Følgesygdomme er skyld i størstedelen af hospitalsindlæggelser af KOL-patienter
Når patienter med KOL først har været indlagt med en forværring af deres sygdom, sker det ofte, at de kommer igen. Årsagen til genindlæggelserne er dog i mange tilfælde ikke forårsaget af KOL. Det skyldes i stedet i høj grad nogle af de mange følgesygdomme, som går hånd i hånd med lungesygdommen.
Hospitalsindlæggelserne kan munde ud i KOL-eksacerbationer og have fatale konsekvenser for en stor andel af patienterne. Derfor kan det give god mening at tage stilling til, om der er en mulig forværring af deres KOL under opsejling, uanset hvad den oprindelige årsag til indlæggelsen er.
Sådan lyder det fra Peter Ascanius Jacobsen, der er ph.d. og HU-læge på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Han er førsteforfatter på et nationalt retrospektivt observationsstudie publiceret i ERJ Open Research, hvor forskerne præsenterer resultater af en undersøgelse af årsagen til genindlæggelser i en femårig periode, efter patienterne har været indlagt med en KOL-eksacerbation første gang.
“I tidligere studier har man kigget på risikoen for genindlæggelser efter en KOL-eksacerbation. Det her studie ser bredere på, hvad patienterne bliver indlagt med efter deres første indlæggelse. Tanken med studiet var, om vi kunne blive bedre til at opspore genindlæggelserne og lokalisere nogle patienter, som var særligt sårbare over for indlæggelserne,” siger Peter Ascanius Jacobsen.
12 procent dør
Ud fra danske registre identificerede forskerne i alt 82.964 danske patienter med en gennemsnitsalder på 72 år. 58 procent af patienterne havde følgesygdomme, og i alt var der tale om 337.066 indlæggelser mellem 2000 og 2014.
30 procent af genindlæggelserne skyldtes KOL, men op mod 59 procent af indlæggelserne var forårsaget af andet end patienternes pulmonale problematikker. Hjerte-kar-sygdomme var den mest almindelige årsag til genindlæggelse udover KOL og udgjorde 19 procent.
Overlappet mellem de to sygdomme kommer ikke bag på Peter Ascanius Jacobsen. Hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme følges ofte ad blandt andet på grund af den velkendte risikofaktor - rygning. Det overraskede ham dog, at 12 procent af patienterne dør, når de bliver indlagt.
“Jeg troede, at de respiratoriske indlæggelser var værre, men det er ikke tilfældet. KOL-patienter har mange følgesygdomme, og hvis vi skal behandle dem godt, så skal vi forebygge de andre følgesygdomme, så de undgår hospitalsindlæggelserne i større grad,” siger han.
Overlevelsesrate og forebyggelse
En fjerdedel af patienterne i studiet døde inden for det første år efter en KOL-eksacerbation, og 50 procent døde inden for fem år. Det er et velkendt faktum, lyder det fra forskeren, men hvis patienterne overlever de fem år, bliver hver patient indlagt lidt over seks gange i løbet af den femårige periode. Det er mange indlæggelser, når man ser på, hvor omkostningstunge de kan være for patienterne.
“Tallene fortæller os, at KOL-patienter er meget på hospitalet, og når vi ved, at indlæggelserne er så stor en byrde for patienterne, og så mange dør inden for det første år, er der god grund til at bedre deres behandling og finde frem til en intervention, der kan gøre, at de i højere grad kan undgå indlæggelserne,” siger Peter Ascanius Jacobsen.
Som eksempel nævner han, at det muligvis kan redde liv, hvis personalet på de andre afdelinger allerede fra begyndelsen af indlæggelsen er opmærksomme på, at der kan opstå en KOL-eksacerbation.
“Når formålet er at forebygge flere genindlæggelser, så kunne man slå et slag for, at vi skal have nogle retningslinjer for, hvordan genindlæggelser af KOL-patienter bør se ud,” siger Peter Ascanius Jacobsen og appellerer til, at man i høj grad tager stilling til hele patienten frem for isolerede årsager til indlæggelsen.
“Det er lungemedicinernes spidskompetence at justere KOL-patienternes inhalationsmedicin, men hvis en KOL-patient er indlagt på en hjerte-kar-afdeling, og det hjertemedicinske arbejde er færdigt, kan man allerede på det tidspunkt overveje om en eventuel genindlæggelse kan undgås f.eks. ved at tage stilling til inhalationsmedicinen eller spørge os til råds. Vi hjælper hellere end gerne med at få nogle gode udskrivelser,” siger Peter Ascanius Jacobsen.
Bedre opsporing og hele patienten
Formålet med forskningen var i særdeleshed at kunne lave en bedre opsporing, så lægerne har et bedre grundlag for at spotte optakten til en genindlæggelse.
“Det handler om at se det hele menneske, så vi kan blive bedre til at koble advarselssignalerne sammen og derved undgå genindlæggelser. Det er også et spørgsmål om ressourcer, for kan vi blive bedre til at indtænke hele patienten, så de undgår indlæggelser, har vi ikke kun givet patienterne en fordel, men også aflastet hospitalerne,” siger Peter Ascanius Jacobsen.
Hvor hjerte-kar-sygdomme og kræft var sværvægterne blandt patienternes følgesygdomme, var der også andre mindre velbeskrevne diagnoser, herunder inflammatoriske sygdomme, som kunne være interessante at dykke ned i ifølge Peter Ascanius Jacobsen. Næste skridt i forskningen er derfor at klarlægge endnu flere sammenhænge mellem KOL-patienternes indlæggelsesårsager.
“Når man skal indtænke hele patienten, kræver det, at vi har et overblik over, hvordan indlæggelserne arter sig. Historisk har vi beskæftiget os mere målrettet inden for hvert enkelt speciale, men der er sket et skifte i, at vi som læger i højere grad skal indtænke hele patienten,” siger han.
