Højintensitets-intervaltræning kan reducere ICS-forbrug blandt astmapatienter

24 procent! Så meget er det muligt at reducere den daglige ICS-dosis blandt astmapatienter uden at gå på kompromis med astmakontrollen ved hjælp af højintensitets intervaltræning.

Det viser resultater fra forskningsprojektet Replace – er treårigt ph.d.-projekt, som Anders Pitzner-Fabricius, læge ved Medicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, står bag. Forskningen er udført på Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital i samarbejde med hospitalets fysioterapeutiske afdeling samt på Center for Aktiv Sundhed, Rigshospital.

”Vi vidste på forhånd, at fysisk træning kan forbedre astmapatienters symptomer, ligesom det er almindeligt kendt, at når man justerer op eller ned i astmapatienters medicinforbrug, kigger man på flere faktorer herunder deres symptomkontrol. Derfor var det nærliggende at kombinere det faktum, at træning forbedrer symptomkontrollen, og at vi kan styre noget af medicinen via netop symptomkontrol,” forklarer Pitzner-Fabricius, der præsenterede de seneste resultater fra sin forskning i højintensitets-intervaltræning blandt patienter med astma på årets American Thoracic Societys konference (ATS).

 

Studiet løb over 12 måneder, og to tredjedele af de 150 deltagere blev randomiseret til træningsgruppen, hvor de skulle dyrke superviseret højintensitets-intervaltræning (HIIT) på træningscykel tre gange ugentligt, mens de resterende deltagere, der endte i kontrolgruppen, levede livet som vanligt.

Forskerne valgte desuden at tilpasse deltagernes medicin ved baseline for at gøre den løbende op- og nedjustering af den medicinske behandling overskuelig. I alt var der seks behandlingstrin startende med kun anfaldsmedicin (SABA) og så med stigende doser af ICS (lav til høj) hvor der på trin 5 og 6 også tillagdes luftvejsudvidende medicin (LABA). For at komme i betragtning til studiet påkrævedes det at man mindst gik en lav dosis ICS.

Der skrues løbende på ICS-brug

Forskerne så deltagerne hver anden måned i undersøgelsens første seks måneder, og hver gang blev der taget prøver og udfyldt det selvrapporteret validerede spørgeskema - astma control questionary (ACQ). 

”Derefter opdelte vi de points, deltagerne scorede på ACQ i tre forskellige grupper. Dem der scorede få point svarende til 1,0 point eller mindre, mellemgruppen der scorede over 1,0 point men under 1,5 point, og så havde vi en tredje gruppe, der scorede over 1,5 point. Jo flere points desto flere symptomer,” understreger Anders Pitzner-Fabricius og peger på, at deltagere i den høje gruppe blev defineret som havende ukontrollerbar astma og blev skruet et trin op på behandlingsstigen, mellemgruppen var delvist kontrolleret og fastblev på deres nuværende behandling, mens deltagere i gruppen med færrest symptomer blev defineret som velkontrollerede og fik flyttet deres medicinske behandling et trin ned på behandlingsstigen.

Hver nedjustering svarede mindst til en 25 procent reduktion af deres inhalationssteroid-behandling, når en deltager flyttedes fra øverste behandlingstrin og ned på den næste, mens procentsatserne var lidt større i relativt fald fra næsthøjeste trin og nedefter.

Flere i træningsgruppen får nedjusteres medicinen

Fra kontrolgruppen oplevede 46,4 procent at blive flyttet et eller flere behandlingstrin ned, mens tallet var 61,1 procent i træningsgruppen.

”Men kigger vi på de deltagere fra træningsgruppen, der trænede mindst to gange om ugen, var det 71,4 procent, der fik justeret deres medicin ned, og blandt deltagere som trænede en-to gange ugentligt fik 64,4 procent skruet ned for den medicinske behandling,” forklarer forskeren 

Han fortsætter:

”Vi ser altså, at hvis deltageren engagerer sig i træningen, er der øget sandsynlighed for, at den medicinske behandling bliver nedjusteret. Men selv om den rå data viser, at der er flere, som får skruet ned for deres medicin i træningsgruppen, opnår vi ikke statistisk signifikans – vi kan med andre ord ikke sige, at træning øger chancen for, at ens medicinske behandling kan nedjusteres set ud fra et ja/nej spørgsmål.”

Ændring i den absolutte behandlingsdosis

Mere interessant ser det ud, når man kigger på deltagernes absolutte behandlingsdosis, hvor forskerne opnår særdeles lovende resultater.

”I kontrolgruppen er der næsten ingen ændring at spore. De deltagere, der får skruet deres behandling ned, bliver stort set udlignet af patienter i kontrolgruppen, der bliver skruet op,” siger læge Pitzner-Fabricius og pointerer, at kontrolgruppen forholder sig på et forholdsvis stabilt niveau gennem hele studiet.

”Til gengæld ser vi helt andre takter fra træningsgruppen. Vi skruer medicinforbruget 24 procent længere ned end i kontrolgruppen. Efter seks måneders træning er der statistisk signifikant forskel mellem de to grupper. Samtidigt ser vi, at efter de seks måneder – hvor deltagerne ikke længere får tilbudt superviseret træning, sker der en yderligere reduktion i deres medicin. Efter 12 måneder har træningsgruppen opnået en 32 procent reduktion sammenlignet med kontrolgruppen,” lyder det fra forskeren, som kan se på deltagernes selvrapporterede spørgeskemaer, at dem i træningsgruppen ved tolv måneders besøget stadigvæk er mere aktive, end deltagerne i kontrolgruppen.

”Vi kan se, at de træner i mindre grad, end de gjorde, da de var superviseret. Alligevel er der fortsat en positiv effekt af træningen, men jeg kan da godt frygte for deltagerne, om den fordel på et tidspunkt udligner sig helt, hvis de falder tilbage til samme aktivitetsniveau som før studiet,” pointerer Pitzner-Fabricius.

