Færre forværringer af astma under covid-19

Da Danmark lukkede ned den 12. marts 2020 og indførte diverse restriktioner for at dæmme op for covid-19 smitten, fik færre patienter med astma en ambulant - eller en hospitalskrævende - eksacerbation.

Det viser dansk forskning, som netop er publiceret i The Journal of Allergy and Clinical Immunology In Practice.

I studiet viser resultater, at danske patienter med astma i mindre grad oplevede at få en eksacerbation under nedlukningen af landet. 

”I vores studie så vi både et fald i antallet af hospitalskrævende eksacerbationer og i ambulante forværringer med astma efter nedlukningen, hvilket også var den tese, vi arbejdede ud fra,” fortæller læge Louise Lindhardt Tønnesen, ph.d. og forsker ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Herlev og Gentofte Hospital. 

Sammen med kolleger har hun analyseret data fra 38.225 voksne patienter med astma ved hjælp af ITS-modellen (interrupted time-series model). Studiet bygger blandt andet på data fra registre, der inkluderer patienter, som mellem 2014 og 2018 har haft mindst et ambulant besøg i et hospitalsambulatorium med astma som hoveddiagnose. 

”Derfor har vi sikkerhed for, at deltagerne reelt har en astmadiagnose,” siger Tønnesen og peger på, at ud over at registrere antal af forværringer i data, har forskerne også talt hvor mange eksacerbationer, deltagerne havde i de ti uger umiddelbart efter, landet blev lukket ned på grund af covid-19. 

Ud fra antal forværringer fra 2018-2019 har man kunne lave en beregning for, hvor mange eksacerbationer, der ville have været blandt deltagerne i de ti omtalte uger, såfremt verden havde været foruden SARS-CoV-2 og opført sig som hidtil.

”Vi har lavet en prognose set i forhold til, hvordan tendensen har været i månederne op til nedlukningen, og den prognose kunne vi sammenligne med det aktuelle antal indlæggelser og ambulante forværringer i ugerne efter nedlukning,” forklarer Tønnesen.

Hun fortæller også, at forskerne fik en umiddelbar værdi ved brug af ITS-analysen, der viste dem straks-effekten. 

Ingen udslag i første uge

Netop data fra den første uge, efter restriktionerne trådte i kraft, viste ikke umiddelbare ændringer i antal registrerede astmaforværringer.

”Men det kan skyldes, at det tager tid fra man får en infektion, til man bliver syg,” pointerer forskeren og fortsætter:

”For efterfølgende så vi et fald, som vi forventede.” 

Overordnet viste analysen et betydeligt fald i ugentlige forværringsrater i de følgende uger (ændring i tendens af eksacerbationer, der kræver indlæggelse: -0,75 [95 procent) CI -1,39,-0,12], (p < 0,02) og ved alle astmaeksacerbationer: -12,2 [95 procent CI -19,1,-5,4], (p<0,001), svarende til en reduktion på 1 og 16,5 eksacerbationer pr. 100 patienter i kohorten.

”Så uagtet at muligheden for at se sin praktiserende læge var meget begrænset i perioden, var der et fald i antallet af eksacerbationer, og det, tænker vi, skyldes, at der var meget mindre spredning af luftvejsvira på grund af restriktionerne,” understreger Tønnesen.

En banal forkølelse kan have stor betydning

Hun mener, at studiets resultater peger meget tydeligt i en retning.

”Data understreger, at astmapatienter er særligt sårbare også i forhold til ganske banale forkølelsesvira. Det ser vi netop her, hvor vira ikke blev spredt i samme grad som vanlig, fordi samfundet var lukket ned. Det afspejlede sig direkte i antallet af eksacerbationer hos patienter med astma,” påpeger Tønnesen.

Selv om hun ikke ønsker sig tilbage til ugerne efter den 12. marts, mener Tønnesen, at der er fornuftige tiltag fra pandemien, som vi kan tage med os fremadrettet.

Hold fast i den gode hygiejne

Hun understreger, at studiet taler for, at nogle af restriktionerne ikke er så tossede at holde fast i – til en vis grad. 

”Selv om vi ikke kan se, hvilke dele af interventionen, der har gjort den store forskel i samfundet, og selv om vi alene har kigget på de ti uger, hvor der var allermest nedlukning, så er det tydeligt for os, at nedlukningen og restriktionerne gjorde en forskel,” understreger forskeren.

Hun fortsætter: 

”Derfor kan man holde fast i det, som ikke koster på andre konti som eksempelvis sprit, håndvask og at huske at holde afstand til mennesker, der er syge og snottede. For det, synes jeg, er vigtigt at understrege, at det kan have en anseelig effekt.” 

Louise Lindhardt Tønnesen fremhæver samtidigt, at man skal huske på, at astmapatienter er ekstra sårbare over for vira og bakterier, som er ret banale for de fleste andre mennesker.

”Forkølelsesvira, der kun giver lidt snue hos lungeraske, kan give eksacerbationer hos astmapatienter. Det skal man have i baghovedet, hvis man har med patientgruppen at gøre, og så skal patienter med astma sørge for, at deres sygdom er velbehandlet – for det har også stor betydning for deres helbred,” lyder det afslutningsvis fra Tønnesen.