Patienter med KOL i flyverskjul under COVID-19 pandemien

Færre patienter med KOL besøgte landets lungeambulatorier under COVID-19 pandemien, ligesom sygehusene oplevede et markant fald i antallet af akutte indlæggelser med KOL-forværringer i samme periode. Det viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram.

Pandemien ændrede livet for mange danskere og således også patienter med KOL, som i tiden med Corona ikke havde samme grad af kontakt med sundhedsvæsenet som tidligere. Det så lungespecialister på landets ambulatorier, ligesom hospitalerne oplevede færre indlæggelser med akutte KOL-forværringer.

Den samme tendens viser data fra det projekt, Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (rkkp) har lavet om de kort- og langsigtede konsekvenser af COVID-19 pandemien på sundhedsområdet i Danmark. Analysen viser blandt andet, at lungespecialisterne havde færre besøg af patienter med KOL på lungeambulatorierne.

”Det, at der har været færre patienter med KOL til kontrol på lungeambulatorierne, kan skyldes flere ting. Men en af årsagerne kan findes i, at flere lungemedicinerne var udlånt til andre opgaver som blandt andet at tage sig af de COVID-19 patienter, der blev indlagt med svær sygdom,” forklarer Anders Løkke, doktor med. og ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt samt medlem af projektets ekspertgruppe.

Rkkps analyser viser, at antallet af ambulante patienter faldt med 23 procent fra et årligt gennemsnit på 18.648 i perioden 2015-2019 til et årligt gennemsnit på 14.310 i 2020-2021.

”En anden ting, der kan have påvirket et fald i besøgsantallet, er, at patienterne reelt var meget bange for at blive smittet med COVID-19. Derfor var en del af dem ikke meget for at bevæge sig udendørs, og de var i særdeleshed bekymrede for at skulle møde op på ambulatoriet og sidde i et venteværelse med andre patienter, der hostede. For hvad nu hvis en af dem havde Corona,” siger overlæge Løkke.

Også færre indlæggelser med KOL-eksacerbationer

Ud over et fald i ambulante besøg, viste analysen også, at der i perioden var markant færre akutte indlæggelser af patienter med KOL, der havde forværringer.

”Jeg tror, at der er tre årsager bag projektets data. Den ene er ganske enkelt, at patienterne ikke har været ramt af indlæggelseskrævende forværringer i samme omfang som inden pandemien. Det andet er, at der nok har skulle mere til - altså forværringen skulle nok være mere slem end tidligere, før patienterne henvendte sig til lægen. Måske har de forsøgt at komme igennem den derhjemme,” siger Løkke og peger på, at den tredje årsag kan tilskrives, at en del af patienterne blev indlagt med noget andet eksempelvis COVID-19, hvilket betyder, at de ikke blev registreret i DrKOL registret som værende ramt af en eksacerbation. 

I alt faldt antallet af akutte indlæggelser 36 procent fra et årligt gennemsnit på 23.937 i perioden 2015-2019 til et årligt gennemsnit på 15.335 i 2020-2021.

Under pandemien var der en øget andel af patienter over 80 år (PR=1,09 (1,07-1,11), en lavere andel med kort uddannelse PR=0,95 (0,93-0,96) samt immigranter (PR=0,91 (0,93-0,96) blandt de indlagte patienter med KOL end før pandemien. Desuden blev en lavere andel af indlæggelser efterfulgt af en akut genindlæggelse indenfor 30 dage (PR=0,93 (0,90-0,96), men der var derimod ingen ændring i dødelighed indenfor 30 dage (PR=0.98 (0.94;1.03))

Hjemmebehandling og online-konsultationer

Om patienterne har haft en prednisolon-behandling liggende til beredskab i hjemmet, kan Anders Løkke ikke vide, men det er en mulighed, da en del patienter med KOL har en kur stående til dårlige tider. 

”Om der har været en stigning i antallet af udskrevne recepter på prednisolonkure under COVID-19 pandemien, får vi svært ved at undersøge, men det vil være mit gæt, at det har der været,” siger overlæge Anders Løkke.

Derudover er antallet af ikke-fysiske konsultationer/telefonkonsultationer steget massivt under COVID-19 pandemien.

”Det har været for i det mindste at have en eller anden form for kontakt med patienterne samt et forsøg på at holde dem gående og vurdere dem på distancen,” udtaler Anders Løkke og fortsætter:

”Det har været på godt og ondt, for der er mange ting, man ikke kan undersøge igennem telefonen. Selvfølgelig kan man spørge, hvordan det går, men det er svært at se, om lungefunktionen er faldet, om patienten mistrives og kommer i dårlig form, eller om humøret daler. Det kan være lidt svært at opfange over telefonen,” lyder det fra overlægen, som på den positive front mener, at det har været god læring at se, at de anbefalede forholdsregler har haft effekt i løbet af pandemien. 

”Særligt for patienter med KOL har det at holde sig fra at passe syge børnebørn været vigtigt i forsøget på ikke selv at blive ramt. Men vi har også lært, at indsatsen har en pris, for mange af vores patienter har mistrives både psykisk og fysisk - og det er svært for dem at hente det igen, fordi mange har tabt højde og er blevet dekonditioneret, og de har svært ved at komme op i omdrejninger igen,” pointerer Anders Løkke. 

I rkkps rapport anbefales det, både generelt og ved fremtidige pandemier, at sikre lige og let adgang til diagnostik og behandling af KOL. Desuden anbefales det at sikre, at personer med KOL, der ikke har været i ambulant kontakt under pandemien, opfordres til at søge læge og/eller ambulatorium for at få vurderet deres KOL - specielt blandt personer med kort uddannelse eller de, som har ikke-vestlig baggrund.