Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Iltflow og SpO2 er ikke nødvendigvis skidt for patienter med KOL

ERS: De risici, som er set i tidligere studier, ved højt iltflow og høj saturation i ambulancer og skadestuer, kan ikke bekræftes i et nyt dansk studie, når man ser på sammenhæng mellem iltbehandling af indlagte patienter med KOL og risiko for mekanisk ventilation og død.

Det danske studie blev tirsdag præsenteret på  den internationale lungekongres, ERS, af Charlotte Sandau Bech,  ph.d. studerende og klinisk sygeplejespecialist, Cand. Scient. San. ved Lunge- og endokrinologisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital.

”Data fra studiet peger i retning af, at der ikke er signifikante sammenhænge mellem iltflow (SpO2) og bivirkninger. Det betyder altså, at højt iltflow og højt SpO2 ikke er forbundet med negative resultater, hvilket var overraskende i betragtning af tidligere undersøgelser,” fortæller Charlotte Sandau Bech, der mener at det er spændende ny viden. 

”For langt de fleste studier, der har dikteret guidelines til behandling af KOL-patienter med ilt, peger på, at patienterne skal behandles med ilt, sådan, at SpO2 er mellem 88 og 92 procent  - afhængigt af sværhedsgraden af sygdommen. Flere af disse studier er lavet i pre-hospitalsomgivelser altså i ambulancer, der kører patienterne ind til hospitalet og til skadestuen, med høje iltflows, hvor rigtig mange af patienterne har det enormt dårligt. Det betyder, at der er en frygt for at give for meget ilt til denne patientgruppe,” forklarer Charlotte Sandau Bech, som derfor lavede observationsstudiet, for herved at kigge på den iltbehandling denne patientgruppe får under selve indlæggelsen.

Observationsstudiet inkluderede 300 patienter, der alle var blevet indlagt med en KOL-forværring, og som modtog ilt indenfor de første 24 timer på hospitalet. Derefter gennemgik forskerne EWS-målinger, hvor data om ilt og SpO2 blev registreret ved ankomst og med intervaller på otte timer op til 24 timer. Ydermere blev det noteret, hvorvidt patienterne fik morfin og/eller benzodiazepiner. 

”Herefter lavede jeg en regresionsanalyse, hvor jeg justerede for de gængse ting, vi ved, der kan influere på resultaterne, ligesom jeg har noteret, om patienterne fik hjemmeilt-behandling - for den patientgruppe, der får det, er bare dårligere,” fortæller Charlotte Sandau Bech og fortsætter:

”Data viste, at der var en signifikant association i forhold til, om man havde hjemmeilt og risikoen for mekanisk ventilation (MV) på hospitalet. Til gengæld var der ingen association mellem ilt-terapien - hverken saturationen eller antal liter, i forhold til om patienterne blev mekanisk ventileret eller om de døde.”

Derimod viste analysen, at brugen af morfin var stærkt associeret med både mekanisk ventilation og død.

”Det vil sige, at hvis patienterne har en komponent af angst i deres symptom-dyspnø, så er det i virkeligheden den symptomlindring, vi giver dem med morfin og benzodiazepiner, der i studiet er associeret med en væsentlig risiko - og ikke iltterapien, som tidligere studier har vist,” pointerer Charlotte Sandau Bech. 

Studiet viste dog en betydelig sammenhæng mellem hjemmeiltbehandling (Long Term Oxygen Therapy, (LTOT)) og risikoen for MV (p = 0,016), men ingen signifikant forbindelse til død. Anvendelse af morfin var signifikant forbundet med både MV (p = 0,029) og død (p = 0,043).

Måske har vi overvundet risikoen 

Mens højt iltflow og høj SpO2 altså ikke viste den store risiko for patientgruppen, mener Charlotte Sandau Bech, at det er ret kontroversielt i forhold til de fleste guidelines. 

”Der er ingen tvivl om, at højt iltflow og derved også en høj saturation er risikabel for patienterne, men man har ikke kunne differentiere mellem, om det er af den høje saturation, det at de er hyperoxiske, om det er af i det høje flow eller om det er tiden med begge, som øger risikoen for hypercapni (CO2-ophobning) - der er nogle ret komplekse mekanismer bagved. Derfor er det svært at vide, om det er for høj iltmætningen i blodet, der gør, at patienterne er i risiko, eller om det er det høje ilt-flow - det kan man ikke sige ud fra litteraturen, men vi kan ikke finde nogen sammenhæng mellem for høj saturation eller højt ilt-flow og adverse events i vores data på iltterapi under indlæggelse, som forventet,” lyder det fra Charlotte Sandau Bech, som fortæller, at forskerholdet derfor har valgt at udvide med yderligere sensitive analyser, og resultaterne herfra vil blive publiceret senere.

”Det, der særligt har overrasket mig i dette studie, er, at vi ikke kunne vise en stærk association mellem, at patienterne havde et højt iltmætning eller et højt iltflow og så adverce events (mekanisk ventilation og død), fordi det er jeg og alle andre i lungeafdelingerne er blevet skolet med. Vi har lært, at vi endelig ikke må give for meget ilt, da der er for stor risiko forbundet hermed. Og det har vi slet ikke kunne vise i disse data på ilterapi hos indlagte patienter med KOL,” siger Sandau Bech og understreger, at her er tale om et observationelt studie, og for at be- eller afkræfte forskernes signaler, bør det følges op af et randomiseret kontrolleret studie.

”For som tingene er nu, er det signaler og ikke udtryk for kausalitet,” slutter Charlotte Sandau Bech.

 

Peter Rossing: SGLT2-hæmmere kan komme på linje med metformin

EASD: Nye store studier har den seneste tid væltet frem på diabetesområdet, og retningslinjer skal revideres hurtigere, end det kan nå at omsættes til praksis. Nu får SGLT2-hæmmere en ny indikation og kan potentielt på sigt overtage pladsen for metformin.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo