Mysteriet om Statens Serum Instituts tal for indlagte

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dansk undersøgelse af bakterien Achromobacter har ført til ny nyttig viden

Det er ikke alene bakterien Pseudomonas aeruginosa, der huserer i lungerne på patienter med cystisk fibrose. En anden bakterie ved navn Achromobacter synes at være i vækst.

Nu har danske forskere vist, at den metode, man hidtil har benyttet til at bestemme, hvilken type Achromobacter-bakterie, der giver infektioner hos patienter med cystisk fibrose, ikke er præcis nok.

En ny genetisk metode har givet vigtig viden, som kan bruges, når der skal planlægges behandlingsstrategier og tiltag, der skal forebygge, at infektionerne overføres mellem patienter med cystisk fibrose. Helgenom-sekventering er meget mere præcis, end de metoder, man hidtil har brugt til at finde ud af, hvilken Achromobacter-bakterie der inficerer patienter med cystisk fibrose.

Ved at benytte helgenom-sekventering, hvor man kortlægger hele arvematerialet hos Achromobacter fra lungeinfektioner hos patienter med cystisk fibrose, har forskere fra Afdeling for Klinisk Mikrobiologi og Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet opdaget, at mange patienter med Achromobacter-infektioner, har en anden subtype af bakterien, end man hidtil har vidst ud fra biokemisk diagnostik.

Andre Achromobacter subtyper

Analysen af datasættet viste, at halvdelen af de patienter, man troede var inficeret med Achromobacter xylosoxidans i virkeligheden var inficeret med en af fem andre Achromobacter-arter. 25 procent var inficeret med Achromobacter ruhlandii, en subtype, som har vist stort potentiale til at smitte mellem patienter med cystisk fibrose og udvikle antibiotikaresistens. 

”Det er vigtigt, at vi kender bakteriens præcise navn, da for eksempel Achromobacter ruhlandii har en større tendens til at mutere og blive resistent end de andre Achromobacter subtyper. Det er også vigtigt, at vi er særligt opmærksomme på, at patienterne ikke smitter hinanden”, fortæller Helle Krogh Johansen, professor og overlæge ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet og Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 

Den fuldstændige kortlægning af bakteriernes DNA gør det muligt at se, i hvilken grad der er sket smitte mellem patienterne, da man kan sammenligne, hvilke typer af bakterierne, patienterne er inficeret med. Mistanken om, at smitten overføres mellem patienter, blev bekræftet hos mere end en tredjedel af deltagerne i studiet. 

Ifølge Helle Krogh Johansen viser resultaterne, at det er nødvendigt at supplere med nye genmetoder til identifikation af bakterier fra patienter med cystisk fibrose, og den nye viden må tages i betragtning ved planlægning af understøttende behandling, ligesom det er vigtigt at fortsætte med at isolere patienter med de mest smitsomme og resistente bakterietyper.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter