Velbesøgt årsmøde for Dansk Lungemedicinsk Selskab tog uvante emner op

Dansk Lungemedicinsk Selskabs årsmøde i Odense bød blandt andet på nye data fra dansk forskning og en række anderledes præsentationer. Formand for selskabet Ulla Møller Weinreich kigger tilbage på en weekend med interessante symposier, et højt fagligt niveau og et rekordhøjt deltagerantal.

”I år kom vi omkring emner, vi ikke nødvendigvis plejer at tale om såsom de psykiske komponenter ved KOL, om ernæring og om palliation," siger Ulla Møller Weinreich, ph.d. og speciallæge i lungemedicin, der er forskningsansvarlig overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

"Det er noget af det, som er utroligt vigtigt, men som vi somme tider kommer til at desavouere lidt i forhold til at få givet den rigtige medicin,” siger hun.

Hun tilføjer, at der i år deltog flere sygeplejersker med relation til det lungemedicinske speciale end tidligere, ligesom der blev fremvist rekordmange posters på mødet og præsenteret et væld af interessante forskningsresultater.

Uddeling af priser

Af de mange indsendte posters fik fem deltagere lov til kort at præsentere deres forskning ved mødet, der løb af stablen den 25. og 26. november, og heraf blev tre præmieret for bedste præsentation, abstrakt og poster.

I år vandt Anders Løkke for sin forskning i effekten af at være tilknyttet et tværsektorielt lungeteam på antallet af indlæggelser og længden af hospitalsophold for patienter med fremskreden KOL. ”Studiet viser os, hvor vigtigt de tværsektorielle overgange er - for vores patienter og for os. Der ligger klart et fremtidigt indsatsområde,” siger Ulla Møller Weinreich.

Mette Kaasgaard blev anerkendt for at have dykket ned i, hvad sang kan betyde for det psykiske helbred hos patienter med KOL (læs mere her), mens Søren Sperling vandt for sin forskning i COVID-19, og hvordan lungefunktionen ser ud hos patienter 12 måneder efter, de har været indlagt med SARS-CoV-2. Alle priser var sponsoreret af Lungeforeningen.

Ydermere blev der uddelt priser for årets bedste faglige artikler i kategorierne: lungekræft, KOL, astma og øvrige lungesygdomme. Her vandt Vasiliki Panou for artiklen ”BAP1 Loss by Immunohistochemistry Predicts Improved Survival to First-Line Platinum and Pemetrexed Chemotherapy for Patients With Pleural Mesothelioma: A Validation Study”, hvor han og hans kolleger viser, at BAP1-status er en biomarkør for overlevelse blandt patienter med lungehindekræft, som får førstelinje kombinationsbehandling med platin og pemetrexed.

I KOL-gruppen har prismodtager Jose Cerdán-de-Las-Heras forsket i effekten af et nyt tele-rehabiliteringsprogram i studiet ”Effect of a New Tele-Rehabilitation Program versus Standard Rehabilitation in Patients with Chronic Obstructive Pulmonary Disease". Heri blev effekten af et telerehabiliteringsprogram versus standardrehabilitering vurderet efter otte uger samt efter tre og seks måneder, hvor blandt andet livskvalitet, træningstolerance, adhærens, patienttilfredshed og sikkerhed blev undersøgt. Resultatet af seksminuttersgangtests steg i interventionsgruppen med henholdsvis 25 og 66 procent ved tre og seks måneders opfølgning.

”Idet vi ved, at det er så centralt for patienterne at træne, men samtidigt at det er svært for dem at fastholde de gode vaner, er det vigtigt at afsøge nye metoder til at gennemføre rehabilitering. Dette er et interessant bud på, hvad fremtiden kan bringe,” sige Ulla Møller Weinreich.

Karen Andreasson blev præmieret for artiklen “Breathing Exercises for Patients with Asthma in Specialist Care: A Multicenter Randomized Clinical Trial” (læs mere her), mens Søren Helbo Skaarup vandt for “Focused lung ultrasound to predict respiratory failure in patients with symptoms of COVID-19: a multicentre prospective cohort study”. Helbo og hans kolleger fandt blandt andet, at fokuseret lunge-ultralyd hos patienter med klinisk mistanke om COVID-19 forudsiger respirationssvigt, der kræver mekanisk ventilation, indlæggelse på intensivafdelinger og behov for high flow-iltbehandling.

Hædersprisen gik til overlæge Niels Seersholm, mens professor Jens-Ulrik S Jensen modtog det gyldne bronkoskop.

Nyt studier retter fokus mod empyem

Desuden fik deltagerne en grundig præsentation af et igangværende dansk studie, som skal undersøge, hvordan lægerne bedst behandler empyemer

Pusansamlinger i lungehulen er ifølge Dansk Lungemedicinsk Selskabs formand en grim sag, der kan være meget langvarig og svær at behandle.

”I flere engelske studier har man undersøgt, om der er noget, man specifikt kan gøre for effektivt og skånsomt at behandle denne infektion, mens man i det danske studie vil kigge på, om patienter med empyem tidligere bør have lavet kirurgisk oprensning, eller om det er bedre at få lavet en medicinsk oprensning,” fortæller Ulla Møller Weinreich og understreger, at mennesker, der får empyem, ikke nødvendigvis er lungesyge i forvejen.

”Alligevel er det en infektion, der fylder meget i lungemedicinerens hverdag, fordi patienterne ofte ligger længe på hospitalet og ofte er meget alvorligt syge,” pointerer overlægen og peger på, at empyem ofte rammer mennesker med en skrøbelig social baggrund. ”Ydermere er der en fællesnævner for langt de fleste i patientgruppen, nemlig at de ikke går særligt ofte til tandlæge og derfor sjældent har en særlig god mundhygiejne.”

Ulla Møller Weinreich var ligeledes begejstret for den session, professor, overlæge og forskningsleder Morten Sodemann holdt. 

”Jeg tror, at alle deltagere blev blæst lidt bagover af oplægget om den narrative medicin, som infektionsmediciner Morten Sodemann holdt. Han har en klinik i Odense, hvor de patienter, andre har svært ved at nå ind til, kommer. Det er patienter, som ingen forstår, og som ingen andre kan finde behandling til - dem får Morten Sodemann styr på,” fortæller Ulla Weinreich og peger på, at Sodemann tager sig god tid til at forstå patienternes fulde sygdomshistorie, og ud fra hele sygdomsbilledet har bedre vilkår for at nå til bunds i forhold til, hvordan patienternes sundhedsproblemer bør håndteres.

”Fredag eftermiddag arrangerer vi ofte et oplæg med food for thoughts – altså et oplæg der graver et spadestik dybere, og giver os lidt at tænke over. Det gjorde Morten Sodemann bestemt,” lyder det fra Ulla Møller Weinreich.