Lavere ICS-dosis påvirker ikke andre parametre

Forskerne har også kigget på andre aspekter af astmakontrollen herunder inflammationskontrol.

”Det er et vigtig parameter i astma også i forhold til personlig medicin, idet vi ved, at der er nogle inflammatoriske undertyper af astma, som responderer rigtig godt på binyrebarkhormon, og andre som er mindre afhængige af det. Derfor har vi både justeret for inflammationstype ved lodtrækningen samt målt FeNO på deltagerne. Men vi fandt ingen forskel på FeNO mellem to grupper efter seks måneder. Så selv om vi har skruet nogle af deltagerne ned i medicin, har det ikke været på bekostning af betændelseskontrol - i hvert fald ikke når vi kigger i overordnede tal,” påpeger Pitzner-Fabricius og fortæller, at forskerne også har kigget på lungefunktion og hyperreaktivitet af luftvejene, men heller ikke der var der nogen forskel imellem grupperne.

”Det vil sige, at vi har skruet ned for den medicinske behandling, men indtil videre har det ikke umiddelbart haft negativ effekt på nogle af de andre kontrolparametre, vi kiggede på,” siger Pitzner-Fabricius og fortsætter:

”Til gengæld ses en positiv effekt på deltagernes symptomkontrol, som er det, der styrer ændringen i medicinen. Her har deltagere i træningsgruppen en reduktion i symptomer og en forbedring i livskvalitet, når vi sammenligner med kontrolgruppen. Begge dele - altså både symptomkontrollen, men også livskvaliteten viser en højsignifikant forskel mellem de to grupper. Men det var forventeligt, for det er forbundet med livskvalitet at være fysisk aktiv, derfor ville vi have undret os meget, hvis livskvaliteten ikke havde fulgt med symptomkontrollen.”

En udfordring af være en fed kvinde med astma

Da forskeren dykkede dybere ned i data for at se, hvilke deltagere som fik skruet medicinforbruget ned mindst to gange, viste der sig et tydeligt mønster.

”Kvindelige astmapatienter med fedme, som deltog i kontrolgruppen, havde dårlige odds for at få skruet deres medicin to trin ned, mens der var større sandsynlighed for det i træningsgruppen. Blandt de mandlige deltagere var der ingen forskel på sandsynligheden for at få skruet medicinforbruget to trin ned, hvad enten den mandlige deltager endte i trænings- eller kontrolgruppen,” fortæller forskeren.

Pitzner-Fabricius forklarer videre, at når de kiggede isoleret på fedme, var det kun 1 af 12 (8,3 procent) i kontrolgruppen, der fik skruet deres medicinforbrug to trin ned mod 10 af 24 (41,7 procent) i træningsgruppen. 

”Og når vi så på kombinationen af at være kvinde og at være fed, var der ingen af deltagere i den kategori i kontrolgruppen, som fik nedjusteret deres medicin to trin, mens der var 43,8 procent af samme type deltagere i træningsgruppen, som fik skruet medicinforbruget to behandlingstrin ned.” 

Samtidigt minder Pitzner-Fabricius, at det sommetider kan være noget af en udfordring at vurdere, hvorvidt en astmapatients symptomer potentielt kan stamme fra andet end sygdommen. 

”Det kan være hamrende svært både som patient men også som lungespecialist at skelne mellem nogle af de anstrengelsesudløste symptomer, som kan være astmabetinget, men som også kan skyldes en dårlig kondition. Det er klart, at hvis inflammationskontrollen er rigtig god og luftvejs hyperreaktivitet ikke er udtalt, så mistænker vi, at det hovedsageligt er konditionsbetinget,” lyder det fra Anders Pitzner-Fabricius, der samtidigt understreger, at det er en god idé at tænke træning eller mangel på samme ind i behandling af patienter med astma.

”På nuværende tidspunkt kan vi ikke vise en anti-inflammatorisk effekt ved træning, men vi kan altså se, at hvis man er fysisk aktiv, og hvis man forbedrer sit fysiske aktivitetsniveau, får man færre symptomer,” runder læge Anders Pitzner-Fabricius af.

Om studiet

  • Det randomiserede lodtrækningsforsøg løb over 12 måneder fordelt på to perioder af hver seks måneder.
  • To tredjedele af deltagerne blev randomiseret til træningsgruppen, mens den resterende del endte i kontrolforløb.
  • Træningsgruppen havde tre ugentlige træninger (HIIT (høj intensitets intervaltræning)) på træningscykel, der var superviseret blandet andet for at holde den korrekte intensitet.
  • Deltagere i træningsgruppen trænede i seks måneder, mens kontrolgruppen blev bedt om at fortsætte deres liv som vanligt.
  • Efter de første seks måneder, fulgte forskerne deltagerne i yderligere et halvt år, hvor deltagere i træningsgruppen ikke længere fik noget træningstilbud.
  • Begge gruppers medicinforbrug blev tilpasset ved baseline på et ud af seks behandlingstrin, der gik fra behovsmedicin (SABA) til højdosis inhaleret binyrebarkhormon i kombination med luftvejsudvidende medicin i høj dosis (ICS/LABA). De, der fik mest medicin, var i behandlingstrin seks, mens de, der fik mindst medicin, var på behandlingstrin et.
  • For at blive inkluderet i studiet, var et af kravene, at deltagerne blev behandlet med inhalationssteroid. Enkelte deltagere fik undervejs skruet helt ned og stoppede med behandlingen og kunne nøjes med SABA. [Studiet brugte GINAs international guidelines, der ved baseline stadig anbefalede brug af anfaldsmedicin].

 

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)