-først med nyheder om ny medicin

Her er risikofaktorerne for astmalignende symptomer blandt småbørn

Astmalignende symptomer er hyppige blandt småbørn, ligesom de er almindelig årsag til indlæggelse blandt særligt de helt små børn. Men hvilke børn i aldersgruppen er særligt udsatte for disse astmalignende symptomer – og hvornår i deres liv er de disponerede særligt udsatte?

De spørgsmål er netop blevet besvaret af danske forskere fra COPSAC.

Når et lille barn mellem 0 og 3 år oplever at få astmalignende symptomer, er det ikke tilfældigt, hvem der bliver ramt. Det viser dansk forskning, der foreløbig er offentliggjort som et preprint i Lancet.

”Vi fandt overordnet, at drenge fik flere symptomer. Vi så også, at den stærkeste risikofaktor var, hvis mor havde astma, for så oplevede børnene næsten 50 procent flere symptomer end børn af mødre, der ikke havde astma,” siger Julie Nyholm Kyvsgaard, forsker, læge og ph.d. studerende ved COPSAC, Gentofte og ABC-klinikken, Næstved Sygehus. 

Kyvsgaard har søgt at identificere de børn, som er i høj risiko for at opleve en øget byrde af astmalignende symptomer, ligesom hun har undersøgt aldersspecifikke mønster i den tidlige barndom i kohorten, der består af 700 børn mellem 0 og 3 år.

”Ud over drenge og børn af mødre med astma fandt vi, at børn med lav fødselsvægt havde en højere byrde af astmalignende symptomer, ligesom børn af mødre, der modtog antibiotika under og efter graviditeten, havde en højere byrde af disse symptomer. Det gjorde sig også gældende for børn med høj genetisk risiko for udvikling af astma,” fortæller Kyvsgaard.

Hun fortæller videre, at drengebørn oplever 22 procent flere episoder end pigerne i de tre første leveår, ligesom børn med lav fødselsvægt, oplever 19 procent flere astmalignende episoder pr. reduceret kg. i 0 til 3 års alderen, mens børn af mødre med astma får 49 procent flere astmalignende symptomer. Desuden får småbørn af mødre, der har modtaget antibiotika efter graviditeten, 20 procent flere episoder.

En anden ting, forskerne har kigget på, er tidsmønstre.

Søskende bringer virus med hjem

”Når vi kigger på tidsmønstre og de første tre leveår, fandt vi, at det at have søskende ved fødslen predikterer flere symptomer i det første leveår, men ikke i de følgende to år,” siger Julie Nyholm Kyvsgaard og fortsætter:

”Det er nok fordi, at de børn er udsat for et større viral load derhjemme, og det er forskellen mellem dem, der har søskende, og dem der ikke har. Børn med søskende vil tidligere i livet opleve astmalignende symptomer, hvilket vi også forventede, fordi mange af de astmalignende symptomer er udløst af en infektion.”

Forskeren fortæller samtidigt, at data ikke viser, om børn med søskende er bedre beskyttede mod astmalignende symptomer fremadrettet.

Betyder symptombyrden noget fremadrettet?

”Omvendt finder vi, at det at have en mor, der har astma, det at være født for tidligt. og det at være født ved kejsersnit betyder mere og mere med alderen, ligesom det at have lav fødselsvægt gør,” fortæller Kyvsgaard og fortsætter:

”De risikofaktorer synes at vare ved og betyde mere og mere med alderen. For børn, der har en høj byrde af astmalignende symptomer i den tidlige barndom, vil ikke nødvendigvis udvikle astma senere. Det er vigtigt at understrege,” siger forskeren og peger samtidigt på, at det under alle omstændigheder er essentielt, at der bliver holdt øje med faktorerne, når man som læge, har en lille patient med astmalignende symptomer.

Risikoscore lægerne bør holde for øje

”Vi har lavet en risikoscore, der peger på, at de mest udsatte børn i aldersgruppen er drenge, børn der har en mor med astma samt børn med en lav fødselsvægt. Hver gang barnet har en af disse faktorer, stiger byrden med astmalignende symptomer med 34 procent. Hvis et barn er udsat for alle faktorerne, stiger byrden med 102 procent. I gennemsnit har børnene fem episoder i de tre første leveår, og de børn, der er i høj risiko, har omtrent ti episoder,” siger Julie Nyholm Kyvsgaard.

Risikoscoren er lavet af Kyvsgaard og forskergruppen ud fra de identificerede kliniske risikofaktorer som lav fødselsvægt, at være dreng, og at have en mor med astma. Især børn med disse faktorer skal lægen være ekstra opmærksom på, når de oplever astmalignende symptomer.

”De risikofaktorer, vi har identificeret, lægger op til, at man kan bruge dem til at lave en mere personificeret diagnostik og behandling for barnet,” siger Julie Nyholm Kyvsgaard og opfordrer på samme tid praksislægerne til at spørge ind til risikofaktorerne, når de har små patienter og deres forældre til konsultation.

”Hvis lægerne sammenholder børnenes symptomer med de risikofaktorer, vi har fundet, kan de måske bruge det som støtte til at vurdere, hvornår behandling af børnene bør igangsættes,” siger Julie Nyholm Kyvsgaard og understreger samtidig, at den kliniske performance af scoren fundet i hendes studie bør afprøves i andre kliniske studier.

Om COPSAC2010 kohorten

Forskeren har lavet en sekundær analyse på data fra COPSAC2010 kohorten, der består af 700 børn, som er fulgt, siden deres mødre var gravide og fortsat følges i dag, hvor børnene er 12-13 år. Fra fødslen blev forældrene blandt andet bedt om at udfylde dagbøger, hvori de rapporterede, om deres børn havde hoste, hvæsende vejrtrækning og/eller dyspnø – altså astmalignende symptomer, som ikke var astma, i en periode af tre sammenhængende dage.

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether