Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Unge piger med mild til moderat astma er mere udsat for forværringer

Dansk forskning viser, at unge piger med mild til moderat astma oftere får forværringer end alderssvarende drenge, og derfor bør man følge disse patienter lidt tættere, mener forskeren bag studiet.

Det nye danske studie offentliggjort i Pediatric Pulmonology er et langsigtet opfølgningsstudie, der fastslår risikofaktorer for tab af astmakontrol hos ellers velkontrollerede børn med mild til moderat sygdom.

”Data viser os, at det kvindelige køn, sygdomssværhedsgrad og højere fraktioneret udåndet nitrogenoxid (FeNO) er de tre faktorer, der øger risikoen for langsigtet kontroltab, som omfatter akutte hændelser og oral kortikosteroid brug hos velkontrollerede børn med mild til moderat astma,” fortæller forskeren bag det retrospektive studie, Marie Hauerslev, læge under specialisering i pædiatri, Børne- og Ungdomsafdelingen, Drammen Sygehus, Norge og ved studiestart introlæge på Børne- og Ungdomsafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital.

I fem år fulgte hun og kolleger en kohorte af 146 børn i skolealderen, der har astma, og som blev fulgt i astmaklinikken på Herlev Hospital.

”Det er en [tertiær] klinik, hvor børn - der er blevet henvist af deres praktiserende læge - bliver behandlet, fordi lægen ikke har kunne hjælpe dem optimalt, eller fordi børnene havde lidt sværere astma set i forhold til danske standarder. Vi betegner alligevel populationen som havende mild til moderat astma, fordi deltagerne ikke oplevede så mange exacerbationer,” forklarer Hauerslev og understreger, at alle deltagere blev (re-)diagnosticeret med astma af en af afdelingens børnelæger.

Hvem har øget risiko for af få en exacerbation?

For at vurdere tab af børnenes astmakontrol kiggede forskerne på hospitalsindlæggelser, besøg på en akutafdeling eller ambulant håndtering af forværringer, oral kortikosteroid brug eller opgradering af regelmæssig astmabehandling i henhold til Global Initiative for Astma (GINA) retningslinjer gennem en fem-årig opfølgningsperiode.

”De risikofaktorer, vi kiggede på, inkluderede køn, etnicitet, alder, BMI, atopisk komorbiditet og disposition, lungefunktion, fraktioneret udåndet nitrogenoxid (FeNO), løbetest resultater, regelmæssig fysisk aktivitet, GINA -behandlingstrin ved baseline og adhærens af behandling,” lyder det fra Marie Hauerslev.

Data viser, at i alt 27 (18 procent) børn oplevede 56 akutte hændelser, og risikoen for at opleve netop en akut hændelse/forværring var øget, såfremt deltageren var pige (justeret oddsforhold, aOR = 2,4 (1,0–5,9), p = 0,047) og på et højere GINA behandlingstrin ved baseline (aOR = 1,6 (1,1–2,5), p = 0,03).

Desuden var kvindelige køn (aOR = 6,1 (1,4–42,2), p = 0,01) og højere FeNO (aOR = 1,8 (1,0–3,2), p = 0,04) forbundet med udskrivning af orale kortikosteroid recepter, hvorimod der ikke blev identificeret nogen risikofaktorer blandt deltagere, som bevægede sig højere op i rækken af GINA behandlingstrin under den femårige opfølgning. 

Måske for store forventninger 

Hvorfor resultaterne peger i den retning, som de gør, har studiet ikke undersøgt, men Hauerslev og kollegerne har alligevel spekuleret lidt over resultaterne. 

”Der kan være flere forklaringer på, hvorfor det ser ud, som det gør. En af de tanker, vi fik, var, at børnene - som ved baseline i gennemsnit var ca. 12 år - gik i puberteten i løbet af de fem år, studiet løb over, og derfor var der forskel i hormonniveauerne. Desuden har vi i tidligere studier set, at kvindelige kønshormoner kan øge inflammationsgraden i luftvejene, mens testosteron kan sænke den, og det kan være en mulig forklaring,” understreger Hauerslev og peger samtidigt på, at en anden årsag kan være, at forældre, læger og andre indimellem har større tiltro til piger end til drenge med astma.

”En anden mulig forklaring er forestillingen om, at piger er bedre til at tage deres medicin end drengene er. Eller måske stoler man lidt mere på pigerne og er lidt mindre efter dem i forhold til at kontrollere, om de husker at tage deres medicin, hvor forældrene måske er lidt mere opmærksom på, om drengene tager deres inhalationsmedicin. Men det er alene spekulationer,” siger Marie Hauerslev og henviser samtidigt til, at pigerne potentielt kan have en anden astma fænotype end drengene.

”Derfor er hormonerne formodentligt den bedste forklaring på de forskelle, vi så.”

Nemmere at identificere 

Ifølge Marie Hauerslev er forskernes fund vigtige, idet de kan hjælpe praktiserende læger og læger i astmaambulatorier med at identificere tilsyneladende velkontrollerede børn i risiko for forværringer.

”Der er ikke tidligere lavet et tilsvarende studie med så lang en follow up tid, og især ikke med deltagere, som er velkontrollerede og har mild til moderat astma. Vores studie er relevant, fordi selv for velbehandlede børn med astma er det potentielt farligt og i hvert fald ubehageligt og angstprovokerende at få et astmaanfald. Med afsæt i vores resultater kan man forsøge at forebygge de alvorlige astmaanfald og hospitaliseringer - både for børnenes skyld, for deres livskvalitet og for sundhedssystemets økonomi,” runder Marie Hauerslev af.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo