Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overvægt og fedme kan påvirke astmatiske børns effekt af ICS

ERS: Astmatiske børn reagerer i mindre grad på inhalationssteroider, hvis de er overvægtige eller svært overvægtig, og det fører til hyppigere astmaanfald, viser forskning, der bliver præsenteret på den European Respiratory Societys Internationale kongres onsdag formiddag. 

Det internationale observationsstudie er det første til at bruge oplysninger om genetiske varianter tilknyttet body mass index (BMI) for at undersøge, om et dårligt respons på inhalerede kortikosteroider potentielt kan hænge sammen med overvægt eller andre faktorer, såsom at bo i kvarterer med dårlig luftkvalitet eller at blive udsat for cigaretrøg.

“Vi ved, at børn med astma med ringe symptomkontrol, har en tendens til at tage på i vægt. Det er muligvis, fordi de dyrker mindre motion. Børn med astma, der er overvægtige eller svært overvægtige, har større sandsynlighed for at få værre symptomer på trods af, at de er på den anbefalede behandling af inhalerede kortikosteroider, hvilket ikke kun gør det udfordrende at opnå en sund vægt, men også at forbedre deres livskvalitet,” lyder det fra dr. Cristina Longo, som var postdoktor ved Amsterdam University Medical Medical Center (Holland), da hun udførte forskningen og nu er adjunkt ved University of Montreal, Quebec, Canada. Dr. Longo fortsætter:

”Retningslinjerne anbefaler steroider til børn med astma, der har et højere BMI end normalt. Vores forskergruppe mener, at one-fits-all-tilgangen til behandling af børn med astma med inhalerede steroider som deres første behandlingsvalg, især dem med overvægt, kalder på en revision. I det mindste bør forskning, der identificerer potentielle alternative behandlinger, opmuntres og prioriteres, især da 30 procent af børn med astma også er overvægtige. Når fedmeepidemien i barndommen stiger, forventer vi, at denne procentdel også stiger, hvilket betyder, at dette problem med dårlig kontrol vil ses oftere i klinisk praksis.”

Genetisk risikoscore

Dr. Longo og kolleger brugte data fra 1.511 børn med astma i alderen mellem to og 16 år fra fem undersøgelser. Alle børn brugte ICS og havde en dårlig respons, der blev defineret som et eller flere astmaanfald, der krævede akut lægehjælp og/eller en behandling med orale kortikosteroider (OCS). 

Forskerne indhentede oplysninger om barnets alder og køn, astmadiagnose, astmaegenskaber (som medicin og nylige forværringer), BMI, allergi, eksponering for skadelige miljøudløsere som rygning og genetiske varianter knyttet til BMI-status, der blev identificeret fra DNA ekstraheret fra blod-, spyt- eller vatpinde prøver fra næsen. De udviklede en 'risikoscore', hvor jo flere BMI-relaterede genetiske varianter et barn havde, desto højere var deres score. 

De brugte den genetiske risikoscore til at forudsige stigninger og fald i børns BMI z-score. BMI z-score estimerer, hvor langt og i hvilken retning hvert barns BMI afviger fra den gennemsnitlige 'normale' værdi for et barn af samme alder og køn, der vokser med en sund hastighed. En BMI z-score større end en tyder på, at barnet er i risiko for at være overvægtigt, højere end to tyder på, at barnet er overvægtigt, og en score, der er større end tre, tyder på, at barnet er overvægtigt.

”Hos de 1.511 børn med astma, der tog ICS, var den gennemsnitlige BMI z-score 0,69, og 318 (21 procent) var overvægtige. Selvom dårlig ICS-respons varierede fra 20-80 procent i de fem internationale undersøgelser, viser vi konsekvent, at andelen af ​​børn med dårlig ICS-respons mere end fordobles for hver enhedsforøgelse i BMI z-score, ”understreger Dr. Longo og peger på, at resultater lægger op til, at læger skal have en mere personlig tilgang til behandling af overvægtige og svær overvægtige børn med astma.

”Børnelæger og astmaspecialister skal være opmærksom på, at børn med højere BMI kan tage ICS uden nogen effekt af behandlingen. Hvorvidt alternative behandlinger, såsom biologisk medicin, er mere effektive i denne gruppe af børn, må fremtidige studier vise,” slutter Dr. Cristina Longo.

 

Peter Rossing: SGLT2-hæmmere kan komme på linje med metformin

EASD: Nye store studier har den seneste tid væltet frem på diabetesområdet, og retningslinjer skal revideres hurtigere, end det kan nå at omsættes til praksis. Nu får SGLT2-hæmmere en ny indikation og kan potentielt på sigt overtage pladsen for metformin.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo