Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Flere oplever vedvarende symptomer et år efter covid-19

ERS: Der er stor variation i de symptomer, mennesker, der har været ramt af SARS-CoV-2-infektion, oplever. Det fortæller Henrik Hansen, der har kigget nærmere på området i et studie, han søndag præsenterede på årets ERS.

Hen mod fem til 10 procent af de patienter, der har haft covid-19, oplever vedvarende symptomer efter infektionen. Det viser et studie, hvor forskere har fulgt 34 patienter, der var indlagt med covid-19 på Lungemedicinsk Afdeling eller på Intensiv på Bispebjerg Hospital. 

”I vores studie viser vi, at deltagerne oplever flere forskellige symptomer og en større andel har en nedsat funktion. Til gengæld har de generelt en velbevaret arbejdskapacitet udtrykt ved en maximale iltoptagelse,” fortæller Henrik Hansen, post.doc, ph.d., cand.scient.san, fysioterapeut og certificeret specialist i hjerte-lunge fysioterapi på Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital. Studiet har Henrik Hansen lavet sammen med en flerfaglig forskergruppe på Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital.

Ud over de 34 post-indlagte deltagere inkluderede forskerne også 23 deltagere, der havde været mindre syge af covid, og som blev fulgt af egen læge. Også disse deltagere oplevede fortsat vedvarende symptomer af mere eller mindre specifik grad tre måneder efter infektionen.

De to grupper gennemgik flere undersøgelser herunder EKG, blodprøver, psykologiske kliniske screeninger, funktionstests, fysiske tests såsom 1-minutters sit-to-stand (1-minSTS) og håndgrebsstyrke (HGS) samt selvrapporterede skemaer på alt lige fra arbejdsevne til respirationssymptomer og livskvalitet, angst og depressionssymptomer – ligesom alle deltagere fik lavet en HRCT-scanning samt en udvidet lungefunktionstest.

Patienterne udviser mange symptomer

”Vi valgte at tage det helt store testbatteri frem og på resultaterne, kunne vi se, at omkring 50 procent af deltagerne oplevede fem eller flere symptomer, som var alt fra radiologiske forandringer til funktionsbegrænsninger, nedsat fysisk kapacitet, nedsat lungefunktion, nedsat koncentration, hukommelsesbesvær, nedsat livskvalitet, respirationssymptomer, begrænset arbejdsevne og afvigende blodprøvesvar,” fortæller Henrik Hansen og peger på, at de mange symptomer spredte sig bredt, og viste et heterogent billede.

”Vi fandt, at særligt ved livskvalitet og på dagligdags funktionsscore, lå en væsentlig andel af deltagerne lavere end det, man ville forvente i forhold til, om de var mænd/kvinder i deres respektive aldersgrupper. Det vil sige, at de lå i de nederste 25 procent, og der var også et par og fyrre procent, der havde en selvrapporterede livskvalitet, der var signifikant forringet i forhold til de norm-data, vi har fra en sammenlignelig rask population,” pointerer Henrik Hansen og fortsætter:

”Det, der var overraskende, var, at ved arbejdskapacitet/iltoptagelsestest var deltagerne på normalt niveau - kun to af deltagerne afvigede. Det viser meget godt, at symptomerne ”strittede” i mange retninger - noget var normalt, mens andet var afvigende.

En del af deltagerne har ifølge Henrik Hansen har haft svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen efter covid-infektionen.

”De udførte undersøgelser/test peger på, at de har nogle høje symptombyrder, så vi prøver at hjælpe dem, så godt som muligt, både med noget gradueret træningsvejledning, hvis det drejer sig om at få bygget noget fysisk formåen op eller få åndedrætskontrollen tilbage. Er der hukommelsessvækkelse, hjælper psykologer eller ergoterapeuter med kognitiv træning, mens de der har radiologiske forandringer på lungerne eller nedsat lungefunktion, tilbydes løbende kontrolbesøg og eventuelt afprøvning af medicin, der eventuelt kan symptomlindre deres åndedrætsbesvær,” forklarer Henrik Hansen, der overordnet ser en fremgang hos langt de fleste patienter

”Og i den forbindelse er det vigtigt, at man eksempelvis starter forsigtigt og gradueret op med træning, for hvis man træner hårdt kort efter en covid-infektion, er der en risiko for at få tilbagefald i symptom gener,” understreger Henrik Hansen.

 

Peter Rossing: SGLT2-hæmmere kan komme på linje med metformin

EASD: Nye store studier har den seneste tid væltet frem på diabetesområdet, og retningslinjer skal revideres hurtigere, end det kan nå at omsættes til praksis. Nu får SGLT2-hæmmere en ny indikation og kan potentielt på sigt overtage pladsen for metformin.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo