cytokin – i dette tilfælde IL-4 og IL-13.

En vaccination mod type-2 astma kan derfor potentielt være et gunstigt alternativ til den biologiske behandling, man for indeværende behandler patienter med svær type-2 astma med – en behandling som oftest bliver givet subkutant i et ambulatorium, men som i stigende omfang gives som hjemmebehandling. 

”Det er forskning, som er interessant, for der er ingen tvivl om, at en vaccine vil forekomme attraktiv i stedet for at skulle give medicin med to, fire eller otte ugers interval. Det er klart et interessant princip, hvis man måske endda kan nøjes med at skulle give vaccinationen en gang om året ligesom en influenzavaccination,” lyder det fra Charlotte Ulrik, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet.

”I øjeblikket kører der et forsøg på bl.a. Hvidovre Hospital, hvor man sprøjter monoklonale antistoffer ind i deltagerne før birkepollensæsonen for at undersøge, om det har den ønskede effekt på symptomerne i sæsonen. Efter én indsprøjtning ser det ud til, at patienten først skal have en igen året efter inden sæsonen. Der er ingen tvivl om, at det er et interessant princip at tænke i vaccination, særligt hvis der kan udvikles vacciner, hvor patienterne blive vaccineret på linje med en influenza- eller corona-vaccination,” siger professor Ulrik og peger samtidigt på, at en allergivaccination på den måde vil være meget mere bekvemt for alle parter - også for udgifterne i sundhedsvæsenet. 

Vaccinen griber ind højt oppe i luftvejene

I forsøget med mus udviklede over 90 procent af dyrene, der fik vaccineprototypen, antistoffer, der var i stand til at neutralisere IL-4 og IL-13 seks uger efter injektion, med en beskyttelse der varede i op til et år, på hvilket tidspunkt mere end 60 procent af musene fortsat viste høje niveauer af antistofferne.

Det får de franske forskere til at pege på, at resultaterne indikerer, at der er en effektiv langsigtet neutralisering af både IL-4 og IL-13 ved vaccination med kinoider.

”Det er formodentlig fordi, forskerne gerne vil gribe ind en lille smule længere oppe i systemet, så vaccinationen giver en lidt ’bredere’ dækning. Man kunne også have lavet en vaccine mod IgE, men så ville det kun være den del af hele den kaskade af inflammatoriske reaktioner, der blev blokkeret,” forklarer Charlotte Ulrik, der til spørgsmålet, om hvorvidt vi potentielt vil se flere af denne type behandlinger i fremtiden, svarer: 

”Jeg tror, man kan forvente mere at den form for behandling, som vi også ser i forbindelse med birkepollenforsøget på Hvidovre Hospital, som jeg nævnte tidligere. Det er behandlinger, hvor der ikke skal gives injektioner så ofte, men hvor man kommer til at behandle dem, uden at skulle gøre det så tit.” 

Det franske studie pegede desuden på, at forsøgsmusene ved vaccinationen ligeledes var beskytte mod andre symptomer, man ofte ser ved type-2 astma, nemlig bronkial hyperreaktivitet, eosinofili og mukus hypersekretion. 

Hvor længe denne beskyttelse varer er et spørgsmål, der endnu ikke er besvaret, men et klinisk studie, der er orkestret af Guilleminault og det franske bioteknologiske firma Neovacs er under opsejling. Det bliver lokaliseret i henholdsvis Toulouse og Strasbourg og forventer at modtage de første doser af stoffet til brug i mennesker i løbet af de kommende to år.