Dupilumab slår andre biologiske lægemidler som astmabehandling i sammenligning

Da forskere sammenlignede effektiviteten af de tre biologiske lægemidler, Xolair (omalizumab),  Nucala (mepolizumab) og Dupixent (dupilumab) i behandling af moderat til svær astma i et observationsstudie fandt de forbedring ved brug af dupilumab.

Hovedformålet med undersøgelsen var at sammenligne effektiviteten af omalizumab, mepolizumab og dupilumab ved at se på forekomsten af astma-relaterede eksacerbationer og ændring i baseline FEV₁ over en 12-måneders opfølgning.

Forskningen blev baseret på elektroniske sundhedsjournaler fra et stort amerikansk-baseret akademisk sundhedssystem, som omfattede 1024 deltagere på 18 år og ældre med baseline immunglobulin E (IgE) niveauer mellem 30 til 700 IE/ml og perifere eosinofiltal på mindst 150 celler /ml.

I alt omfattede undersøgelsen 68 personer, der fik dupilumab, 68, der fik omalizumab, og 65, der fik mepolizumab.

12 måneders opfølgning

I løbet af den 12-måneders opfølgning forekom der 31 eksacerbationer i dupilumab-gruppen, 63 i omalizumab-gruppen og 86 forværringer i mepolizumab-gruppen.

Derudover sammenlignede forskerne baseline FEV₁-scores blandt de biologiske grupper:

Dupilumab versus mepolizumab (FEV1, 0,11; 95 % CI, –0,033 til 0,222)

Dupilumab versus omalizumab (FEV1, 0,082; 95 % CI, –0,040 til 0,204)

Omalizumab versus mepolizumab (FEV1, 0,026; 95% CI, -0,083 til 0,140)

Desuden fandt forskerne, at dupilumab var forbundet med forbedringer i astma-relaterede eksacerbationer og FEV₁-værdi sammenlignet med mepolizumab og omalizumab blandt patienter med astma og højt eosinofiltal.

Sammenfattende tyder denne undersøgelse på, at dupilumab har den laveste samlede risiko for astma-relaterede eksacerbationer sammenlignet med omalizumab og mepolizumab hos personer med et eosinofiltal på mindst 150 celler/μL og et IgE-niveau mellem 30 og 700 kU/L.

Disse data supplerer indirekte sammenligninger af kliniske forsøg, der antyder, at dupilumab kan være et bedre valg for specifikke patienter.

Alligevel peger forskerne bag studiet på, at yderligere forskning, herunder studier med flere deltagere, der opfylder kriterierne for både eosinofil og allergisk astma, er nødvendige for at generere evidens for, hvorvidt der er et hierarki af fænotyper i individerne, og om behandlingen bør målrettes den allergiske fænotype før den eosinofile fænotype i patienterne eller omvendt. Et sådant hierarki er vigtigt at have styr på, for at målrettet den trinvise tilgang til initiering af biologisk behandling i astmabehandling.